Kemi

Cu i HNO3-opløsning under dannelse af NO

26. februar 2007 af Otzen (Slettet)
Jeg har brug for lidt hjælp til en kemi opgave, som lyder:

Kobber (Cu) kan reagere med fortyndet salpetersyre-opløsning (HNO_3) under dannelse af nitrogenoxid.

Jeg skal nu opskrive det afstemte reaktionsskema på ionform:

Cu + HNO_3 -> NO + ?

der burde skulle være Cu på højresiden også, men hvordan ved jeg, om det er Cu(II) eller Cu(III) ?
eller det skal måske bare være Cu, da den overordnede ladning på venstresiden er 0, hvilket den overordnede ladning på højresiden også burde være?

Jeg takker på forhånd for hjælpen :)

Brugbart svar (0)

Svar #1
26. februar 2007 af Larsendrengen (Slettet)

Cu(III) dannes ikke da den er i et meget ustabilt oxidationstrin.

Kobber forefindes kun i 0, +1, +2

Men under visse omstændigheder kan +3 dannes, men er uhyre sjælden.

Så du får udelukkende Cu(2+) ionen

Brugbart svar (0)

Svar #2
26. februar 2007 af Larsendrengen (Slettet)

Hvad er Aalborg Universitet Esbjerg for noget ???

Svar #3
26. februar 2007 af Otzen (Slettet)

hov.. det var også en fejl.. der skulle ikke have stået Cu(III) men Cu(I).

Aalborg Universitet Esbjerg er Aalborg Universitets afdeling, der ligger i Esbjerg, hvor du kan tage en del af uddannelserne, som du også kan tage på Aalborg Universtitet.

Brugbart svar (0)

Svar #4
26. februar 2007 af Larsendrengen (Slettet)

Cu(I) kan godt dannes, men er ikke stabil i oxiderende omgivelser som salpetersyre nu en gang er.

Derfor kan man heller ikke fremstille CuNO3 (kobber(I)nitrat), da nitrat ionen kan oxidere Cu(I) til Cu(II).

Kun få Cu(I) forbindelser er stabile ved normale betingelser, og det er CuI og CuCN. CuF, CuCl og CuBr kan fremstilles og man kan også købe dem. Men de oxideres ret hurtigt i luften, hvilket man kan se på farven. De er normalt helt hvide når de er i +1 trinnet, men misfarves lynhurtigt til en grønlig farve, som skyldes Cu(2+) ionen (som så er delvist hydratiseret).

Svar #5
26. februar 2007 af Otzen (Slettet)

ja, det kan jeg godt se.
mange tak for hjælpen og god dag.

Svar #6
26. februar 2007 af Otzen (Slettet)

Nej vent, jeg har faktisk lige et spørgsmål mere.
Hvad er forskellen på et reaktionsskema på ionform og på stofform? Jeg skal nemlig opskrive en af hver.

Brugbart svar (0)

Svar #7
26. februar 2007 af Larsendrengen (Slettet)

Ionform er når kun de involverende ioner opskrives.

Stofform er når du f.eks. skriver HNO3 + Cu --> Cu(NO3)2 + NO (ikke afstemt)

og selv en god dag :-)

Skriv et svar til: Cu i HNO3-opløsning under dannelse af NO

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.