Geografi
Gode Geografi noter til Vind og Vejr
06. juni 2006 af
Søren_P (Slettet)
Geografi noter til vind og vejr
Klima: Fastlægges over en gennemsnitlig periode på ca. 30 år.
Jordbanen og årstider:
Jorden har en hældning på 23,5 grader i forhold til sin elliptiske bane rundt om solen.
I yderpositionerne er der solhverv; Vintersolhverv d. 21 dec og sommersolhverv den 21 juli hvor den ene halvkugle får mere stråling end den anden.
jævndøgn, d. 23 marts, forår, og d. 23. september, efterår. Her står solen lodret over ækvator og giver halvkuglerne lige meget stråling.
Zenit: Når solen står lodret over jordoverfladen. Det sted hvor der er zenit vil bevæge sig konstant mod Nord eller syd.
Atmosfæren og den naturlige drivhuseffekt.
Drivhuseffekten forekommer idet solens stråling passerer direkte igennem jordens atmosfære, imens jordens infrarøde stråling bliver reflekteret af drivhusgasser som vanddampe og kuldioxid. Gasser som er repræsenteret i meget små mængder i atmosfæren har en stor betydning for drivhuseffekten fordi deres molekylestørrelser er i stand til at standse infrarød stråling.
Atmosfæren består af: 78,1 % kvælstof, 20,95% ilt, 0,95& Argon, 0,3 promille kuldioxid og 0,1 promille af andre gasser.
Atmosfæren aftager i tæthed med højden, i det lufttrykket halveres for hver fem kilometers stigning.
Den nederste del af atm. kaldes troposfæren og udgør halvdelen af atmosfærens masse. Over troposfæren ligger tropopausen. Her er temp. -56 grader og trykket falder ikke længere med højden.
Overnover denne kommer stratosfæren med ozonlaget som består af ustabile O3 molekyler.
Lufttryk: Masse pr. areal. Standardtryk: 1 atmosfære = 1013,25 mb = 1013,25 HPa. = 760 mm Hg
Vind blæser altid fra højtryk mod lavtryk for at udligne trykket. Vindhastigheden er tilnærmelsesvis proportional med trykfaldet inden for en given afstand(trykgradient).
Corioliskraften: Denne kraft forårsager en afbøjning pga. jordens rotationshastighed, så vindene drejes mod lavere rotationshastighed, dvs. mod polerne. Ved ækvator er rotationshastigheden 465 m/s mens den ved 60grader Nord er 233 m/s og ved polerne er den 0 m/s. Skylder også at vandet drejer mod uret når man skylder ud på den nordlige halvkugle, omvendt på den sydlige.
På den nordlige halvkugle blæser lavtryksvinde mod uret, og højtryksvinde med uret, imens det er omvendt på den sydlige halvkugle.
Det Primære Vindsystem: er det tryk og vindmønster, der forårsages af solens ujævne fordelig af stråling. Disse temp. forskelle danner trykforskelle. På jorden er den tre store cirkulationsceller hvor vindretningen ved jordoverfladen er modsat vindretningen i højden. En Hadley-celle(tropisk celle), er et termisk lavtryk over troperne der tvinges mod polerne og danner et dynamisk højtryk i subtroperne. Den svagest udviklede celle er Ferrel-cellen, som drives af andre cellers cirkulation. Ved polerne hvor der er meget koldt dannes der termiske højtryk, når kold luft synker mod jordoverfladen, og i 40 – 60 grader Nord mødes kolde tørre nord-østenvinde med varme fugtige syd-vestenvinde og danner dynamisk lavtryk. Dette fænomen kaldes en polar-celle. Cellerne skaber jetstrømme i både polarområdet og subtroperne. Jetstrømmen har kulden på deres venstre side og blæser derfor mod øst(omvendt på den sydlige halvkugle). Bølgerne på jetstrømmene sender kold luft mod syd og varm luft mod nord.
Passaterne: tropisk vind, blæser konstant i bælter på begge sider af ækvator, og afbøjes mod vest ved jordens rotation.
Passaterne mødes i den Intertropiske konvergenszone(ITK-zonen) ved solens zenit og dermed den største opvarmning. ITK forskydes dog ikke så meget over havet, som har en mindre varmekapacitet end landjorden. Forskydningen sender også polarfronten længere mod Nord, hvorfor Danmark undgår lavtryk om sommeren.
