Plzz hjælp, Tysk stil!

Hej, jeg er ikke særlig god til TYSK.. :-(
Men prøver virkelig meget for at komme i gang med at lærer det.
Håber virkelig der er nogle der vil kigge på min TYSK-Stil, den er meget lang, men håber virkelig at i vil hjælpe med at rette den, jeg er meget dårlig til tysk, men har knoklet med den, og jeg ved at jeg har rigtig rigtig rigtig mange fejl, men plzz, håber at nogle gider at rette?
Ps: skal avlevere den i morgen, håber virkelig i vil rette den!
Tak på forhånd :-)

- Først kommer den på Dansk, derefter TYSK.

Landet eller Byen?

"Camila fortæl din livshistorie"
"Ok, høre nu godt efter Katrine......"

Det hele startede da jeg var 8 år gammel.
Jeg boede ude på landet, med mine forældre, og mine to yngre søskende. Kasper og den irrerterne Jonas.

Vi boede i en lille 3 værelses lejlighed.
Jeg havde selvføglig(naturligvis) mit eget værelse.
Det eneste i mit lille værelse var, en lille seng, et par små puder, og en lille dyne.
Jeg lukkede mig tit ind i værelset, for at tænke på min fremtid, og hvad der ville ske med mig længere hen af livet.
Mine to søskende delte et værelse, og sidst men ikke mindst mine forældre havde da også et værelse for dem selv.
Lejligheden var kun 50½ cm2,.
Stuen var ikke engang større end mit værelse.
Det var ikke det hele, badeværelset var altid vådt om vinteren, da det regnede ind gennem taget.
Og vi havde desvære ikke råd til at få et bedre hjem, eller i det hele taget et bedre tag.
Der sad altid små klamme insekter, med små grimme hoveder, og ja, dem var jeg temelig bange for.
Det væreste ved alt dette var, at vi var meget meget fattige.
Hvorfor...? det fortæller jeg om lidt.

Taget var lavet af 100 år gamle mure sten.
Skorsten havde vi hellere ikke.
Det var en temmelig kedelig farve, vores lejlighed havde, det var en meget mørk brun farve, nærmest sort, da den ikke kunne ses så klar, af alt det møj.
Husest indretning var meget forskelige, i forhold til byen.
Alle huse i nærheden af os, var bygget meget tæt sammen. Dog næsten som rækkehuse, som man kalder det for i byen.


Vores lejlighed lå langt væk fra byen.
Ja, byen oh byen, jeg havde aldrig i mit liv været der, mine venninder havde været der, for at besøge deres farmor og farfar.
Mine venninder viste mig også billeder af(fra) stedet, og wow det var skønt.
Gaderne var pyntet op med lyse, især i højtiderne, som julen, påsken, osv, butikkerne holdt åben 24 timer, om aften var der mennesker på gaden, der var fine resturranter, folk var klædt i pænt tøj, støj fra biler, og meget andet.
Der er forskel mellem himmel og jord. altså Byen og Landet.

Folk var ikke nær så ude som i byen, der var aldrig nogle biler, meget ro, og et tomt, og kedeligt sted.

Min familie var meget fattige, det var ikke kun vores familie, men de fleste som boede lige i nærheden af os.
Vi fik selvføgelig mad på bordet, men hvordan skulle vi i guds navn få vores fremtid til at være noget bedre, end dette.
Jeg havde hellere aldrig spurgt mine forældre om de ville købe mig noget, da jeg vidste vi ikke havde overskud til det.
Begge mine forældre arbejdede fra morgen af til aften, for at vi ikke skulle føle mangel på noget som helst, og sidst men ikke mindt, så vi kunne få et godt liv.
Mine forædlre prøvede alt for vi ikke skulle lægge mærke til at vi ikke havde overskud.
Men det var nemt at se.

På min 10 års fødselsdag købte mine forældre nyt tøj til mig, det var en stor gave, og meget rørrende var det.

