stil

Hvad synes i om min stil????

Hvad er en rotte? Hvis man stiller sig selv dette gyselige spørgsmål, vækker man en rædselsfuld tanke i sin bevidsthed. Hvor denne horrible tanke kommer fra er ikke overraskende, da der står en del om rotter i historiebøger og andre bøger, som i overført betydning har givet et negativt symbol i århundredes kristne samfund. Rotten symboliserer ødelæggelse og forråd i forbindelse med pesten, for eksempel i middelalderen og renæssancen. Man havde i disse gamle og religiøse tider en fore-stilling om, at rotten var et mefistofelisk dyr, der fik det ry for at stå i forbindelse med djævlen og hans dæmoniske hjælpere og for at tjene heksene til skade for godtroende mennesker.
Denne frygtindgydende opfattelse af rotten kommer også til udtryk i Poul Ørums no-velle ”Rotten” fra 1961, hvis skildring berettes fra et stort barns synsvinkel i et gårdmiljø. Beretnin-gen mystik breder sig, når rottens frygtindgydende, dæmoniske og ubehagelige tilstedeværen plud-selig tager form af en bestemt type menneske på gården, Martha. Dette sker efter, at drengen opfor-drer den gamle tjenestepige Martha til at slå på rotten. Yderligere skaber barnets ængstelighed på grundlag af frygt for rotten uhyggelige nætter på gården og forandre hans opfattelse af Martha og sig selv. Gennem Martha får drengen nøglen til at kende det bizarre gårdmiljø og folkets behandling af Martha.
Jeg vil nu analysere og fortolke Poul Ørums novelle ”Rotten.”

I Ørums novelle benytter hovedpersonen, drengen, et sprog, der benyttes på gården eksempelvis, når han benytter sig af udtryk som: ”Folk i huset siger, at hun er begyndt at falde af på den.” (side 15 linje 134-135). Sproget virker metonymisk i sine træk, fordi der bruges en enkeldel, som folk, til at beskrive en helhed, som nok er gårdmændene, tjeneste-pigerne osv. De udtryk, hvor man vender forholdsbegreberne benytter man sig ofte af ude på gården, da man ikke har brug for at forklare tingene med flere ord, men i stedet nøjes med at udtrykke det enkelt og forståeligt. Udover sprogets metonymiske udtryk, virker sproget klart og tydeligt på en enkel måde. Dette kommer til udtryk, når hovedpersonen tit kommer med sine naive forestillinger for eksempel: ”Marthas ord er lov i går-den, og jeg evner end ikke at fatte, hvad der vil hænde, hvis jeg lod hånt om dem. Så hellere gå til døden og Djævelen i møde.”(side 13 linje 46-48). I citatet kan man følge barnets stærke tillid til Martha. Dette udtrykker også, at barnet står fast på det, han tror på uden at lave om på det.



Novellens ydre komposition er kronologisk opbygget, da der ikke er nogen tidsmæssige afbrydelser i handlingen. Fortællingen berettes i nutid af en jeg-fortæller, og man kan under forudsætninger af, fortællingens kronologiske opbygning og jeg-fortæller i nutid se, at der ofte bliver brugt medsyn i fortællingen, og dermed er novellens fremstilling scenisk, da vi kan følge begivenhederne minutiøst og detaljeret, for eksempel (side 12 linje 1-6). Ørums hensigt er nok at vise begivenhederne detalje-ret således, at man kan forstå novellens symbolske indhold. Dette kan for eksempel være rottens funktion, som han lader hovedpersonen beskrive nøje (side 12 linje 24-29). Der er også andre ste-der, hvor Ørum panorerer i handlingsforløbet eksempelvis: ”Sådan er det nat efter nat” og ”[…] det må være lørdag eftermiddag.” (side 15 linje 141). Her sker der et tidsmæssigt spring, og man vil opdage, at handlingen strækker sig ud i måske en uge. Ørum sætter nok fortællertempoet i gang i sidste del af handlingen, for at give et overblik over de væsentligste ting, der hænder i klimakset. På den måde gøre han det muligt for læseren, at se fortællingens indre og ydre mønstre.