Luftens indhold af vanddamp er proportionalt med tryk og temperatur. Når grænsen(dugpunktet) nås, kondenseres vanddampen. Dette punkt er rimeligt ensartet over hele jorden. Relativ fugtighed er aktuel vanddamp pr. maksimal mængde vanddamp.
Dugpunktet: Luften afkøles til den temp. hvor luftens aktuelle vanddampindhold netop svarer til det maksimalt mulige.
Tøradiabatisk: nedkøling af opstigende luft ved 1grad pr. 100 meter
Fugtadiabatisk: nedkøling af opstigende luft ved 0,5 grad pr. 100 meter.
Vind: Bevægelse af molekyler fra et sted til et andet.
Isobarer: linjer trukket gennem punkter med samme tryk.
Trykgradient: En linje der går fra højtryk til lavtryk. Trykforandring der sker over en given distance.
Skyer: Kumulus skyer: Termisk opstigning, dvs. luft der er varmere end omgivelserne stiger til vejrs og afkøles. Kan blive til tordenvejr, ved varmt vejr. Klodeskyer, godt-vejrs-skyer, lave skyer, blomkålslignende skyer..
Cirrus skyer: høje skyer, fjer lignende skyer. Trådformet skyer.
Alto-cumulus skyer: mellemhøje, dækker hele himlen, lammeskinsagigt udseende.
Stratus: dannes ved afkøling langs jordoverfladen eller hævning langs en frontflade.
Bølger: Dannes ved to umættede luftlag på tværs af en inversion.
Regn falder ved positive temperaturer, mens det bliver til isslag i frostvejr. Hvis nedbøren fryser til iskrystaller falder det som snefnug hvis størrelse stiger med temperaturen.
Nedbørstyper:
Konvektionsregn: byger, opstår ved ustabil luft.
Frontregn: Dannes når forskelligartet luftmasser mødes, varm luft møder kold luft. For eksempel ved torden.
Stigningsregn: Umættet varm luft tvinges til vejrs over bjerge. Luften afkøles tøradiabatisk til dugpunktet nås
Føhn vind: varm tør, faldvind, blæser på læsiden af et bjerg. Der dannes nedbør på vindsiden, så læsiden får mere tør luft. Dette giver et lavere dugpunkt og dermed nedynkning af luft, som danner varme.
Tåge: Dannes ved at varm og fugtig luft bevæger sig henover jordoverfladen og afkøles, eller ved at jorden udsender varmestråling. Strålingstågen forsvinder dog ved vinde over 3 m/s.
Smog: (røgtåge) skyldes kombination af stillestående luft, kraftig lys og forurening.
Strømningsvejr: lavtryk tiltagende skydække med regn efterfulgt af opklaring og byger.
Strålingsvejr: højtryk. Er svagere vind, mere sol og meget lidt nedbør.
Nedbør: Temperaturen skal nå dugpunktet, Der skal være støv eller salt som kondensationskerner, nedkøling sker ved opstigning.
Monsun: halvårsvind, arabisk for halvår. Ved sommermonsun opvarmes det asiatiske kontinent, så et kraftigt termisk lavtryk dannes. Det modsatte er tilfældet ved vintermonsun. Ved sommermonsunen sendes store mængder regn op i asien fra det indiske ocean. Det meste fortættes ved Himalaya-bjergene, hvor der sker en erosion: overfladelag på bjergsider skyldes ned og giver særdeles frugtbar jord.
El Niño: (en årsag til temperaturfald? og OGSÅ stigning) Normalt ophober nordøstpassaten varmt overfladevand i det vestlige stillehav, mens koldt bundvand stiger op ved sydamerika. Det varme vand omkring Indonesien giver lavtryk og nedbør, som holder passaten i gang.
Ved El Ninño (Jesusbarnet, da den opstår ved dec. Måned når det er jul.) svækkes passaten så varmt vand flyder mod Peru. Det giver tørke i Indonesien og nedbør i vestamerika.
Tropiske Orkaner: Tyfoner i Asien. Dannes over havet hvor passaterne mødes. Kan opstå ved havtemperaturer på over 27 grader, fordi der dannes et kraftigt lavtryk. De går i stå over land, hvor der ikke er fordampning, og hvor der er luftmodtand. De svækkes over koldere vand.
Tornadoer: (skypumper) Opstår når kraftige fronter mødes. De har vindhastigheder på op til 500 km/t, og er meget destruktive, men de dør ud over en tidsperiode på en time.
