Debat

Debatér folkens!

05. marts 2007 af Historiepigen (Slettet)
Mange mener, at kvinder som bærer tørklæde er undertrykte, og at vestlige kvinder er langt mere frigjorte. Men medier og samfund stiller masser af krav til vestlige kvinder om at gå i bestemte typer tøj, fjerne kropsbehåringen mm. Hvorfor ses det at tildække sig som undertrykkende og det at smide tøjet som frigørende? Hvori består frigørelsen eller undertrykkelsen? Og kan man overhovedet tillade sig at kalde nogen for undertrykt, der ikke selv føler, at vedkommende er det? Diskuter :)

Brugbart svar (0)

Svar #1
05. marts 2007 af cacci (Slettet)

Faktisk et enormt godt spørgsmål.. Har altid ment, at tildækning var mere undertrykkende - men set i lyset af din sammenligning, popper spørgsmålene op i hovedet. For uanset hvad er det jo i virkeligheden undertrykkende.
I vesten udvikler pigerne spiseforstyrrelser, fordi kravene til den moderne vestlige kvinde er så store. Er lige så spændt på andres meninger?

Brugbart svar (0)

Svar #2
05. marts 2007 af Marcus (Slettet)

God pointe i begge kommer med, men mener dog ikke de to ting helt kan sammenlignes. Vi kan godt blive enige om, at kvinderne i begge tilfælde bliver pålagt en tvungen ramme for påklædning eller udseende om man vil.

Denne ramme, vil jeg dog mene hvad de vestlige kvinder angår, er et mere eller mindre selvpåtaget krav. Kvinderne i vesten har netop VALGET, idet de kan vælge ikke at følge de herskende skønhedsidealer. De muslimske kvinder har tværtimod ikke det VALG. De er tvunget ind i denne ramme af deres kultur, og er brud på disse retningslinier kan for dem resultere i et brud med deres relationsgruppe. De vil med andre ord marginalisere sig selv, og vil i nogle tilfælde endda kunne blive ofre for chikane og trusler.

Svar #3
05. marts 2007 af Historiepigen (Slettet)

#2 Hvem har sagt noget om muslimer? Og nogen kvinder har et valg, om de vil bære tørklædet eller ej!

Brugbart svar (0)

Svar #4
05. marts 2007 af Marcus (Slettet)

#3 Nu er det oftest muslimske kvinder der bærer tørklæder, og går da stærkt ud fra det er dem du henviser til, når du sammenligner disse med vestlige kvinder?

Nuvel nogle af disse kvinder har valget, men de fleste har det, som jeg ser det, ikke.

Svar #5
05. marts 2007 af Historiepigen (Slettet)

#4 Okay :)

Diskuter endelig videre, vær ikke bange for at dele jeres holdninger. Husk nu I er anonyme herinde!

Brugbart svar (0)

Svar #6
05. marts 2007 af akadina (Slettet)

#2 "Kvinderne i vesten har netop VALGET, idet de kan vælge ikke at følge de herskende skønhedsidealer."

I teorien ja, men man skal være ret stærk, hvis man skal turde møde op på sit gymnasium med lange sorte hår på benene eller under armene. Bliver vi ikke også født ind i en kultur, hvor det ikke er velset?

Brugbart svar (0)

Svar #7
05. marts 2007 af Alima (Slettet)

Jeg forstår pointen i at vestlige kvinder selv har valget, og at muslimske kvinder mere eller mindre er tvunget til det.

Menneskets frie vilje? Har vi egentlig valget selv? Lad os blive i eksemplerne. skønhedsidealer og de ubarberede ben.

jeg vil mene, at det er blevet gjort til standard at alle piger skal barbere sig diverse steder, og at det tages som en selvfølgelig. så hvis der en dag var en pige, der havde lyst til at have nogle mandeben ville hun udsætte sig for et enormt psykologisk pres fra omgivelserne.


Brugbart svar (0)

Svar #8
05. marts 2007 af Marcus (Slettet)

#6 Ja selvfølgelig skal man være stærk for at vise andre den man virkelig er, men har på mit gymnasie ikke hørt om nogen diskrimination af folk, som har valgt at gå i andet end Gucci, D&G etc.

Jeg tror det har meget at gøre med, hvilket miljø man befinder sig i. Og hvis man ikke bryder sig om de idealer som hersker i det miljø man befinder sig i, så kan man frit vælge at skifte. Det vil jeg ikke sige, at de kvinder som bærer tørklæder kan. Hvor kan de vende hen, hvis de ikke længere ønsker at bære deres tørklæder?

Brugbart svar (0)

Svar #9
06. marts 2007 af Shase (Slettet)

På en eller anden måde kommer det hele ned til indoksinering mener jeg, og hvad man derefter selv synes.

Brugbart svar (0)

Svar #10
06. marts 2007 af Sinatra (Slettet)

Uanset hvordan diskussion bliver vendt og drejet kan man ikke komme uden om, at der i samfundet ligger en række strukturelle magtforhold, som tvinger folk til at følge bestemte normer. Eksemplet med kvinder er kun et af mange, f.eks. er det også næsten et krav, at mandlige forretningsfolk og politikere går i jakkesæt.

Med jævne mellemrum høre man også folk sige (specielt ældre) at der er nogen måder, man simpelt hen ikke kan tillade sig at se ud. F.eks. sådan som mange af dem fra ungdomshuset ser ud; ring i næsen, mærkeligt farvet hår og kun sort tøj. (Er selvfølgelig meget generaliserende, men tror i forstår hvad jeg mener)

Der var også hende den muslimske studievært på DR2, hvor mange var forarget over, at DR havde ansat en vært med tørklæde. Det var min opfattelse, at værten både var intelligent og selvbevidst og jeg forstod aldrig hvorfor der skulle være noget galt i at have tørklæde på som vært.

Alt sammen eksempler på, at folk alt for ofte forsøger at påtvinge andre det de mener, er det rigtige. Tolerancen har det svært i disse år.

Svar #11
06. marts 2007 af Historiepigen (Slettet)

Der er godt i gang kan jeg se. Men jeg synes ikke helt i svarer på de vigtige spørgsmål:

- "Hvorfor ses det at tildække sig som undertrykkende og det at smide tøjet som frigørende?
- Hvori består frigørelsen eller undertrykkelsen?
- Og kan man overhovedet tillade sig at kalde nogen for undertrykt, der ikke selv føler, at vedkommende er det? "

Brugbart svar (0)

Svar #12
06. marts 2007 af akadina (Slettet)

#11 "- Og kan man overhovedet tillade sig at kalde nogen for undertrykt, der ikke selv føler, at vedkommende er det?"

Det er lige før, at jeg vil sige; at det er undertrykkende, at kalde personer undertrykte, hvis de ikke selv mener, de er det. Det virker i hvert fald noget nedladende.

Noget af problemet ligger nok i at der er nogle der ikke ønsker at gå med tørklæde men som er tvunget til det. Dem kan vi godt kalde undertrykte, men kan vi tillade os at kalde kvinder der ønsker at bære tørklæde undertrykte, blot fordi vi ikke selv ønsker det?

Svar #13
06. marts 2007 af Historiepigen (Slettet)

Kom nu folkens?

Svar #14
08. marts 2007 af Historiepigen (Slettet)

..

Skriv et svar til: Debatér folkens!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.