Debat
Skal homosek. have chancen for at blive forældre?
En debat, som er meget oppe i tiden. Det ser ud til, at folkene på Christiansborg ikke kan bestemme sig. Jeg føler også, at det er en svær beslutning, så det ville være rart hvis i delte jeres holdninger! :D
På Folkestyrets sidste officielle arbejdsdag blev forslaget om gratis inseminering af enlige og lesbiske vedtaget. Jeg er virkelig i syv sind omkring dette emne. Jeg synes på den ene side, at de er fint, at folk i, skal vi sige alternative familieforhold, får/har børn. Men skal det offentlige virkelig hjælpe i sådan en grad? Mht. enlige er jeg slet ikke sikker på, at det er en god ide. Og her kan det godt være min konservative sjæl skinner igennem. Jeg ved godt, at der i dag findes mange enlige forældre, hvis børn får en god opvækst med masser af kærlighed og omsorg. Men må det ideelle som udgangspunkt ikke være, at man er to om det? Jeg fristes hele tiden af at bringe naturen på banen som argument, men det skal man også passe på med. For selvom naturen trods alt har indrettet det således, at der skal to til at lave et barn, går vi i dag i mod naturen på så mange andre punkter. Men jeg vil stadigvæk holde på, at det ideelle er to. Om disse to så er mand/kvinde, kvinde/kvinde eller sågar mand/mand, tror jeg helt ærligt ikke spiller den store rolle i forbindelse med barnets mulighed for at få en sund og omsorgsfuld opvækst. Men hvis man ser lidt firkantet på det, så kan kun et mand/kvinde forhold resultere i et barn. Hvis disse ikke KAN få børn af medicinske årsager, så kan (og bør) det offentlige træde til med hjælp. I et kvinde/kvinde (og for den sags skylde mand/mand) forhold er det mere kompliceret. Homoseksuelle vælger jo (vel) ikke deres seksualitet selv. Og de kan vel således være ufrivilligt barnløse…
…Det er gået op for mig, at jeg trods mange argumenter har svært ved at nå en naturlig konklusion. Nogen, som kan følge mine tanker, der har lyst til at bidrage?
Svar #1
23. februar 2007 af SomeOneMore (Slettet)
Svar #2
23. februar 2007 af DanielPetersen (Slettet)
Homoseksuelle er vel født med syndromet? Jeg mener ikke, at homoseksuelle skal have retten til børn, da det er i en direkte modstrid mod naturen.
Svar #4
23. februar 2007 af AllstarHo (Slettet)
Hvis homoseksuelle er født med syndromet, hvordan er det så i modtrid med naturen?
Svar #5
23. februar 2007 af eksamenshaj (Slettet)
Dårlig argumentation Daniel P.
I naturen blandt dyr, findes homoseksualitet også. Det er ikke et menneskeligt brist.
Desuden uderstreger du blot din egen naturlige hjernekapacitet med dette indlæg.
Angsten for det unormale følges ad med normaliteten.
Selvfølgelig skal homoer have ret til at få børn, hvis de vil. De er lige så gode forældre som andre mennesker.
Svar #6
23. februar 2007 af SomeOneMore (Slettet)
- Einstein (dog sagde han det vel ikke på dansk :))
Svar #7
23. februar 2007 af DanielPetersen (Slettet)
Du lyder selvmodsigende, og du bevæger dig ud på en tynd tråd.
Svar #8
24. februar 2007 af Peden (Slettet)
Hele denne debat omkring homoseksuelles såkaldte rettigheder er helt forfejlet.
Debatten lige nu går ikke på hvorvidt lesbiske par skal kunne få børn, men om hvorvidt staten skal betale for at de kan blive behandlet for infertilitet (...). Den logiske konsekvens af at man giver kvinder "ret" til at blive befrugtet er at mandlige homoseksuelle også har "ret" til at få stillet en livmoder til rådighed så de også kan få børn, men hvem skal sørge for dette?
