Sød stil om snehvide

Hej! hvis nogen har lyst til at rette denne, eller bare noget af denne stil, så er de mere end velkomne!!! på forhånd tak. -Mettma

Snehvide

Fortællingen om Snehvide er ikke helt ukendt for de flestes vedkommende. Enten har man set eller hørt om Disneys version, eller også kender man den fra en af de mange andre forfattere der har gengivet historien.
Den oprindelige Snehvide-fortælling er et folkeeventyr, skrevet af Brødrene Grimm i 1800-tallet, men jeg vil i min stil fortolke og analysere en Snehvide-version samlet af M. Winther.

Snehvide er en prinsesse, hvis moder dør under fødslen. Som erstatning for moderen, får Snehvide en ond stedmoder, samt tre onde stedsøstre. Netop som hun, i en alder af 15 år, er blevet forlovet med en ung prins, må han og kongen drage i krig. Da ser dronningen sit snit til, at jage Snehvide ud i skoven og dø. Hun dør ikke, men bliver i stedet fundet af de syv små dværge, som lukker hende ind i deres bjerg. Efter et stykke tid, finder stedmoderen ud af, at snehvide ikke er død, og sender derfor sine tre døtre ud til bjerget på skift, for forgæves, at dræbe snehvide. Tredje gang lykkedes det dog næsten, men idet prinsen og kongen vender hjem, reder prinsen hende. Alt imens dronningen bliver straffet, lever Snehvide og prinsen lykkeligt til deres dages ende.
Snehvide er et typisk folkeeventyr. Historien indeholder alle de karakteristiske træk. En god person, Snehvide, en ond person, stedmoderen, og hjælperne, de syv små dværge. Selve handlingens forløb er også meget karakteristisk, idet Snehvides liv gennemgår stadierne ”hjemme-ude-hjemme” - altså, at hun først befinder sig under trygge rammer, dernæst gennemgår en forandring eller imødekommer en problematik i hendes liv, og til slut ender med de trygge rammer omkring sig igen.

(har en rigtig aktant-model med i stilen, hvor kongen er øverst til venstre, de 7 små dværge lige nedenunder til venstre, snehvide nederts i midten, hendes mål: slottet og prinsen øverst i midten, prinsen øverst til højre og dronningen nederst til højre!)

Med aktantmodellen mener jeg, at Snehvide, som er den person historien tager udgangspunkt i, er subjektet. Modstanderen er den onde stedmoder, kongen (Snehvides far) er giveren, og modtageren er prinsen. Hjælperne er de syv små dværge, idet deres rolle går ud på, at være Snehvides reddere, indtil prinsen vender tilbage. De hjælper hende og giver hende kost og logi. Objektet mener jeg er slottet og prinsen, fordi det er Snehvides mål, som hun får til slut, samt sin frihed.
Den karakteristiske talmagi er også til stede i denne fortælling. Tallene 3, 7, 9 og 13 er de magiske tal. I Snehvide er det tallet tre der går igen flest gange, mens tallet syv går igen en gang. Tallet tre er antallet af stedsøstre, og antallet af prøver som Snehvide må gennemgå, og tallet syv er antallet af dværge.
Historien er kronologisk fremstillet, med en alvidende fortæller. Der indgår i historien også et stykke tekst med rim i, hvilket endnu en gang er et meget karakteristisk træk for et folkeeventyr.

”Speil! Speil i Bænke inde!
Hvo er skjønnest vel blandt Quinder,
Jeg, hvad eller Døttre mine?
Da gjensvarede Speilet:
Snehvide i Bjerge,
Hos de syv vilde Dværge!”

Historien indeholder mange emner. Kærlighed, godhed, ondskab og sidst, men ikke mindst, forfængelighed. Dronningen der ikke kan klare ikke, at være den smukkeste, repræsenterer forfængeligheden i denne historie. Det, at skulle være den smukkeste, og den eneste for den sags skyld, fører til, at konflikten, bliver udløst i historien. Dronningens store forfængelighed er understreget ved det drama hun skaber. Hun repræsenterer ikke kun en dronning, men derimod en mørkere side af et menneske. Den side af mennesket, der går op i udseende og magt. Alle har denne side og med fortællingen om Snehvide, understreges det, at denne side ikke er god, men det modsatte, ond, til en vis grad.
Snehvide repræsenterer heller ikke kun den gode prinsesse, men også den lysere del af mennesket. Den del af mennesket, som hjælper og tror det bedste om folk. Dog ser vi også, at man ikke skal være for god af sig, da det kan gå galt, hvis man er alt for godtroende.
Snehvide, som er denne godtroende person, får nemlig følgerne at mærke, for hendes alt for gode sind:

”… og da hun (dronningens ældste datter) kom til Bjerget græd og sukkede hun saare meget, hvorover Snehvide ynkedes, og lukkede hende ind til sig. Og da hun var kommen derind bad hun at maatte prøve hvorledes det (båndet) vel kunne passe hende, hvilket Snehvide tillod, men sank strax død om.”

Moralerne er derfor tydelige. Hvis ikke snehvide var naiv, ville hun undgå problemerne der i historien opstår. Derfor er denne morale, at man ikke skal være naiv og godtroende altid, men derimod kunne sætte grænser et sted.
Den anden morale som jeg opfatter, er at man ikke altid skal tænke på sit udseende, men være glad for det man i forvejen har. Hvis dronningen ikke havde været så grådig og ville have Snehvide helt væk pga. hendes smukke udseende, kunne hun måske have undgået problemerne senere hen, nemlig hendes straf.
Folkeeventyr blev i gamle dage fortalt for at sprede glæde og humor blandt folket. Det var de færreste der tænkte over de egentlige moraler i historierne, men derimod bare morede sig over dem. Men i disse folkeeventyr, som altid er det rene, men spændende, opspind fra forfatterens side, ligger der som regel noget bag. Moralen som enten kan være tydelig eller utydelig, er der og det er det, som forfatteren sandsynligvis også vil have os til at bemærke. Det er ofte moraler der fortæller noget om menneskets dumheder og af den slags som et hvert menneske kan begå. Derfor ligger historierne, et eller andet sted, os alle nært, også selvom det måske ikke er altid at det går op for os. Historierne som handler om os selv, dem griner vi bare af.