Beretningens indre komposition er delt op i tre dele, som mærkeligt nok slutter i klimaks. Den før-ste del er den indledende fase, hvor konflikten præsenteres, og her forårsager frygten for rotten et vendepunkt i Martha og jeg-personens liv (side 12-14 linje 92). Den anden del, som er den konflikt-optrappende fase foregår, når jeg-personens frygt langsomt overtager hans bevidsthed og forvirrer ham om natten (side 14 linje 93-side 15 linje132). I den sidste del, som er den afsluttende fase, fo-regår klimakset (side 15 linje 132- 147). Her fremstiller drengen Martha, som en rotte og tror, at Martha også ser på ham, som en rotte. Novellens afslutning slutter uhyggeligt, fordi der sker en transformering af frygten for det skjulte, som rotten, i den menneskelige hverdag. For det kunne godt virke, som om, Martha er et symbol på rotten i det bizarre gårdsamfund, som hun lever i, som en fattig tyende. Jeg vil nu med henblik på min tematisering af den indre komposition analysere novellens indre komposition.

I novellens indledning (side 12-14 linje 92) lanceres konflikten gennem drengens beskrivelser af Martha. Gennem de beskrivelser, som jeg-personen kommer med: ”blege, ligesom nedslidte an-sigtstræk og røde skurekonehænder” (side 12 linje 3-4), ”[…] flagrer hendes grålige, senede arme, som knækkede vinger på et fanget insekt,” vil man opdage Marthas status og tilstand i det gårds-samfund, som de lever i. Drengens beskrivelser af Martha virker meget ubehagelige og afslører hendes status, som menneske. Hun karakteriseres som er en købmands tjenestepige, men dog er hun blevet gammel og nedslidt på grund af det hård arbejde, hun er udsat for hele tiden eller rettere sagt hele sit liv, morgen til aften. Jeg-personen begynder allerede i fortællingens indledning, at give Martha dyriske og mindreværdige egenskaber. For eksempel bruger jeg-personen en fanget insekt med knækkede vinger til at beskrive Marthas udseende og tilstand. Et insekt er et ubehageligt og kriblende dyr, som man helst vil undgå at komme i kontakt med. Man vil ud fra denne beskrivelse klart få et indtryk af, at Martha ikke er en kvinde, man vil i kontakt med på grund af hendes frygt-indgydende og dæmoniske udseende, som det kommer til udtryk.
I indledende fase præsenteres den overordnede konflikt efter jeg-personens møde med rotten, når han er på vej ned på toilettet. Jeg-personen er meget bange for rotten, da han er meget minutiøs i sine beskrivelser af den. Hans frygt medfører vendepunktet, da han kalder på Martha af frygt for rotten. For Marthas reaktion på synet af rotten er med til at gøre hende mere aggressiv imod den (side 13 linje 63-78). Hun slår den to gange. Slagene er som vendepunkter, der berører hende, da drengen beskriver hendes tilstand efter slagene på rotten med følgende: ”Så dejser hån-den slapt ned, hendes skuldre synker, og det ser ud, som om trækkene i hendes ansigt falder nedad i en måben.”(side 13 linje 65-68) og det næste vendepunkt foregår, når hun slår rotten igen og vil foretage sig det tredje slag, vil man opdage Marthas stærke selvrefleksion og eftertanke, som det skildres gennem drengen: ”Hun taber gulvskrubben ud af hænderne, og jeg ser hende løbe tilbage til gården med knyttede hænder presset mod kinderne og en holdning, som om noget er bristet i hende.” Man får klart den opfattelse af, at de slag rotten får vender sig mod hende selv. For hun føler sig meget berørt over den handling, hun har begået overfor rotten. Det kan være, at den opfat-telse hun får, mens hun slår rotten og bruger de værste skældsord om den, afspejler den måde hun selv bliver behandlet på på gården. Slagene på rotten kan derfor opfattes som slag i hendes bevidst-hed, der måske minder hende om de andres behandling af hende.