Den samme tankegang ligger bag det faktum at flere og flere ENLIGE kvinder behandels for barnløshed. Med andre ord så bruges der tid og resourcer i sundhedsvæsenet på at "behandle" kvinder der tager det bevidste valg at de vil opfostre et barn på egen hånd, uden nogen mandelig indblanding.
Disse tilfælde, er det noget vi skal hylde og støtte, eller skulle vi ikke hellere lade det være op til folk selv? Så kan de tage på en privat fertilitetsklinik og på den måde blive gravide, eller bruge den gammeldags facon og møde nogen i byen, og aldrig se ham mere efter denne ene gang.
Diskussionen er helt sikkert værd at tage, og du kan læse et oplæg med supplerende pointer her:
http://www.liberator.dk/art-detail.asp?A_Id=811
(Jeg har med vilje undladt at tale om barnets tarv, idet det ikke har noget med den nærværende diskussion at gøre. Masser af børn er i tidens løb vokset op med kun en enkelt forældre, uden at have lidt overlast.)
Svar #9
24. februar 2007 af JonasMeldgaard (Slettet)
Svar #10
24. februar 2007 af chrisjorg (Slettet)
En inseminering er ikke livsnødvendig. Det er lidt ligesom at få brystimplantater.
Svar #11
24. februar 2007 af JonasMeldgaard (Slettet)
Svar #12
24. februar 2007 af Peden (Slettet)
Nu henførte jeg til debatten i al almindelighed, og ikke debatten her på Studieportalen, bare lige for at slå det helt fast :)
Svar #13
24. februar 2007 af Waterhouse (Slettet)
Hvis vi ser darwnistisk på det, er mennesket også et produkt af naturen - at vi så ikke minder så meget om særlig mange andre arter er vel uvigtigt.
Svar #14
24. februar 2007 af Kokosmarie (Slettet)
Svar #15
24. februar 2007 af chrisjorg (Slettet)
Nope, det holder ikke. Heteroseksuelle der får kunstig insemination er STERILE (altså produkt af en sygdom etc). Homoseksuelle der vil have noget lignende er ikke syge men er blot i mangel på en penis/vagina.
Svar #16
24. februar 2007 af Kokosmarie (Slettet)
Hvis den ene i et heteroseksuelt par er steril, er de vel også i mangel på en penis/vagina?
Svar #17
24. februar 2007 af chrisjorg (Slettet)
Det er kun hvis du erkender at homoseksualitet er ufrivilligt medfødt at du kan lade være med at skildre forskelle.
**I sådan et tilfælde vilde homoseksualitet anses for at være en sygdom. Det holdt man op med at tro på for nogle årtier siden.
Svar #18
24. februar 2007 af Kokosmarie (Slettet)
Svar #19
24. februar 2007 af bananahammock (Slettet)
Indfør brugebetaling på inseminering for alle - det være sig heteroseksuelle og homoseksuelle, hvad end de danner par eller er enlige.
Indfør statsstøtte til adoption, så det bliver gratis for samme gruppe at adoptere.
Det er ikke nogen nyhed, at der findes mange uønskede børn i verden, og at den markant stigende befolkningstilvækst i nogle lande er et stort problem - ikke kun for de enkelte lande, men for det globale samfund som helhed.
Et liv i Danmark med homoseksuelle adoptivforældre eller en enlig adoptivmor må være at foretrække fremfor et liv på gaden som forældreløs i Indien.
Svar #20
24. februar 2007 af eksamenshaj (Slettet)
Jeg synes umiddelbart, at det er et udemærket forslag, men bryder mig dog ikke om aspektet ifht brugerbetaling, idet det vil afskære folk med lavere indkomster fra at blive biologiske forældre.
#5
Skal det forestille at være en trussel? Det tager jeg altså ikke seriøst. Forsøg med noget mere intelligent, hvis jeg skal tage dig alvorligt.
#18
Jeg er enig i, at homoseksualitet afskærer folk fra at blive biologiske forældre, på samme måde som sterilitet, derfor bør man have de samme rettigheder.
Man kan ikke vælge at være/ikke at være homoseksuel.