2 år senere, til min 12 års fødselsdag, var mit støreste ønske at komme langt væk fra landet.
For jo ældre jeg blev jo mere haddede jeg nayuren, og dyrene og sidst den ro!!
Jeg kunne ikke fordrave at bo her længere. Jeg ville bare væk, ja jeg ville bare løbe væk.

En kedelig aften i December dag lå jeg og mine søskende på min seng, vi så op i luften, da mine forældre pludselig bankede på den halv ødelagte dør.

"Dok Dok" lød det fra døren.
"Ja, kom ind" svarede jeg.
"Camila vi vil gerne have en snak med dig, "gæt engang?".
Det undrede mig hvad det var, måske fordi jeg havde glemt at tage opvasken, eller om vores fremtid.
"Jeg ved det virkelig ikke" og stirrede på min mor , som aldrig før.
"Vi skal flytte" lød det fra min far.
"Ja ja, hvor er i sjove," og så helt ligeglad ud .

Men hvad jeg ikke vidste var at de virkelig mente det.
De fortalte mig hvor de havde fået så mange penge fra, og at de har prøvet at opspare penge, siden jeg var 2.
Nu havde vi penge nok til en ny lejlighed nær byen, ja, faktisk lå vores lejlighed kun 20 minutter der fra.
Mine søskende og jeg sprang op i luften af glæde, vi sang, og dansede, sidst vi havde gjort det var det på min søsters 5 års fødselsdag, så det er en del tid siden.
"Hvornår tage vi afsted?" Spurgte min yngste søster, på knap 5 år.
"Ja, vi har ikke meget at pakke, og lejligheden tæt ved byen står klar, så vi tager afsted nu, og taxaen venter der ude" svarede min far.
Endnu engang sprang vi op af glæde. Ja glade blev vi.

Jeg skyndte mig at pakke mit tøj og andre små ting, inde i gammel pose, kufferter havde vi ikke råd til, før i tiden.
Møbler, var der hellere ikke nok af, vi havde knap 4 senge, til 5 menensker, og en lille sofa.
Andet havde vi ikke af møbler.
Jeg fik sagt farvel til mine venninder, tårende raslede ned af kinden, både fra mig og dem.
Efter jeg havde sagt farvel til dem, sadte jeg og min familie os i taxaen og tog afsted. Det føltes rart at komme ud fra landet, og mærke den friske vind.

Vi stoppede efter mange lange timer.
Vi stoppede foran en store bygning, jeg fik fortalt at stedet hed: "Brøndby Strand", det havde jeg aldrig hørt om.
Vi fik en 5 værelses lejlighed inklusiv stuen. Alt var simpelthen bare perfekt, andet kunne jeg ikke forvente.
Det var mit livs bedste oplevelse.

Jeg fik mange nye venner, jeg savnede meget mine andre venninder på landet, men nu ville der kun være glæde i mit liv.
Aldrig mere sorg!

"Ja, det var så min livs historie, indtal da, nu er det hellere ikke længe siden jeg ankom her til, det er nu ca. 2 år siden, nu er jeg jo 14 store år."

"Hvor, og hvordan vil du så bo om 20 år, landet eller byen?"
"Om 20 år, pyha! der er jeg ca. 34 år gammel.
Men jeg tror nu at jeg lever med min elskede, altså min mand, og med massere af børn.
Og jeg fortrækker nu helt klart at bo i byen.
Landet, ville nok være best for mine børn, for der er meget ro der henne.
Her nær byen, er der meget uro, meget støj, og det er netop det jeg elsker ved byen.
Men den sorg jeg har mærked i landet, skal mine børn ikke igennem!"

På TYSK:

Land oder Stadt?

"Camilia erzählen uns ihrer lebens Geschte."
"Ok, heraushören aktuell guten nach, Katrine....."

Alle gestartet wenn ich war 8 jahr alt....

