Fysik

Formel for trykket i en bestemt højde?

19. april 2004 af crazyLegs (Slettet)
Hej hej!

Jeg står og mangler en formel til at beregne trykket i en bestemt højde, og jeg mener det atmosfæriske tryk, f.eks. trykket på et bjerg i en bestemt højde.

Formlen for trykket i f.eks en væske kan ikke bruges, da luften jo bliver tyndere og tyndere jo højere man kommer op.

Brugbart svar (0)

Svar #1
19. april 2004 af KemiKasper (Slettet)

det er noget med en differentialligning - jeg kan se du går i folkeskolen så den skal nok lige løses.

Den fås til trykket som funktion af højden:

p(h) = k * e^(-ah)

hvor k og a er konstanter og h er højden over havoverfladen.

Problemet er at disse konstanter er afhængige af fx lufttrykket med havoverfladen (h=0).
Har du nogen oplysninger mht. tal?

Svar #2
19. april 2004 af crazyLegs (Slettet)

hehe, har lige rettet min profil... går i 2.g på Matematisk nu :)

Finder lige de tal

Svar #3
19. april 2004 af crazyLegs (Slettet)


Jeg har lagt resultaterne op på min HP.

Opgaven lyder på at besteme højden af Vesuv, ud fra de målinger af tryk jeg har... Mit problem er bare at jeg ikke syntes at kunne finde den nødvendige formel i min bog.


Brugbart svar (0)

Svar #4
19. april 2004 af KemiKasper (Slettet)

så kan du jo få historien: jeg ved ikke om du kan løse differentialligninger men højdefunktionen kan beskrives af differentialligningen:

p' + a*p = 0

Som kan skrives som:

dp/dh = -a*p

Den løses ved seperationsmetoden:

dp/p = -a dh

hvorefter der integreres på begge sider af lighedstegnet:

ln(p) = -ah + c

p = e^(-ah+c) = C*e^(-ah)


Brugbart svar (0)

Svar #5
19. april 2004 af KemiKasper (Slettet)

C = trykket i h = 0

a kan findes ved overvejelser af "halveringshøjden"

Brugbart svar (0)

Svar #6
20. april 2004 af sigmund (Slettet)

Til crazyLegs.
Ud fra de data, som du har oplyst, aftager trykket indtil et vist, så begynder det at tiltage igen. Da man ved at trykket aftager med højden, så må højden på Vesuv være det mindste tryk der er målt. På side 251 i 'Databog fysik, kemi' (2000-udgaven) har jeg fundet en formel for sammenhængen mellem trykændring dp og højdeændring dh. Vha. den får jeg højden til ca. 1000 meter, mens den virkelige højde er 1281 m.

Skriv et svar til: Formel for trykket i en bestemt højde?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.