El Niño og vulkanudbrud, solpletter skyld i temp. stigninger: vulkan partikler og støvpartikler reflekterer solens lys.
Solpletter hindrer solens kosmiske stråling i at nå atmosfæren og fungere som kondensationskerner for
skydannelse. Ingen skyer = mere varme.
Drivhusgasser som kuldioxid CO2(skovfældning og afbrænding af fossile brændstoffer), Ozon O3, vand H2O, lattergas N2O, Metangas CH4 og CFC-gasser skyldes temperaturstigninger. Hindrer jordens infrarøde varmestråling i at forlade atmosfæren.
Cyklonalbevægelser:
Lavtryk
Højtryk
Globale vinde
Klima: Fastlægges over en gennemsnitlig periode på ca. 30 år.
Jordbanen og årstider:
Jorden har en hældning på 23,5 grader i forhold til sin elliptiske bane rundt om solen.
I yderpositionerne er der solhverv; Vintersolhverv d. 21 dec og sommersolhverv den 21 juli hvor den ene halvkugle får mere stråling end den anden.
jævndøgn, d. 23 marts, forår, og d. 23. september, efterår. Her står solen lodret over ækvator og giver halvkuglerne lige meget stråling.
Zenit: Når solen står lodret over jordoverfladen. Det sted hvor der er zenit vil bevæge sig konstant mod Nord eller syd.
Atmosfæren og den naturlige drivhuseffekt.
Drivhuseffekten forekommer idet solens stråling passerer direkte igennem jordens atmosfære, imens jordens infrarøde stråling bliver reflekteret af drivhusgasser som vanddampe og kuldioxid. Gasser som er repræsenteret i meget små mængder i atmosfæren har en stor betydning for drivhuseffekten fordi deres molekylestørrelser er i stand til at standse infrarød stråling.
Atmosfæren består af: 78,1 % kvælstof, 20,95% ilt, 0,95& Argon, 0,3 promille kuldioxid og 0,1 promille af andre gasser.
Atmosfæren aftager i tæthed med højden, i det lufttrykket halveres for hver fem kilometers stigning.
Den nederste del af atm. kaldes troposfæren og udgør halvdelen af atmosfærens masse. Over troposfæren ligger tropopausen. Her er temp. -56 grader og trykket falder ikke længere med højden.
Overnover denne kommer stratosfæren med ozonlaget som består af ustabile O3 molekyler.
Lufttryk: Masse pr. areal. Standardtryk: 1 atmosfære = 1013,25 mb = 1013,25 HPa. = 760 mm Hg
Vind blæser altid fra højtryk mod lavtryk for at udligne trykket. Vindhastigheden er tilnærmelsesvis proportional med trykfaldet inden for en given afstand(trykgradient).
Corioliskraften: Denne kraft forårsager en afbøjning pga. jordens rotationshastighed, så vindene drejes mod lavere rotationshastighed, dvs. mod polerne. Ved ækvator er rotationshastigheden 465 m/s mens den ved 60grader Nord er 233 m/s og ved polerne er den 0 m/s. Skylder også at vandet drejer mod uret når man skylder ud på den nordlige halvkugle, omvendt på den sydlige.
På den nordlige halvkugle blæser lavtryksvinde mod uret, og højtryksvinde med uret, imens det er omvendt på den sydlige halvkugle.
Det Primære Vindsystem: er det tryk og vindmønster, der forårsages af solens ujævne fordelig af stråling. Disse temp. forskelle danner trykforskelle. På jorden er den tre store cirkulationsceller hvor vindretningen ved jordoverfladen er modsat vindretningen i højden. En Hadley-celle(tropisk celle), er et termisk lavtryk over troperne der tvinges mod polerne og danner et dynamisk højtryk i subtroperne. Den svagest udviklede celle er Ferrel-cellen, som drives af andre cellers cirkulation. Ved polerne hvor der er meget koldt dannes der termiske højtryk, når kold luft synker mod jordoverfladen, og i 40 – 60 grader Nord mødes kolde tørre nord-østenvinde med varme fugtige syd-vestenvinde og danner dynamisk lavtryk. Dette fænomen kaldes en polar-celle. Cellerne skaber jetstrømme i både polarområdet og subtroperne. Jetstrømmen har kulden på deres venstre side og blæser derfor mod øst(omvendt på den sydlige halvkugle). Bølgerne på jetstrømmene sender kold luft mod syd og varm luft mod nord.
