Matematik
Newton's metode
Bogens måde at udlede den på gør brug af Taylorpolynomiet af 1. grad, dvs. vi har, at
f(x) cirka lig f(x0)+(x-x0)f'(x0)
Dernæst siger bogen, at hvis x0 ligger tæt på løsningen s, så kan vi forvente at opnå en bedre approksimation af løsningen ved at sætte højresiden lig 0, dvs:
f(x0)+(x-x0)f'(x0)=0
Hvorfor?
I må forresten have en god weekend :)
Svar #1
04. juni 2006 af fixer (Slettet)
f(x0)+(x-x0)f'(x0) = y
er ligningen for tangenten til grafen for f gennem punktet (x0,f(x0)). Hele clout'et i NR-metoden er at lade tangentens skæring med abscissen være næste gæt på løsningen til ligningen f(x)=0. Prøv at lave en tegning og overbevis dig om, at for "skikkelige" funktioner, og for initialgæt x0 "tæt" på den virkelige løsning, da vil løsning af ligningen y=0 give en bedre approksimation til den eksakte løsning end gættet x0. Ved nu at fortsætte denne proces iterativt håber vi på at den approksimative løsning konvergerer mod den eksakte.
For værdier "langt" fra det søgte nulpunkt _er_ højere ordens led vigtige i Taylorapproksimationen og NR kan derfor give meningsløse resultater. Eksempelvis kan initialgættet være så langt fra den eksakte rod at søgeintervallet inkluderer lokale ekstrema for funktionen. Hvis startgættet ligger i nærheden af et ekstrema, hvor den første afledede næsten er nul, kollapser NR. Som med alle kraftige værktøjer skal man omgåes det med forsigtighed.
Svar #2
04. juni 2006 af Sabrina (Slettet)
Jeg sidder oppe på universitetet og er ved at regne CSB. Men jeg prøver at lave tegningen, når jeg kommer hjem.
Jeg er imidlertid løbet ind i et problem i forbindelse med interpolerende kvadraturregler.
Det interpolerende polynomium har formen:
p(x)=a_N*x^N+a_{N-1}*x^{N-1}+ ... + a_1*x+a_0
Dette polynomium har de samme funktionsværdier som f i punkterne x_0, x_1, ... , x_N
For at bestemme a'erne skal jeg bruge basispolynomiumer:
l_k(x_j) = 1 for j=k
l_k(x_j) = 0 for j forskellig fra k
Men jeg forstår ikke idéen med basispolynomier. Heller ikke hvordan de kan bruges til at bestemme a'erne i p.
Men er det korrekt, at
l_0 (x_0) = 1, mens
l_1 (x_0) = 0
l_2 (x_0) = 0
osv. ?
På samme måde med l_1, hvor l_1(x_1) = 1 og for resten giver det 0.
Svar #3
04. juni 2006 af fixer (Slettet)
Givet et sæt af P+1 punkter x_q, 0
h_p(x_q) = delta_{pq} (*)
hvor delta_{pq} er Kroneckers delta. Lagrangepolynomiet kan også skrives på produktform som [smid det selv i LaTeX]:
h_{p}(x) = \\frac{\\prod^{P}_{q=0,q\
eq p}(x-x_{q})}{\\prod^{P}_{q=0,q\
eq p}(x_{p}-x_{q})} (**)
Egenskaben (*) ved Kroneckers delta gør Lagrangepolynomier særligt velegnede som interpolationsbasis. Lagrangeinterpolanten I gennem de P+1 punkter x_q til en funktion u(x) er givet ved
Iu(x) = \\sum_{p=0}^{P}\\hat{u}_{p}h_{p}(x) (***)
hvor \\hat{u}_{p} er ukendte koefficienter. Interpolationsapproksimationen kræver at interpolanten i de P+1 punkter x_q antager samme værdi sum u, og af (*) ses da umiddelbart at \\hat{u}_{p} = u(x_p). Fordelen ved at bruge Lagrangepolynomierne (**) som basis er defor at koefficienterne i (***) netop bliver lig funktionsværdierne u(x_q) i de P+1 punkter x_q.
Interpolationsapproksimationen til u(x) er derfor
Iu(x) = \\sum_{p=0}^{P}u(x_p)h_p(x)
Svar #4
04. juni 2006 af Sabrina (Slettet)
Jeg er imidlertid gået i stå i forbindelse med udledningen af Simpsons regel i intervallet [-h,h].
Jeg har, at
h
S f(x)dx cirka lig alpha*f(-h)+beta*f(0)+gamma*f(h)
-h
Vi skal således bestemme alpha, beta og gamma.
Dernæst står der i mine noter:
f(x) identisk lig med 1:
alpha+beta+gamma=
h
S 1 dx = 2h
-h
f(x) = x (og så indsættes på samme måde som før)
f(x) = x^2 (og igen indsættes)
Men hvorfor vælges netop, at f(x) identisk lig med 1, f(x)=x og f(x)=x^2 ?
Jeg er lidt i tvivl, om det kan have noget at gøre med, at det interpolerende polynomium højst behøver at have grad 2, hvis det skal gå igennem 3 punkter. Men jeg er i tvivl, om det har noget med dette at gøre, eller om løsningen er en helt anden?
Svar #5
04. juni 2006 af fixer (Slettet)
Svar #6
04. juni 2006 af sigmund (Slettet)
"In order to get a simple system of equations we use the polynomials p_k(x) = (x - x1)^k (...)".
Her er x1 = a + h.
Reference:
Lars Eldén et. al., Introduction to Numerical Computation -- analysis and Matlab illustrations, Studentlitteratur, Lund 2004.
Svar #7
04. juni 2006 af fixer (Slettet)
Svar #8
04. juni 2006 af Sabrina (Slettet)
Dagens sidste spørgsmål (håber jeg):
Jeg har udledt, at præcisionsgraden af Simpsons regel er 3.
Men kan man på en hurtig måde finde præcisionsgraden for midtpunktsmetoden og trapezreglen? Eller skal man igennem de mange udregninger igen?
Svar #9
04. juni 2006 af sigmund (Slettet)
Se
http://www.math.aau.dk/~kim/Undervisning/06-csb/Lektion07/l07Rep.pdf
og
http://www.math.aau.dk/~lasse/05-csb/lektion07/repetition.pdf.
Det se ud til, at du må igennem de samme beregninger hver gang for at finde præcisionsgraden.
Svar #10
04. juni 2006 af Sabrina (Slettet)
Jeg siger endnu en gang mange tak for jeres assistance!
Skriv et svar til: Newton's metode
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
