Biologi

iltindholdet i vand

14. december 2013 af charlottemunk (Slettet)

Hej allesammen

Tænkte på om der er nogle der lige kunne redegøre for iltindholdet i vand, og herunder hvorfor at det er udfordring for vandlevende dyr at få nok ilt. Kan ikke finde noget om det i min bog, så det kunne være rart med noget hjælp.

Vh Charlotte


Brugbart svar (0)

Svar #1
14. december 2013 af 123434 (Slettet)

Håber dette kan hjælpe dig, Emma.

Dyr, der lever i vand har sværere ved at skaffe sig ilt end dyr på land. Det skyldes b.la. at vand indeholder langt mindre ilt end luften. En stærk strøm giver som regel meget ilt i vandet. Smådyr  i vandløbet har som regel nemmere ved at få ilt end smådyr i søen pga. strømmen. Smådyr i vandløbet har af den grund mindre respirationsorganer (dyrets organer til at trække vejret med) end smådyr i søerne. Temperaturen har også indflydelse på mængden af ilt i vandløbet. Koldt vand kan indeholde mere ilt. Jeg havde en gang et akvarium, hvor pumpen gik i stykker og vandet blev utroligt varmt for fiskene. Det resulterede i deres død, da de ikke længere kunne få ilt til deres respiration


Brugbart svar (0)

Svar #2
14. december 2013 af stranddart (Slettet)

Iltindholdet i vand afhænger blandt andet af oxygens opløselighed. Opløseligheden afhænger igen af forskellige ting; tryk, temperatur, pH samt vandets fysiske og kemiske egenskaber - eks. saltindhold.

Derudover afhænger det selvfølgelig også af om der er ligevægt imellem vandet og andre medier det er i kontakt med.

Vandlevende dyr - her antager jeg, at du tænker på vandåndende - skal fjerne den nødvendige mængde oxygen fra vand. Der er generelt meget mindre ilt i vand end i luft, og derudover, som tidligere nævnt, falder iltindholdet når temperaturen stiger. Udover dette er vand også et tungere medie at flytte over gas-udvekslingsorganerne.

Vandlevende, men luftåndende dyr er afhængige af hyppig tilbagevenden til vandoverfladen.


Svar #3
15. december 2013 af charlottemunk (Slettet)

tak skal i have, så forstår jeg det :)


Skriv et svar til: iltindholdet i vand

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.