Passaterne: tropisk vind, blæser konstant i bælter på begge sider af ækvator, og afbøjes mod vest ved jordens rotation.
Passaterne mødes i den Intertropiske konvergenszone(ITK-zonen) ved solens zenit og dermed den største opvarmning. ITK forskydes dog ikke så meget over havet, som har en mindre varmekapacitet end landjorden. Forskydningen sender også polarfronten længere mod Nord, hvorfor Danmark undgår lavtryk om sommeren.
Luftens indhold af vanddamp er proportionalt med tryk og temperatur. Når grænsen(dugpunktet) nås, kondenseres vanddampen. Dette punkt er rimeligt ensartet over hele jorden. Relativ fugtighed er aktuel vanddamp pr. maksimal mængde vanddamp.
Dugpunktet: Luften afkøles til den temp. hvor luftens aktuelle vanddampindhold netop svarer til det maksimalt mulige.
Tøradiabatisk: nedkøling af opstigende luft ved 1grad pr. 100 meter
Fugtadiabatisk: nedkøling af opstigende luft ved 0,5 grad pr. 100 meter.
Vind: Bevægelse af molekyler fra et sted til et andet.
Isobarer: linjer trukket gennem punkter med samme tryk.
Trykgradient: En linje der går fra højtryk til lavtryk. Trykforandring der sker over en given distance.
Skyer: Kumulus skyer: Termisk opstigning, dvs. luft der er varmere end omgivelserne stiger til vejrs og afkøles. Kan blive til tordenvejr, ved varmt vejr. Klodeskyer, godt-vejrs-skyer, lave skyer, blomkålslignende skyer..
Cirrus skyer: høje skyer, fjer lignende skyer. Trådformet skyer.
Alto-cumulus skyer: mellemhøje, dækker hele himlen, lammeskinsagigt udseende.
Stratus: dannes ved afkøling langs jordoverfladen eller hævning langs en frontflade.
Bølger: Dannes ved to umættede luftlag på tværs af en inversion.
Regn falder ved positive temperaturer, mens det bliver til isslag i frostvejr. Hvis nedbøren fryser til iskrystaller falder det som snefnug hvis størrelse stiger med temperaturen.
Nedbørstyper:
Konvektionsregn: byger, opstår ved ustabil luft.
Frontregn: Dannes når forskelligartet luftmasser mødes, varm luft møder kold luft. For eksempel ved torden.
Stigningsregn: Umættet varm luft tvinges til vejrs over bjerge. Luften afkøles tøradiabatisk til dugpunktet nås
Føhn vind: varm tør, faldvind, blæser på læsiden af et bjerg. Der dannes nedbør på vindsiden, så læsiden får mere tør luft. Dette giver et lavere dugpunkt og dermed nedynkning af luft, som danner varme.
Tåge: Dannes ved at varm og fugtig luft bevæger sig henover jordoverfladen og afkøles, eller ved at jorden udsender varmestråling. Strålingstågen forsvinder dog ved vinde over 3 m/s.
Smog: (røgtåge) skyldes kombination af stillestående luft, kraftig lys og forurening.
Strømningsvejr: lavtryk tiltagende skydække med regn efterfulgt af opklaring og byger.
Strålingsvejr: højtryk. Er svagere vind, mere sol og meget lidt nedbør.
Nedbør: Temperaturen skal nå dugpunktet, Der skal være støv eller salt som kondensationskerner, nedkøling sker ved opstigning.
Monsun: halvårsvind, arabisk for halvår. Ved sommermonsun opvarmes det asiatiske kontinent, så et kraftigt termisk lavtryk dannes. Det modsatte er tilfældet ved vintermonsun. Ved sommermonsunen sendes store mængder regn op i asien fra det indiske ocean. Det meste fortættes ved Himalaya-bjergene, hvor der sker en erosion: overfladelag på bjergsider skyldes ned og giver særdeles frugtbar jord.
El Niño: (en årsag til temperaturfald? og OGSÅ stigning) Normalt ophober nordøstpassaten varmt overfladevand i det vestlige stillehav, mens koldt bundvand stiger op ved sydamerika. Det varme vand omkring Indonesien giver lavtryk og nedbør, som holder passaten i gang.