Ich lebte auf dem Lande, mit meine Eltern, und meine zwei jüngere Shwester, Kasper und der irritierend Jonas.
Wir lebte in eine dreizimmerwohnung.
Ich hat selbstverständlich/natürlich sein eigenes Zimmer.
Es einzig ich hat in meine Zimmer wart, ein klein Bed, ein paa Puder, und ein klein Federbett.
Ich schließen mich oft in mein Zimmer, für denken auf mein Zukunft, und was wollen geschehen mich länger hin auf das Leben.
Meine zwei Geswister DELTE ein Zimmer. und zuletzt, aber nicht zum mindesten meine Eltern haben auch ein (das) Zimmer bein sie selbst.
Die Wohnung wart nur: 52 cm2.
Das Wohnzimmer wart nicht einmal grõsser aus meine (das) Zimmer.
es war null alle, das Badezimmer wart immer nass um der winter, als sind (regnede) Durch Dach Heinen.
Wir leider nicht rat noch ein besser Zuhause, oder in sind besser Dach.
Der immer sitzen kleine der Insekt, und ja, ich war ziemlich ängstlich.
Es Schlimmste holz alt ware, das wie ware sehr arm.
Warum...? Ich will erzählen um wening.


Das Dach wart machen ab 100 Jahr alt Backstein.
Der Schornstein liebe wir eher nicht.
Das ist ein ziemlich langweilig Farbe wir Wohnung hat, das was ein sehr dinkel Farbe, nächste sorte,
Das Hauses Einrichtung wart viele verschiedene, auch hier in die Stadt.
Aller Hause Nähe uns, wart bauen viele zusammen. Doch beinahe Reihenhaus.

Unser Gelegenheit viele lang weg von die Stadt.
Ja, der Stadt oh stadt, ich hat nie in mein Leben, sein in der Stadt, mein Freundin hat sein der, für besuchen ihr Grossmutter und Grossvater.
Mein Freundin sicher ich ein Foto von die Stelle, und wow sie wart obwohl.
Die Stasse wart schmücken an mit scheinen, besonders in der feierlich, wie die Weihnacht, Ostern, usw(und so weiter ), das Geschäft Halt offen 24 Stunde, um der Abend wart der Menschen auf dir Straße, sir wart fein Restaurant, das Volk wart hübsches kleid, Larm auf das Auto, und säen weiter.
Dies waren unterscheiden Himmel zwischen und Erde, also die Stadt und der Land.

Das Volk wart nicht so draußen was in der Stadt, es wart nie noch Autos, sehr Ruhe, eine hohl, und ein langweilig Stellen.

Meine Familie wart viele arm, es wart nicht nur unser Familie, aber Sie meist wie Wohnung Nähe ab uns.
Wir bekommen selbstverständlich von essen der Tische, aber wir müssen in der gott Name bekommen unser Zukunft noch dass sein besser, auch dieser.
Ich habe eher nie fragen meine elterne um der wollen kaufen mich etwas, als ich weit uns nicht hatte Überschuss noch es.
Beide meine elteren Arbeit auf Morgen noch Abend, zu wir nicht fühlen Mangel auf etwas.
Meine elteren versuchen alt zu wir nicht müssen legen Marke noch dass wir nicht hat Überschuss.
Aber es wart leicht dass sehen.

Auf mein zehnter Geburtstag mein elteren Kauf mich neu stoff, das was ein gross Geschenk, und das was viele Rohr.

Zwei jahre später, noch mein zwölfter Geburtstag, mein sehnlichster Wunsch kommen weit weg her Landet.
Für ja älter ich bleiben ja mehr ich hassen die Natur, und das Tier (og sidst den ro)
Ich können nicht vertragen Wohnen hier länger. Ich wollen nur weh, ja ich wollen nur laufen weg.

