Stil om livsforståelse og erindring

Hej Linda,

Du velkommen til at smide det stykke tekst op, som du allerede har lavet. Så vil du sikkert få nogle konstruktive svar, du kan arbejde videre fra.

Hvis du undlader at aflevere eller for den sags skyld får en anden til at lave din aflevering, kan du være sikker på, at din næste stil ikke bliver bedre. Man lærer jo kun af egne fejl.

Go arbejdslyst

Livet

Livet – på en måde ingenting, og dog alting. Ingenting idet livet er udefinerbart – skulle livet da være summen af alle ens handlinger? Skulle livet da være summen af alle følelserne? Eller skulle livet da være hvad man gjorde det til? I så fald ville det ikke være sandheden, da viljen naturligvis er subjektiv, og dermed gøres livet til det man ønsker det skal være. Livet er lige såvel alting som ingenting. Alting idet det er hvad vi lever og ånder for. Alt idet vi føler en forpligtelse overfor livet, en forpligtelse til at leve livet til trods for, at vi endnu ikke ved hvad det vil sige at leve livet. Alting idet vi intet var uden livet.

Livet er en underlig størrelse. Alle ved hvad der menes med livet, og dog er der ingen, som kan forklare os hvad livet er. H.C. Andersen kalder sit liv for et eventyr. Et eventyr som indregner valget af en bane, hans ånds udvikling samt skæbnen – en skæbne varetaget af et højerestående væsen. Nutiden er imod H.C. Andersen, nutiden erklærer bl.a. i form af Nietzsche død over H.C. Andersens højerestående væsen, medlemstallet i folkekirken erklærer død over det højerestående væsen – verden erklærer Gud død. Hvor efterlader det os som mennesker? Det efterlader os som vores egen hersker, det lader os stå alene tilbage med ansvaret overfor hinanden og overfor livet – vi må selv leve livet, og vi har skæbnen i egen hånd.

Men hvad er livet da? Hvilket element giver os på en måde valget og samtidig forpligtelsen? Jeg mener livets vigtigste element er friheden. Op gennem verdenshistorien, har mennesket konstant måttet kæmpe for sin frihed, og kampene udkæmpes stadigt. Igennem hverdagen mindes vi om, hvilket betydningsfuld rolle friheden tager. Skal vi som mennesker straffe et andet menneske, vælger vi at fratage dem friheden. Vi begrænser deres muligheder, deres valg, eller vi fratager dem deres frihed ved at lukke dem inde! Vi fratager dem til dels livet. Har et menneske udført en utilgivelig handling, er det derfor også ”naturligt” at vi giver dem den hårdeste straf vi som mennesker kan tænke os til – denne gang nøje vi ikke blot med at fratage dem friheden, nej vi går et skridt videre, og fratager dem selveste livet…
At friheden har så ufattelig betydning for mennesket set også som et positivt træk. Hvis vi som mennesker skal erklære hinanden troskab og kærlighed gøres det igennem et bryllup. Brylluppet er ikke kun en formel og papirpraktisk foranstaltning, et bryllup er et menneskeligt offer. Man vælger som menneske at frasige sig en stor del af sin frihed, til fordel for et andet menneske. Man fravælger sig friheden til at elske med andre, man fravælger sig friheden til at bo med andre, man fravælger sig friheden til alene at gøre hvad man selv lyster – og i stedet lader man sig binde af et andet menneske og dets ønsker. Man ofrer en del af sit liv til fordel for en man elsker. Man ofrer sig! Friheden er tydeligvis et betydningsfuldt element for mennesket, og det kommer sig også til udtryk igennem kulturen. Igennem film, litteratur og musik mindes vi konstant på, hvorledes vore forfædre har kæmpet for friheden. Personligt er det patriotiske film om kampe for friheden, som berører mig mest. Måske fordi jeg rammes af et lille stik, den dårlige samvittighed som prikker nede i maven, den dårlige samvittighed som minder mig om, at jeg rent faktisk har denne dyrebare frihed, men ikke benytter mig af den..! Filmene minder mig om min forpligtelse overfor livet. De fortæller at jeg bør udnytte den frihed, som vore forfædre kæmpede for. At jeg bør værdsætte de værdier og muligheder som friheden bringer mig. Friheden giver mig livet, jeg bør leve det! Men hvis friheden giver mig livet, er det så ensbetydende med at friheden er lig livet? Hvad består livet ellers af?