Ved El Ninño (Jesusbarnet, da den opstår ved dec. Måned når det er jul.) svækkes passaten så varmt vand flyder mod Peru. Det giver tørke i Indonesien og nedbør i vestamerika.
Tropiske Orkaner: Tyfoner i Asien. Dannes over havet hvor passaterne mødes. Kan opstå ved havtemperaturer på over 27 grader, fordi der dannes et kraftigt lavtryk. De går i stå over land, hvor der ikke er fordampning, og hvor der er luftmodtand. De svækkes over koldere vand.
Tornadoer: (skypumper) Opstår når kraftige fronter mødes. De har vindhastigheder på op til 500 km/t, og er meget destruktive, men de dør ud over en tidsperiode på en time.
El Niño og vulkanudbrud, solpletter skyld i temp. stigninger: vulkan partikler og støvpartikler reflekterer solens lys.
Solpletter hindrer solens kosmiske stråling i at nå atmosfæren og fungere som kondensationskerner for
skydannelse. Ingen skyer = mere varme.
Drivhusgasser som kuldioxid CO2(skovfældning og afbrænding af fossile brændstoffer), Ozon O3, vand H2O, lattergas N2O, Metangas CH4 og CFC-gasser skyldes temperaturstigninger. Hindrer jordens infrarøde varmestråling i at forlade atmosfæren.
Cyklonalbevægelser:
Lavtryk
Højtryk
Globale vinde
Svar #1
06. juni 2006 af vag (Slettet)
Enkelte kommentarer til nogle ret gode noter:
Klima: Den officielle klimaperiode som der refereres til når meteorologierne siger "...i forhold til normalen" er rigtignok 30 år, og er i dag perioden 1961-1990. Man ændrer ikke klimaperioden hvert år eller eks. hvert femte år (eks. 1966-1995) men ændrer den kun hvert 30. år, således den næste klimaperiode bliver 1991-2020. Derfor kan der specielt i disse år med tiltagende klimaændringer opleves ret anormale klimatal.
Lufttryk: Standard-lufttrykket over Danmark er rigtignok 1013,25 hPa (enheden millibar bruges ikke længere). Men andre steder i verden er trykket betydeligt anderledes - bla. på Azorerne er trykket betydeligt højere.
Passaterne: Det er rigtigt at polar-fronten sendes mod nord om sommeren (klima) men Danmark undgår ikke lavtryk om sommeren (meteorologi). Polarfronten kan godt nå ned omkring Danmark i sommerhalvåret, ligesom termiske lavtryk fra det europæiske kontinent kan give nedbør.
Mht. luftens indhold af vanddamp, så er dugpunkttemperaturen ligeså variabel som lufttemperaturen over kloden, så at sige at dugpunkttemperaturen er ret ens kloden over (hvis det er det der menes) er forkert.
Vind: Nu er det jo nok helst luftmolekyler der skal bevæge sig. Molekylers bevægelse i en kemisk reaktion i et laboratorie vil vi nok ikke kalde en vind :-)
Skyer: Bygeskyen som er en videreudvikling af cumulus-skyen kaldes cumulonimbus (nimbo = nedbør). Eksempelvis "nimbostratus", som også er en nedbørssky.
Föhn-vind: Et lille guldkorn kunne være, at denne föhnvind som oftest er meget kraftig. Selvom temperaturen stiger markant på læsiden kan man altså ikke altid regne med at sidde og nyde solen og en kølig drink :o) Middelvinden kan undertiden nå stormende kuling (21-24 m/s) med vindstød af orkanstyrke (>33 m/s).
Nedbør: Temperaturen skal nå dugpunktet, men det er vigtigt at præcisere at det skal være i skyen (hvor temperaturen i øvrigt altid er lig dugpunktet, da skyen ellers ikke ville kunne dannes). Ved jordoverfladen når temperaturen sjældent dugpunktet i regnvejr, det sker faktisk kun i tåge. I regnvejr vil der være en typisk luftfugtighed på mellem 90-97%.
Monsun: Det er vigtigt at bemærke, at det er store termiske lavtryks-komplekser over Asien, der "suger" vinden op fra troperne og dermed giver sommermonsun. Det modsattte sker så om vinteren ved vintermonsunen, hvor et stort og kraftigt termisk kuldehøjtryk vil skubbe vinden fra land til hav.
