Matematik

Funktioner.

12. november 2013 af Emmakaatrine (Slettet)

Hej alle! 

Jeg står og virkelig har brug for noget hjælp - Jeg er virkelig elendig til det med funktioner og nu har vi projektopgave som skal afleveres i overmorgen.. 

Mit spørgsmål er: Hvordan bestemmer jeg a og b i en lineær funktion? Jeg ved godt at jeg kan bestemme det ved hjælp af tallene i tabellen, men jeg ved simpelthen ikke hvordan... 


Brugbart svar (0)

Svar #2
12. november 2013 af Chrystine (Slettet)

Du skriver, at du har nogle tal i en tabel. Vi kan kalde den øverste række x og den nederste række y.

Så kan du tegne grafen for funktionen ved at afsætte punkterne (x,y) i et koordinatsystem
(altså, for hver kolonne i din tabel af tal: Gå det første tal hen ad x-aksen, og det andet tal opad, sæt kryds).
Tegn med lineal en ret linje, der ligger så tæt på krydserne som muligt.

Tallet b er grafens skæring med y-aksen.
Find ud af hvilket tal der står, der hvor den rette linje rammer oppe på y-aksen.

Tallet a er linjens hældningskoefficient.
Hvor meget går linjen opad, når man går 1 henad?
Det bestemmes mere præcis ved at vælge to punkter på linjen.
Fra det første punkt tegner du en vandret linje hen til lodret under (eller over) andet punkt.
Længden af denne linje kalder vi Δx (hvor meget x vokser).
Fra linjen tegnes en lodret linje til det andet punkt.
Længden af denne linje kalder vi Δy (hvor meget y vokser).

Tallet a udregnes som Δy / Δx.

Hvis du kan lave lineær regression på din grafregner, er det en anden mulighed.


Svar #3
14. november 2013 af Emmakaatrine (Slettet)

Tak for svar! Men det er en lineær regression jeg skal lave - Jeg har forstået opgaven, men mine tal bliver ikke de samme som min lærers.... 

I opgaven nede i koordinatsystemet står hans tal i modellen og mine i opgaven... Jeg kan bare ikke få de samme tal som ham (a skal have 4 decimaler og b skal have 3 - KRAV)
 

Vedhæftet fil:Projektopgave 3.docx

Skriv et svar til: Funktioner.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.