Dansk

Billedsprog? - Hurtig hjælp

19. december 2006 af groth (Slettet)
Hej!

Er der nogle der kan forklare mig, hva billedsprog er?
Kan simpelthen ikke huske det.. :S

Brugbart svar (0)

Svar #1
19. december 2006 af mrbojangles (Slettet)

Det kan være metafore eller sammenligner.

Svar #2
19. december 2006 af groth (Slettet)

okay, altså fx:

fyrtøjet - den ene havde ligeså store øjne som tekopper, eller hvordan?

Brugbart svar (0)

Svar #3
19. december 2006 af mrbojangles (Slettet)

Ja, det er en sammenligning.

Metafore er når man bruger ting som billede på et eller andet, for at beskrive det. Hmm, okay det blev vist ikke så godt formuleret, så du kan lige få linket til Wikipedia :b



http://da.wikipedia.org/wiki/Metafor

Brugbart svar (0)

Svar #4
19. december 2006 af Rige (Slettet)

Skriver du SSO er du nok lidt sent ude.
Men defination af billedsprog:

Billedsprog: er mest udtalt som virkemiddel i lyrikken og udelades tit i narrativ analyse. Ikke desto mindre kan brugen af billedlige udtryk have afgørende betydning for fortolkningen af en episk tekst. Billedsprog opstår i samspillet mellem tekstens billedplan og realplan, idet billedplanet tilfører realplanet ny betydning. Med andre ord siger billedsprog noget om en person eller en genstand ved at sammenligne den med en anden.
De mest almindelige former for billedsprog er:
- Sammenligning (Comparatio): sammenligning mellem realord og billedord er markeret med et ”som” eller ”lige som” (var hos Aristoteles en metafor).
- Metafor (= overførsel): erstatter realordet ved lighed. Metaforen er en overførsel af et ord fra en kontekst til en anden, idet to meningskontekster føres sammen. Modsat sammenligningen er der ikke et ”som” eller ”som om”, men det ligger mellem linjerne. Metaforen er selve fællesmængden af realord og billedord. Eks: ”tidens tand”, ”sengen er verdens mindste skib”.
- Symbol (af symballein = at kaste sammen): giver os straks et billede: fx er mange logoer som korset eller matematiske tegn symboler. Symboler kan også være tekstlige som i Peter Poulsens: ”hver aften ser jeg Bornholmerbåden” – af sammenhængen ser vi at Bornholmerbåden symboliserer tryghed.
- Allegori (af allegorein = at sige noget andet): en slags lignelse, der i sig selv er en fortælling, men samtidig er et billede på noget andet. Allegorier kan både være korte tekstpassager og hele romaner som fx George Orwells Kammerat Napoleon.

Håber du kan bruge det.
Venlig hilsen Rie

Brugbart svar (0)

Svar #5
19. december 2006 af -Zeta- (Slettet)

Ved billedsprog forstås, at ord og vendinger ikke blot anvendes i den egentlige betydning – men også i overført betydning. Der er en dybere mening med det skrevne, end netop det, der umiddelbart står at læse.

#n metafor betyder billedligt udtryk.
Ord eller udtryk, der ud over deres konkrete betydning har en overført betydning kaldes for metaforer. Metaforens funktion er at forny sproget – og derved give læseren nye, sproglige oplevelser.

En sammenligning er også et billedligt udtryk.
Sammenligningen er i modsætning til metaforen – markeret med som, som om eller ligesom.

En besjæling er når dyr, planter eller ting tillægges menneskelige egenskaber(sjæl) kaldes det for besjæling.

Personifikation bruges når begreber tillægges menneskelige egenskaber, kaldes det for personifikation.
*eks. Sorrig og glæde de vandre til hobe"

Symboler betyder tegn eller billede. Symboler anvendes mange steder i matematikken, i kemien, på færdselstavle og i litteraturen.
*eks. Duen er symbol på fred. Uglen er symbol på klogskab.

Fra studieportalen.dk >> fagsider >> dansk >> oversigt over centrale begreber

Svar #6
19. december 2006 af groth (Slettet)

Okay, mange tak for hjælpen!

PS. jeg skriver ikke SSO, hehe, men 2.g-opgave om romantikkens og det moderne gennembruds udtryksformer, og udviklingen i fra den første til den anden periode.. ;) og endnu en gang tak for hjælpen! :D

Skriv et svar til: Billedsprog? - Hurtig hjælp

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.