Tropiske orkaner: Kaldes "orkaner" i Atlanterhavet og det østlige Stillehav, kaldes "tyfoner" i det vestlige Stillehav og "cykloner" i Det Indiske Ocean.
Klima: Den officielle klimaperiode som der refereres til når meteorologierne siger "...i forhold til normalen" er rigtignok 30 år, og er i dag perioden 1961-1990. Man ændrer ikke klimaperioden hvert år eller eks. hvert femte år (eks. 1966-1995) men ændrer den kun hvert 30. år, således den næste klimaperiode bliver 1991-2020. Derfor kan der specielt i disse år med tiltagende klimaændringer opleves ret anormale klimatal.
Lufttryk: Standard-lufttrykket over Danmark er rigtignok 1013,25 hPa (enheden millibar bruges ikke længere). Men andre steder i verden er trykket betydeligt anderledes - bla. på Azorerne er trykket betydeligt højere.
Passaterne: Det er rigtigt at polar-fronten sendes mod nord om sommeren (klima) men Danmark undgår ikke lavtryk om sommeren (meteorologi). Polarfronten kan godt nå ned omkring Danmark i sommerhalvåret, ligesom termiske lavtryk fra det europæiske kontinent kan give nedbør.
Mht. luftens indhold af vanddamp, så er dugpunkttemperaturen ligeså variabel som lufttemperaturen over kloden, så at sige at dugpunkttemperaturen er ret ens kloden over (hvis det er det der menes) er forkert.
Vind: Nu er det jo nok helst luftmolekyler der skal bevæge sig. Molekylers bevægelse i en kemisk reaktion i et laboratorie vil vi nok ikke kalde en vind :-)
Skyer: Bygeskyen som er en videreudvikling af cumulus-skyen kaldes cumulonimbus (nimbo = nedbør). Eksempelvis "nimbostratus", som også er en nedbørssky.
Föhn-vind: Et lille guldkorn kunne være, at denne föhnvind som oftest er meget kraftig. Selvom temperaturen stiger markant på læsiden kan man altså ikke altid regne med at sidde og nyde solen og en kølig drink :o) Middelvinden kan undertiden nå stormende kuling (21-24 m/s) med vindstød af orkanstyrke (>33 m/s).
Nedbør: Temperaturen skal nå dugpunktet, men det er vigtigt at præcisere at det skal være i skyen (hvor temperaturen i øvrigt altid er lig dugpunktet, da skyen ellers ikke ville kunne dannes). Ved jordoverfladen når temperaturen sjældent dugpunktet i regnvejr, det sker faktisk kun i tåge. I regnvejr vil der være en typisk luftfugtighed på mellem 90-97%.
Monsun: Det er vigtigt at bemærke, at det er store termiske lavtryks-komplekser over Asien, der "suger" vinden op fra troperne og dermed giver sommermonsun. Det modsattte sker så om vinteren ved vintermonsunen, hvor et stort og kraftigt termisk kuldehøjtryk vil skubbe vinden fra land til hav.
Tropiske orkaner: Kaldes "orkaner" i Atlanterhavet og det østlige Stillehav, kaldes "tyfoner" i det vestlige Stillehav og "cykloner" i Det Indiske Ocean.
Svar #2
06. juni 2006 af Miqi (Slettet)
Coriolis: det er ikke Corioliskraften der er afgørende for, hvilken vej vandet skylles ud af vasken.. en udpræget misforståelse/myte
Svar #3
06. juni 2006 af vag (Slettet)
#2
Godt fanget, den havde jeg overset.
Ja, det er en forkvaklet og åndssvag myte.
Godt fanget, den havde jeg overset.
Ja, det er en forkvaklet og åndssvag myte.
Svar #4
12. juni 2006 af martinrv (Slettet)
#1
Du siger, temp. i skyen skal være på dugpunktet, for at der dannes nedbør. Samtidig siger du, at temp. altid er på dugpunktet i en sky. Men skyer regner da ikke altid...
Har jeg forstået noget forkert...?
Du siger, temp. i skyen skal være på dugpunktet, for at der dannes nedbør. Samtidig siger du, at temp. altid er på dugpunktet i en sky. Men skyer regner da ikke altid...
Har jeg forstået noget forkert...?
Svar #5
09. april 2010 af Shulla (Slettet)
dejligt med gavmilde mennesker som vil dele ud af sine noter :)
Skriv et svar til: Gode Geografi noter til Vind og Vejr
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.