Fysik

Gassers arbejde

21. august 2006 af martinrv (Slettet)
Hej.
Kan nogen hjælpe med disse to opgaver (det er opg. 11.2 og 11.3, side 104, i Fysikkens Verden 1):

11.2) I en stålflaske er der helium (He). Det meste He i flasken er flydende. Oven over den flydende He er der He i gasform.
Trykket i denne He-gas forhindrer, at der fordamper mere He. Hvis vi tapper He af flasken, vil noget af den flydende He fordampe, indtil trykket er det samme som før. Denne fordampning sker så hurtigt, at vi kan regne med, at trykket i flasken er konstant.
Flasken med He bruges til at fylde 200 balloner, der hver kan rumme 5 liter. Vi regner med, at trykket i ballonerne konstant er 1 atm.
Hvor stort et arbejde har He-flasken udført?

11.3) En hårtørrer og en støvsuger fungerer ved hjælp af en luftpumpe, der drives elektrisk.
Pumpen "skovler" luften af sted. Ved normal drift er forskellen i tryk foran og bagved skovlene ca. 0,1 atm. Hvor stort et rumfang luft flytter en støvsuger på en time, hvis dens effekt er 1000 W, og nyttevirkningen er 60%?

Håber på hjælp...

/martinrv

Brugbart svar (0)

Svar #1
23. august 2006 af fixer (Slettet)

11.2)
Hver fyldning sker under konstant tryk på 1 atm. Da volumenændringen ved hver fyldning er 5l, må pV-arbejdet per fyldning være '1atm * 5l' - omregnet til samhørende enheder. Hvor stort er så det samlede arbejde?

11.3)
Antages at al nytteeffekt medgår til lufttransport, er det samlede udførte pV-arbejde på een time lig med 1000J/s*0.6*3600s. Trykforskellen, der udfører arbejdet, er konstant 0.1 atm. Hvad er så V?

Brugbart svar (0)

Svar #2
23. august 2006 af Larsendrengen (Slettet)

Lige en sidebemærkning til opgavens formulering.

Det er ikke muligt at fordråbe helium kun ved at komprimere gassen. Der skal køles ned til under -268 C eller ca. 5K før helium overgår til væsketilstand.

Skriv et svar til: Gassers arbejde

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.