Fysik

hastende opgave

29. november 2005 af axell (Slettet)
Jeg har lige fået en opgave i fysik som skal løses. Men det er mig umuligt at finde ud af hvor jeg skal indsætte værdier og hvad det egentlig er jeg skal bevise.

http://sights.dk/image-20.jpg

Jeg har først hængt et lod (1 kg) i en fjeder og målt, hvor meget den har strukker sig (4,85 cm). Samme lod er 8 sekunder om at svinge 10 gange.

Hvad er det jeg skal plotte ind på x-aksen og hvad er det jeg skal sætte ind i den nederste formel og hvordan finder jeg alfa?

Håber der er nogen som kan hjælpe mig på rette vej.

Brugbart svar (0)

Svar #1
30. november 2005 af fixer (Slettet)

Jeg kan ikke se der er formuleret nogen opgave nogetsteds.

Figuren til venstre illustrerer kraftligevægten der indtræder når et lod med masse m ophænges i en fjeder med fjederkonstant k. I ligevægtstilstanden (hvile) gælder

F_b = F_t

hvoraf

kx = mg (*)

hvilket tillader bestemmelse af k. Bemærk at (*) udtrykker en lineær sammenhæng mellem forskydningen x og fjederkraften F_b. En (F_b,x)-graf vil derfor fremstille en ret linie med hældning k.

Figuren til højre illustrerer netop dette forhold. Der indikeres en række samhørende målinger af x, F_b og hvorledes fjederkonstanten bestemmes som hældningen af den rette linie, der giver det bedste fit til målepunkterne.

Loddet med massen m kan bringes til at udføre en harmonisk svingning om sin ligevægtsposition. Svingningstiden i denne er bestemt ved formlerne nederst på tegningen.

Med de oplyste data for de to målinger bestemmes to vidt forskellige værdier for samme fjederkonstant.

I det første tilfælde har vi af (*)

k = mg/x

k = 1kg*9.82m/s^2/0.0485m ~ 202 N/m

medens vi i det andet tilfælde får

k = 4pi^2*m/T^2

k = 4pi^2*1kg/(8s/10)^2 ~ 62 N/m

Svar #2
30. november 2005 af axell (Slettet)

Ja, og det dur vist ikke med to vidt forskellige resultater. Så vidt jeg kan forstå, skal den ene øvelses fremfundne k bevises med den anden øvelse. Altså når man finder k i begge øvelser skulle de gerne være nogenlunde ens.
Ellers kan jeg ikke se ideen med at bruge de to øvelser.

Brugbart svar (0)

Svar #3
30. november 2005 af fixer (Slettet)

De ti svingninger du omtaler, er det 10 perioder, eller er det blot samlet set ti udsving op og ned? I sidstnævnte tilfælde kan man jo så ikke slutte at periodetiden er 0.8s.

Svar #4
30. november 2005 af axell (Slettet)

en svingning er når loddet er tilbage i udgangpositionen altså op ned.

Skriv et svar til: hastende opgave

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.