stil

Fordomme og virkelighed
( om computerspil)

Mine egne erfaringer med computerspil er, at det er sjovt at spille, det er god underholdning. Men samtidig har det også været utroligt lærerigt for mig, f.eks. kunne jeg snakke engelsk flydende i femte, fordi jeg spillede et spil, der hedder Baldurs gate.
Min mening om computerspil: Computerspil er et nyt og meget diskuteret område. Nogle mennesker mener, computerspil gør børn voldelige, men det kan man jo ikke sige generelt. Der er måske en ud af en million, der kan blive negativt påvirket af det. Der er jo stadig lang vej til, at computerspil bliver fotorealistiske. Børn kan godt se forskel på vores verden og den virtuelle.
Men en ting man skal være opmærksom på, når børn spiller for meget computer alene, er at barnet kan blive indelukket og virkelighedsfjern og derved får forringet sine sociale egenskaber. Det gælder især, hvis man i forvejen er et socialt svagt barn, som har svært ved at kommunikere med andre børn.
Heldigvis er der er mange børn, som tager hjem til hinanden og spiller med enten hver deres computer, eller spiller sammen ved en. Det kan være rigtigt hyggeligt for børnene, de snakker, hygger sig og giver hinanden gode råd og ideer til hvordan spillet kan gennemføres.
Vi skal heller ikke se bort fra alle de andre positive ting, computerspil giver børnene. F.eks. bliver det at lære engelsk til en leg, fordi børn lige så stille får udviklet deres engelskkundskaber, mens de spiller et spil. De fleste spil af ordentlig kvalitet er på engelsk, det er derfor nødvendigt, at være god til engelsk, hvis man vil komme langt i et spil. Børn brokker sig ikke eller lader være med at spille, hvis spillet er på engelsk, de ved sådan er det bare.
Computerspil skærper også børns fantasi, så de får lyst til at afprøve spillets regler i virkeligheden. F.eks. tager nogle børn ud i skoven og leger noget, der hedder liverollespil. Børnene kan her få lov til at være helten fra deres computerspil eller hvad de nu har lyst til at være. Det er også blevet bevist, at actionspil, som quake og counterstrike, udvikler ens reaktionsevne og reflekser.
Nogle computerspil udvikler også evnen til at tænke kreativt og lægge strategier. F.eks. i et spil der hedder Simcity, hvor man skal bygge sin egen by. Man skal lære, at der er en meget fin balance mellem indbyggertal, fabrikker, butikker, landbrug og alt der nu hører til i en kommune eller et samfund.
Især børn udvikler mange evner gennem computerspil, fordi det er i barndommen at indlæringsevnen er allerstørst, men det forhindrer ikke voksne i at spille. Det er jo dejligt at komme hjem fra en hård arbejdsdag og sætte sig foran computeren og glemme virkeligheden og bare have det sjovt. Min mor sætter sig sommetider ind og spiller kortspil på computeren, når hun skal stresse af. Jeg har også oplevet at sidde og spille skak over Internettet med en 87-årig kvinde. Voksne, som børn, kan også få udlevet deres drømme gennem computerspil. F.eks. har min egen far altid drømt om at blive jagerpilot, men på grund af dårligt syn, blev det ikke sådan. Men han kan så få udlevet sin drøm gennem flyspil, og det har han i den grad også gjort.
Man kan være bange for, at racerspil på computeren kan have en negativ påvirkning, da de næsten opfordrer, de unge til at køre dødskørsel. Men det kan man også modargumentere for. Der har jo i mange årtier været grandprix , og man får jo også afprøvet tingene på computer, så man ikke behøver opleve det i virkeligheden, kan man sige. Det med at unge kører dødskørsel er nok mere en trend, som ikke har noget som helst at gøre med computerspil.
Tilbage til det positive, der findes også spil, som foregår i gammel tid f.eks. Cæsar 3, hvor man også lærer om, hvordan det gamle romerrige så ud og på den måde bliver historisk klogere. Og sådan kan man komme med mange eksempler på spil, som foregår i gammel tid.
Jeg synes, Lisbeth Schierbeck argumenterer godt for sine synspunkter, og man kan godt se i min tekst, at vi næsten er enige.