Livet består af fortid, nutid og fremtid. Fortiden igennem de erindringer vi har, nutiden ved at være den jeg er lige nu, i lige netop denne situation, og fremtiden som igennem mine håb, drømme og forventninger giver mig motivation til fortsat at leve livet. Alt efter hvor du befinder dig i livet, har disse tre elementer ofte forskellig betydning.
Fortiden kan for mange være livet. Igennem erindringerne mindes de livet. Måske føler de livet som tomhed på det punkt hvor de befinder sig nu, og føler sig kun levende igennem erindringerne. I sådan en situation, må man da spørge, hvorvidt disse erindringer er livet? Livet må bestå i sandheden, hvis livet ikke var sandt, hvad var så? Men er erindringerne sande? Jeg tror det ikke. Som menneske vælger vi vores erindringer på et subjektivt grundlag. Vi kender alle til nostalgiens sødme. Perioder som, da vi gennemgik dem, føltes ulidelige og uretfærdige, huskes pludseligt som værdifulde og med nydelse. Personer til hvem vi nærede et stort had, mærker vi pludselig længsel efter… På samme måde er det med erindringerne. Erindringerne giver os et falskt billede af det liv vi har levet, idet vi subjektivt vælger at huske de gode ting frem for de dårlige ting. Vi vælger udfra vores egne ønsker, hvilke elementer der skal danne vores fortid – vi kan vælge ”lykkeligt at glemme” de dårlige episoder, og lykkes dette ikke, begynder vi blot at fortrænge dem. En ting er sikker – vi kan vælge os det liv vi selv ønsker, og det gjorde H.C. Andersen. Andersen har i det forgangne år spillet en stor rolle i det danske land. Han er blevet portrætteret igennem historiske oplysninger såvel som igennem hans dagbog og eventyr. Han siger i ”Mit livs Eventyr” at ”Mit liv er et smukt Eventyr, saa rigt og lyksaligt!” . De der mener at kende ham, har en anden opfattelse af ham. Vi kender til hans deprimerede udtalelser i dagbogen, hans ulykkelige kærlighedshistorier og hans kamp for at blive accepteret. Til trods for en tydelig social opgang for Andersen, ser vi under normale omstændigheder ikke hans liv som et eventyr, da er det da kun, fordi han selv har valgt at skrive det som et . H.C. Andersen har igennem sine erindringer skabt sig det liv han ønskede – et eventyr. Men er det sandheden? Nej! Vi lever på en fortid som vi selv har valgt.
Martin Andersen Nexø siger i et uddrag fra ”Et lille kræ”: ”Da jeg var ung, ja da vidste jeg paa en Prik, hvem og hvad og hvordan jeg var; nu ved jeg hverken ud eller ind.”. Her giver Nexø også udtryk for, at vi selv vælger livet på et subjektivt grundlag. Som ung vælger man de værdier man ønsker at stå for, og man forsøger så vidt muligt at leve derefter. Det ses igennem musikvalg, interesser, tøjvalg etc., man forsøger at påtage sig et image. Efterhånden som man gennemgår en personlig udvikling, vil man da se tilbage på sig selv, og erkende at man ikke var den indvendig, som man forsøgte at give tilkende udadtil – facaden krakelerer, og man forsøger at udleve den person, som man nu mener at man er. År senere, oplevelser senere, sker det samme endnu en gang. Man erkender og man krakelerer - efter adskillige krakeleringer er det, at man som Nexø opdager at man slet ikke ved hvem man er. Utallige af gange mener man, at man har opnået erkendelsen, fundet sin identitet – men gang på gang må man på ny erkende, at det var endnu et flop, endnu et mislykket forsøg. Dermed står man alene tilbage som en tom skal uden identitet, man står blot der med ansvaret overfor livet, med skæbnen i egen hånd. Man befinder sig i nutiden.
I nutiden kan alt føles uoverkommeligt, umuligt. Tankerne om hvem man er fører ingen steder hen, man føler sig rodløs og uden noget egentlig sted at høre til. Men da er det at fremtiden får betydning. Man drømmer sig fremad. Filosoferer over de muligheder livet igennem friheden giver, man indser at det hele kan gøres om endnu en gang, at man rent faktisk har muligheden. Fremtiden giver i sådanne situationer håb. Livet kan fortsættes.

Men er det at mene, at livet består af fortid, nutid og fremtid det samme som livsforståelse? Er det at kende sig selv, og vide hvem man er livsforståelse? Er det at leve livet lig med at have knækket ligningen, og fundet løsningen til livsforståelse?
Oprigtig talt, jeg ved det ikke, jeg forstår ikke livet!

Jeg håber I vil hjælpe, smiler!
Det er meget ustruktureret, usammenhængende og uden nogen konklusion. Men jeg har været nødsaget til bare at skrive noget, for at have noget at skrive...

Jeg har under ingen omstændigheder tænkt mig at aflevere noget som ikke var mit eget - men blot håbet på en smule inspiration fra andres afleveringer da jeg som sagt er helt tom..

LINDA

Det er svært at ændre på indholdet, hvis ikke du skal ændre det hele, hvilket jeg synes ville være synd.

Generelt er det nogle spændende overvejelser, du har gjort dig samt inddraget viden, der kun kan tælle op i den endelige bedømmelse.

Modenhedsmæssigt ligger stilen lidt over middel, da du tager stilling til nogle svare spørgsmål fra, efter min mening, en voksen synsvinkel.

Sprogligt kommer du dog desværre ud i nogle meget uheldige konstruktioner. Alene de to første afsnit er så tunge at komme igennem, at man næsten fristes til at tilsidelægge stilen.

Altså: Lad være med at ændre på selv stilens indhold. Koncentrér dig om at lette sproget og gør dine egne pointer tydeligere. Alene det, at du læser korrektur på din stil, vil gøre, at du selv ser nogle af de steder, hvor sproget mindsker læsbarheden.

Håber, du kan bruge det til noget.

Nu har jeg gennemgået stilen rent sprogligt, og så må det være det, smiler. Mange tak for hjælpen - havde overvejet at slette det hele og starte forfra, men jeg tror det er godt jeg ikke gjorde det - det havde vist resulteret i en endnu mere ustruktureret stil, smiler.

Endnu en gang tak :-)

Det er godt, du kan smile, selvom du ikke er helt tilfreds med dit eget arbejde:-)

Har du selv formuleret overskriften? Hvis ja, så er den måske ikke helt dækkende? Eller? Altså om det er selv "livsforståelsen" du for gennemarbejdet, har jeg egentligt svært ved at gennemskue.

Prøv at indsætte de to første afsnit igen. Vil gerne se, hvordan du har fået formuleret dem nu:-)