Side 2 - Skal homosek. have chancen for at blive forældre?

#20
Din argumentation, basere jo udelukkende på en hypotese, som jeg ikke helt ved om jeg er for eller imod.
Det vides endnu ikke bestemt, hvordan en persons seksuelle orientering bliver fastlagt. Der eksisterer inden for forskningen to strømninger:

Essentialisme, der mener, at homoseksualitet og heteroseksualitet er medfødte dispositioner og skylde særlige gener eller hormonniveauer under graviditeten.
Konstruktivisme, der mener, at homoseksualitet og heteroseksualitet er kulturelt bestemte kategorier.
De fleste sociologer er i dag tilhængere af den konstruktivistiske forklaring. Den berømteste fortaler er den franske idéhistoriker Michel Foucault.

Imod essentialisme taler, at det endnu ikke har været muligt at pege på gener, fysiske eller psykiske forhold, der er fælles for alle homoseksuelle. Dette kan dog blot skyldes at de endnu ikke er identificerede (det kunne for eksempel være biokemiske fænomener i fostertilstanden m.m.) og/eller at der ikke er én fælles årsag til homoseksualitet (eller for den sags skyld én fælles årsag til heteroseksualitet). Forskellige mennesker kan være blevet homoseksuelle af vidt forskellige årsager, som det måske ofte vil være fuldstændig umuligt at udrede bagefter. Der er allerede identificeret fænomener der går oftere igen hos homoseksuelle end hos heteroseksuelle. Homoseksuelle er for eksempel mere tilbøjelige til at være venstrehåndede end heteroseksuelle og det vides fra andre undersøgelser at venstre/højre-håndethed er forudbestemt fra fostertilstanden. Der er også vist en statistisk signifikant sammenhæng mellem homoseksualitet og antallet af ældre brødre. Denne effekt kan formentlig ikke tilskrives sociologiske årsager eftersom sammenhængen også findes hos bortadopterede børn, når man kun medregner antal biologiske brødre. En mulig forklaring er at moderens immunforsvar efter gentagne graviditeter genkender og nedbryder et for kvinder fremmed stof som spiller en rolle i udvikling af drengefostres seksualitet.

#21
Ja, der foregår en diskussion omkring årsagerne til homoseksualitet, men uagtet hvad man mener, er det fastslået, at homoseksualitet ikke kan "kureres".
Det er nok mest yderligtgående fascister eller religiøse, der mener at man skal "kurere" det.
I indremission, mener man at man skal være afholdende, men altså ikke engang, at det skal "kureres".

Denne holdning mener jeg desuden også er forkert, idet homoseksuelle ikke krænker hinanden ved at acceptere deres naturlige tilstand og få det bedste ud af deres seksualitet med hinanden.

Men faktum er, at de ikke kan få børn, selv om kærligheden er tilstede, ligesom folk med mere åbenlyse fysiske årsger. Derfor bør de have de samme rettigheder.

#20:
Det evindelige argument med at brugerbetaling vil afholde nogen, det holder simpelthen ikke. Med hensyn til priser for inseminering så har jeg set tal i omegnen af 30-40.000, eller ca. det samme som en bil med ca. 10? år på bagen. Det er korrekt at mange uden velbetalte ikke har så mange penge stående på kontoen, men lur mig om ikke bankerne er villige til at låne penge til en sådan procedure, og så bliver det straks mere overkommeligt. (Afdraget over 5 år bliver det ca. 1000kroner pr. måned med nuværende takster).

Jeg vil give #17 ret i hans argumentation. Kun hvis man ser homoseksualitet som en sygdom kan man retfærdigøre at sundhedssystemet betaler.

#23
Du tager fejl. Brugerbetaling ville indføre, at de fattige skulle i banken og godtgøre, at de havde et rådighedsbeløb på mindst 9000 kr. pr. md. efter alt var betalt.
Hvor mange fattige har det? Du er vist ikke forælder med lån i banken, kan jeg høre.

#24:
Det er helt korrekt at jeg ikke er forælder, men jeg har flere lån i banken, og pudsigt nok også et på 40.000 (til 1000 om måneden), som ikke var et problem med en indtægt på SU + arbejdsløn fra deltidsarbejde.

#24
Det er så måske heller ikke særlig ønskværdigt, at gøre mennesker, som ikke kan afbetale et yderligere lån på måske 40.000 kr til forældre!
Ikke at man burde have mindre ret til et barn pga. ens finansielle position, men fordi, at i det tilfælde ville det være svært, at understøtte et barn.


Mht. de 9000 kr, så er det vist et underligt beløb du sætter som rådighedsbeløb. 40.000 kr er ikke svære at låne, hvis du kan dokumentere fast arbejde.

Du kan låne op til 100.000 kr bare på baggrund af et arbejde! De fleste kan vel også overkomme en ekstra udgift på måske 2-300 kr om måneden! Især hvis de brændende ønsker børn!

min personlige holdning er at der må/skal være lige regler for alle eller også skal tilbudet ikke være der. Hvis enlige kan få hjælp til kunstig befrugtning, må tilbuddet også være tilgængeligt for de would-be lesbiske / homoseksuelle par med de samme ønsker som enlige kvinder har...

Det handler jo i bund og grund om, hvem der skal have ret til behandling på det offentliges regning, samt hvilke behandlinger man skal tilbyde (Man prioriterer en behandling frem for en anden - hvad er vigtigst barnløshed eller flyveøre eksempelvis).

Har man besluttet, at lade de offentlige varetage bestemte behandlinger, må behandlinger vel gælde for alle. Alt andet kaldes dikriminering.

"Diskriminering er når mennesker med bestemte egenskaber bliver behandlet eller belønnet forskelligt fra andre, samtidig med at disse egenskaber ikke giver nogen objektiv eller saglig berettigelse for forskelsbehandlingen. Almindeligvis taler man kun om diskriminering, når mennesker belønnes eller behandles dårligere end andre, skønt man også kan tale om positiv diskriminering. Blandt de mest udbredte former for diskriminering er køn, race, religion, sprog, klasse og alder."

#28
Når ja, så diskriminerer vi jo også mod alle kvinder med små bryster, der skal betale for brystimplantater, sikke dog en frygtelig verder vi lever i. :P
Helt seriøst, sæt grænsen.

Det offentlige betaler ikke for brystimplantater, hvis brystoperationen skyldes kosmetiske grunde. Det er kun, hvis bryststørrelsen volder store psykiske problemer for den enkelte. Det er dog kun i meget voldsomme tilfælde, at det offentlige betaler sådanne brystimplantater. Ifølge sundhedsportaler på internettet såsom www.sundhedslex.dk/brystimplantater.htm bliver brystimplantater hele tiden bedre, så det er først efter 15 år, at man skal til kontrol. Ofte undgår man endda endnu en operation, da brystimplantater holder rigtigt længe. Derved sparer staten også penge.