stil

Jeg ser mig selv som en god menneske. Jeg har jeg altid elsket mine forældre og er imod dem der løber hjemme fra. Jeg synes at det er synd for de forældre hvis børn ikke lytter og respektere dem. Jeg elsker min mor over hele jorden, men man kan blive sur nu og da til over ting som man ikke skulle være sur over. F.eks. de ved ikke noget om tøjstil fordi at i deres tid havde de noget andet tøj og de er ikke med i det nutides tøj, og når man ikke må gå til fester kan man blive meget sur fordi de altid er så bange for hvis der sker en noget, hvis man går rundt med de forkerte venner og kommer på forkerte tanker, såsom hvis vi drikker, ryger, slås, hærværk, kriminalitet, ballade, osv. Da jeg var lille elskede jeg mine forældre fordi at man var forkælet, og de gav gaver og det var dem der købte vores tøj, vi var glade, og elskede dem meget. Jeg fik en bedre og tættere forhold til dem, fordi de gav mig et godt liv og gav mig kærlighed og beskyttede mig hvis der var nogen der behandlede mig dårligt. (hvad mener du med det).... Og ved de 20-årige elsker man dem som en 2-årige men ikke på samme måde.