Fysik

Opdrift ved forskellige hastigheder

14. december 2013 af Jolme (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej.

Som overskriften siger, vil jeg høre om der var nogen som kendte til en måde at bestemme opdriften på et legeme i en luftstrøm ved forskellige hastigheder.

Jeg kender godt den normale formel 

Fop=ρ*V*g 

Så hvis der sidder en af jer som kan sige mig en måde at bestemme opdriften til forskellige hastigheder,

så vil jeg være taknemlig 

mvh Jolme


Brugbart svar (0)

Svar #1
14. december 2013 af peter lind

Som din formel siger den er uafhængig af hastigheder. Det du tænker på er nok at der også er luftmodstand altså en gnidningsmodstand. Den er generelt meget kompleks og afhængig af formen af legemet. For små hastigheder er den proportional med tværsnitarealet og hastigheden For lidt større hastigheder er den proportional med arealet og kvadratet på hastigheden. Ved endnu større hastigheder optræder der mere indviklede processer.


Svar #2
14. december 2013 af Jolme (Slettet)

Jeg har følgende spørgsmål som jeg skal gå ud fra

Opdrift og luftmodstand ved forskellige hastigheder for forskellige former.

Luftmodstanden har jeg fået ud fra programmet som målte i vindtunnelen, men jeg ved ikke hvordan jeg skal svare spørgsmålet omkring opdriften på legemet ved forskellige hastigheder. Jeg kan se som du siger at ud fra formelen er den uafhængig af hastigheden, men hvordan skal jeg så besvare dette spørgsmål.


Brugbart svar (0)

Svar #3
14. december 2013 af peter lind

Du skal besvare det med at den er uafhængig af hastigheden


Svar #4
14. december 2013 af Jolme (Slettet)

Okay. Synes bare det virker mærkeligt at man bare skulle forklare ud fra den formel for opdrift at den er uafhængig af hastigheden. Men selvfølgelig er den jo ikke afhængig med hastigheden. Tak for hjælpen jeg vil prøve og se hvad jeg kan få skrevet omkring det

mvh Jolme


Brugbart svar (1)

Svar #5
14. december 2013 af GalVidenskabsmand (Slettet)

Man skelner mellem statisk opdrift og dynamisk opdrift. Den formel, du har der, gælder for statisk opdrift. Statisk opdrift skyldes, at trykket falder med højden, og at trykket derfor virker med en større kraft på undersiden af et legeme end på oversiden. Dynamisk opdrift er det, man kender fra flyvinger osv. Her gælder der formlen:

FL=½*ρ*v2*A*CL

FL er den dynamisk opdrift ( på engelsk 'lift force' )

ρ er massefylden

v er hastigheden

A er et reference areal

CL er en koefficient som afhænger af legemets form og vinkel i forhold til luftstrømmen


Brugbart svar (0)

Svar #6
15. december 2013 af hesch (Slettet)

Ad #5:   Så du skal ud i Bernoullis ligninger, med disse vindtunneler og legemers former.


Svar #7
15. december 2013 af Jolme (Slettet)

#5 og #6

Den formel som du har skrevet op er jo fuldstændig magen til formelen for 

luftmodstand, er der en sammenhæng mellem disse?. Jeg har været omkring Bernoullis ligning:-). 

Så den dynamiske opdrift kan findes til forskellige hastigheder? 

Det vil jeg prøve og se om det kan lade sig gøre.


Brugbart svar (0)

Svar #8
01. marts 2015 af Penalhuset (Slettet)

Nummer!?!??!


Skriv et svar til: Opdrift ved forskellige hastigheder

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.