Ein langweilig Abend in Dezember Tur ich und meine zwet Shwester liegen auf emin Bed, wir so auf Lüften, es meine elteren plötzlich klopfte auf halb zerstören Tür.

"Dok Dok" ist Klingen auf der Tür.
"Ja, kam hinein" Ich antworten.
"Camila wir gern wollen ein Geschwätz mit du, "Vermutung einmal?"
Es wundert mich was ist wart, vielleicht weil ich Aufwasch nehmen vergessen.
"Ich Hold ist wirklich nicht" und starrte auf mein mutter, als nie vorher.
"Wir mach umgezogen" erklingt auf mein Vater.
"Gewiss, wo sind ihr Spass." (og så helt ligeglad ud) , kan ikke oversætte dette, hjælp?

Schaden ich wissen nicht, dass Sie wirklich (MENTE det)
Sie erzählen ich wo sie haben so viele Geld auf, und dass hat Probe erzählen seit ich sein 2 jahre alt.
Wir jetzt Geld genung noch ein Wohnung Stadt, ja, tatsächlich liegen aber Wohnung nur 20 Minute auf hier.

Meine Schwester und ich springen hüpfte vor Freude, und tanzen, zuletzt ich tun wart noch mein Schwester 5 jahre Geburtstag, so ist ein Teil seit.
"Wann wir nehmen ihr ab?" fragen mein das jüngsten schwester.
"Ja, wir hat nicht sehr Pakket, und die Wohnung nah der Stadt stehen erledigen, so wir nehmen jetzt ihr ab, und das Taxi sein erledigen es draußen," antworten mein Vater.
Noch einst ich springt aufwärts ab froh. Ja froh wir bekommen.

Ich beeilen Paket mein Stoff und andere Kleinigkeiten, hinein in alt Tüte, Koffer haben wir nicht nocht Rat, führen in Zeiten.
Möblieren, wir hat nicht genung auf, wir hat knopf 4 Bed, auf 5 Menschen, und ein klein Sofa.
Ande möblier wir hat nicht auf möblier.
Ich kriegen sägen auf Wiedersehen noch mein Freundin, die Träne rasseln Treppe auf die Wange, sowohl auf mit und sie.
Nach ich hat sagen auf Wiedersehen, ich und meine Familie sitzen in das Taxi und nehmen ihr ab. Es verspürte schön dass heraus kommen auf der Land, und fühlen die auffrischen Wind.

Wir Aufenthal nach viele lang Stunde.
Wir Aufenthal vorne ein gross Gebäude, ich kriegen erzählen dass Name auf der Stelle wart: "Brøndby Strand," ich habe nie hört um.
Wir ein fünfzimmerwohnung Wohnung bekommen inklusive ein Wohnzimmer. Alt wart perfekt nur, ander ich können nicht erwarten.
Das wast mein Leben best Erlebnis.

Ich viele nur bekommen, ich (savnede) viele meine andere Freundin in der Land, aber jetzt wollen der nur sein in mit freuen leben.
Nie mehr Trauer.

"Ja, das wast so meine Lebensgeschichte, bis als, (Denne sætning bliver alt for klodset, hjælp? : indtal da, nu er det hellere ikke længe siden jeg ankom her til" es jetzt zwei Jahr seit, ich bin vierzehn gross Jahr.

" Wo, und wie wollen du wohne um 20 jahr, Stadt oder Land?"
"Um 20 jahr, äh ich mit so 34 jahre alt.
Aber ich glaube jetzt dass Leber mit mein Geliebter, also mein MAND, und mit viele Kinder.
Und ich verschwinden jetzt Held klar zu wohnen in der Stadt.
Der Land, wollen genug best für meine Kinder, für das ist viele Ruhe es sie.
Hier nahe dir Stadt, der ist viele unruhe, viele Lärm, und ist eben das ich leiden Hols der Stad.
Aber die Trauer ich haben bin fühlen in der Land, Schale meine Kinder nicht durch.