Syrer & baser

En ting, som du skal komme ind på er pH. Find evt. inspiration i denne tråd:

http://studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=357564

Ved emnet syre/base, ville det logiske være at starte med at forklare hvad syre og base er. Altså en syre er en væske der kan afgive H+ til vand, og en base kan optage den. Vis også gerne nogle eksempler. Derefter kan man begynde at sige hvordan syre og base reagere med hinanden. Titrer fx saltsyre med NaOH, og vis at det bliver til saltvand. I kan også prøve at opløse et metal ved hjælp af syre (evt. ældelt og uældelt metal)

Lidt teori:
En syre kendetegnes ved at den kan afgive hydroner som er H+ ioner, altså et hydrogenatom der har mistet sin elektron. Desuden har sure opløsninger en lav pH-værdi, mens en base kan optage hydroner og har en høj pH-værdi.
En syre vil derfor altid indeholde minimum et hydrogenatom. For at et stof kan være en base skal det atom der skal optage en hydron have mindst et frit elektronpar.

Hvis en syre skal afgive en hydron, må der være en base til at optage den. En sådan reaktion kaldes en syre-basereaktion. Her kan vand både fungere som syre og som base, som kaldes amfolyt. Når man opløser en syre i vand vil vandet reagere som base, og når man tilsvarende opløser en base i vand vil vandet reagere som syre.
Når en syre-basereaktion sker, vil den syre der afgiver en hydron blive til sin korresponderende
base.

Den base der optager en hydron omdannes til sin korresponderende syre. Nogle eksempler
kan være saltsyren, som er en stærk syre. Saltsyre er en stærk syre fordi den afgiver alle sine hydroner ved en syre-basereaktion. Den omdannes derved til sin korresponderende base:

HCl (aq) + H2O (l) à H3O+ + Cl-

Den korresponderende base til HCl er altså Cl- , vi kender ikke umiddelbart chloridionen som en
base. Forklaringen er at chloridionen er yderst svag base fordi dens korresponderende syre er stærk. En svag bases korresponderende syre vil også være svag, mens en yderst svag syres
korresponderende base vil være stærk.

H2O kan både optræde som en yderst svag syre og en yderst svag base. Det er selvfølgelig
afhængigt af om det er en syre eller base vand reagerer med. Hvis vand reagerer med en base vil
vandet afgive en hydron og blive til OH- som er en stærk base og har navnet hydroxidion. OH- kan faktisk også reagere som en svag syre og derved blive til sin korresponderende base O2- . Reagerer vand med syre vil vandet optage en hydron og blive til den korresponderende syre H3O+, som kaldes oxoniumion og er en meget stærk syre.
Eftersom vand både kan reagere som syre og som base, kaldes det en amfolyt.

Vand kan også i en vis grad reagere med sig selv: H2O (l) + H2O (l) à H3O+ + OH- (Kaldes Autohydronolyse) Det ene vandmolekyle reagerer altså som syre og der andet som base.

H3O+ dannes altså når syre opløses i vand, som i eksemplet med HCl hvor stærk syre H3O+ og svag base Cl- blev dannet. Det gælder altså for alle syrer at de danner oxoniumioner i vandige
opløsninger, og det er koncentrationen af oxoniumioner i en opløsning der bestemmer en opløsnings pH-værdi. Baser danner derimod hydroxidioner i vandige opløsninger.

Der vil altid være en koncentration oxoniumioner og hydroxidioner i vandige opløsninger, hvis
koncentrationer er lige stor vil vi få en neutral pH-værdi, fordi: H3O+ (aq) + OH- (aq) à 2H2O.
Oxoniumionerne og hydroxidionerne udligner altså hinanden hvis de er i ækvivalente (lige store) mængder.
Når vi så kender en af disse koncentrationer kan vi beregne pH-værdien af en opløsning og når vi
kender pH, kan vi beregne disse to koncentrationer.
Der gælder at:

[H3O+] * [OH-] = 10^(-14)
pH= -log [H3O+] <=> [H3O+] = 10^(-pH)

Denne oxoniumkoncentration måles i mol/L – også kaldt ”Molær” [M]
Altså jo større oxoniumkoncentration, jo lavere pH – og jo større hydroxidkoncentration, jo højere pH.

Er sandsynligheden ikke lille for at trække netop syrer og baser?

Den er 50% ; enten gør du det eller også gør du det ikke.

(dumme spørgsmål giver dumme svar)

Det nu ikke det jeg hentyder til.
Der er mange forskellige emner, at kunne trække.
Hvad vil hun gøre, hvis hun f.eks. trækker om noget med magnetisme, og kun har set og læst om syrer og baser? Kun et eksempel (:


50%? Næppe...

#5 derfor skal man læse hele pensum og ikke kun dele af det. Begynder man at spekulere i at kun læse dele af pensum med henblik på at komme i disse emner, så spiller man hasard, og kan risikere at dumpe.

Hmm.. Nu sidder jeg i samme situation, som #0 og, vil gerne spørge om nogle af jer, har nogle gode forsøg som man kan lave til syrer og/eller baser? :)

heej

er der nogen der ved hvilke ting man kan komme op i, i fysik-kemi, altså om det er syrer og baser og hvad mere

hilsen

#8

jeg mener hvad man kan komme op i i folkeskolen eksamen i fysik-kemi

er der nogen der ved det så må du endelig skrive til mig.,

Joo, jeg har eksamen eksamen her på tirsdag, og vi har ialt 20 forskellige emner:

Syre, Baser, Salte, Sæbe, Mad, Elektrolyse, Alkohol, Metaller, Magnetisme, Elektromagnetisme, Transformation, Energi, Radioaktivitet, El, Induktion, Spændingsrække, Hus og Hjem, Kredsløb, Milljø og Opfindelser.

Men det er jo ikke sikkert, at det er alle skoler der har det sådan.

vi har feks. kun 2 emner vi kan komme op i strøm og ..syre og base. og der er altsår 9klasse eksam..
SÅ DER ER FORSKELLIGT HVAD MAN KAN KOMME OP I !!!!!!!!!..

OKAY!!!!!!!

Ro på. Skyd da lige lidt saltvand ind i armen.

Vores skole kan komme op i de emner vi har gennemgået. Dvs. stortset alle emner i Fysik/kemi-bogen. Det passer ikke, at i kun kan komme op i 2 ting. Der er forskellige underemner.

jeg skal op på mandag og er ved at lave disposition til de forskellige emner men syntes det er lidt svært. er der nogen der gider at hjælpe med at lave en disposition til syrer /baser og neutralisering ??

selvfølgelig er der stor chance for at komme op i syrer og baser. syrer og baser er et meget normalt emne at trække. så vær forberedt.