I fortællingens konfliktoptrappende fase (side 14 linje 93-side 15 linje132) begynder konflikten, idet drengen begynder at frygte rotten. Han kan ikke sove om natten, fordi han er bange for rottens tilbagevenden. Rottens tilbagevenden opsluger drengens bevidsthed, så han til sidst føler, at han får rottens dyriske egenskaber. Dette skildres eksempelvis gennem hans manglende forståelse for, at rottens klynken, er hans egen klynken. Disse beklagende lyde er så uforståelige for ham, og det er derfor de vækker frygt i ham, da man ofte er bange for noget, man ikke forstår. Han er stadig et barn, da hans naive og svage træk repræsenteres gennem hans bemærkning om, at have lyset tændt inde på sit værelse. Dette sker efter, at Martha opdager, at han har grædt (side 14 linje 114-132).

Beretningens afsluttende fase (side 15 linje 132- 147) ender i en konflikt og dermed virker den, som klimaks. Her opstår novellens overordnede konflikt, hvor jeg-personen i sin bevidsthed omskaber synet på Martha, som en rotte: ”Hendes ansigt er som en løsnet knude, munden hænger med afmægtigt nedadstrammende vige. Den ligner en rottemund.”(side 15 linje 136-139). Jeg-personen udtrykker sin frygt for Martha, da hun virker gyselig, kynisk og udtryksløst i hans vurderinger. Han skildrer hende også, som et menneske, folk ikke vil have med at gøre. Hun er en afviger i samfun-det. Hun har en mindreværdig status i samfundets underklasse og kan ses som samfundets rotte, som folk slår ned på.
Jeg-personens opfattelse af Martha slutter med en selvrefleksion, hvor drengen går ud fra, at Martha ser på ham, som var han rotten. Det viser drengens manglende forståelse overfor sig selv. Han er ikke et udviklet menneske indtil, han reflekterer sig selv gennem Martha. Gennem Martha får han nøglen til at forstå, hvem han er og hvilken rolle han spiller for hende på gården. For det kan være han har en højere status end Martha, selvom han ser hendes ord som lov (side 13).

Fortællingens budskab er meget abstrakt, fordi rotten symboliserer det onde og grufulde, som man skal gøre alt for at fjerne i trods og foragt. Rottens funktion i Ørums fortælling har en menneskelig funktion. Den viser menneskets status og tilstand i samfundet. For eksempel er Martha et billede på samfundets ubehagelige rotte, som ingen vil have med at gøre. Her bruger Ørum hendes handling overfor rotten som et billede på folks handlinger overfor hende. For det virker, som om, hendes slag på rotten er som samfundets slag på hende. Man får ikke direkte skildret Marthas følelser og hendes manglende tillid, som kommer fra det samfund omkring hende. Hun beskrives gennem en ikke så gammel jeg-persons simple oplevelser af hende, og hans meninger om hende, som person.

Jeg har valgt at perspektivere til Naja Marie Aidt og Helle Helles måde at fremstille deres hoved-personer på. For Ørum har det tilfælles med Aidt og Helle, at han fremstiller sine personer lidt udenfor. De har svært ved at tilpasse sig deres samfund, de lever i. Dette repræsenteres gennem deres manglende forståelse overfor hinanden og den mystiske omverden omkring dem. De samme træk kan vi finde hos Helle og Aidt, hvor deres personer føler sig udenfor samfundets univers og søger på en eller anden måde at forene deres univers med den, men det ender for det meste ulykke-ligt. Så man kan godt sige, at Ørum, Helle og Aidt har det tilfælles, at de skriver om menneskets splittede univers, der gør, at det er umuligt forene dem med samfundet, fordi samfundet tit beskrives som snæversynet, ensidigt og udelukker mennesker, som vil løsrive sig fra hverdagens tomme og endeløse rum.
Martha er en figur, der demonstrere løsrivelsen fra hverdagens tomme og rutinepræ-gede rum, men er fanget som et insekt, der ingen vinger har og dermed ikke har nogen chance for at frigøre sig fra gårdssamfundet.