Kemi

Stærk syre?????

17. juni 2007 af vin-t-her (Slettet)
Som man lærer lige fra starten af sine første lektioner omkring syrer og baser, at en syrer kategoriseres til en stærk syre hvis den er god til at afgive hydroner og den er svag hvis den er drålig til det og ved baser er det bare om de er gode til at modtage.

Men spørgsmålet er så hvad det er der gør at de enten er gode/dårlige til at afgive eller modtage hydronerne?

på forhånd tak :)

Svar #1
17. juni 2007 af vin-t-her (Slettet)

noget der kender svaret?

Brugbart svar (0)

Svar #2
17. juni 2007 af Pitzner* (Slettet)

Dens pK værdi afgør om den er stærk, middelstærk, svag, meget svag eller uhyre svag.

Svar #3
17. juni 2007 af vin-t-her (Slettet)

hmm ja men hvis jeg ikke tager fejl så er det koncentrationen der afgør hvor meget hydron eller oxoniumion der er. Men hvad afgør så mængden af koncentrationen? ret mig hvis jeg tager fejl :)

Brugbart svar (0)

Svar #4
17. juni 2007 af Pitzner* (Slettet)

Jeg forstår ikke helt hvor du vil hen med det spørgsmål, men så vidt jeg ved så defineres syrens styrke ud fra dens reaktion med vand, altså:

S + H2O -> B + H3O+ (S= syre, B=base)

Hvis du så herefter bruger ligevægtsloven og sætter vands molbrøk til 1. Så får du syrens styrkekonstant defineret som:

Ks=([B]*[H3O+])/([S])

Styrkeeksponenten er så: pKs=-logKs

En stærk syre har en lille pKs værdi, mens en svagere syre har en højere pKs værdi.

Svar #5
17. juni 2007 af vin-t-her (Slettet)

ja jeg forstår godt hvad du mener, men jeg ræsonnerede bare lidt over hvad der så gør at fx HCl er god til at reagere med vand altså afgive hydroner? og det gør dermed at den får en lille pKs værdi, som du siger. :)

Brugbart svar (0)

Svar #6
17. juni 2007 af mathon


H-Cl her er Cl ret elektronegativt - noget mere end H, hvorfor Cl trækker det fælles elektronpar længere over mod sig end H-atomet gør. H-Cl molekylet er således en dipol med den positive pol ved H-atomet.

Vandmolekyler - som også er dipoler - kan så -uden større energiforbrug - med deres negative pol - ved O'et - trække de delvis ioniserede H-atomer over på O-atomet som både har et lone-pair og en negativ og tiltrækkende ladning. Herved dannes let H3O+_ioner.

Svar #7
17. juni 2007 af vin-t-her (Slettet)

#6 Tusinde tak, det var lige det svar jeg søgte. perfekt, mange tak. forstår sammenhængen nu :)

Brugbart svar (0)

Svar #8
17. juni 2007 af mathon


oxygenholdige syrer indeholder ofte -OH_grupper bundet til et grundstof-atom eller molekyl-gruppe
G-O-H

1) hvis G er stærkt elektronegativt, trækkes O'ets elektroner over mod G'et, som så trækker ekstra meget i det fælles elektronpar med H'et, da O er er det næstmest elektronegative grundstof. H'et bliver således en stærk positiv dipol, som ikke er særligt energistærkt bundet til o'et. G-O-H'ets svage sted bliver således O-H, hvorfor en hydron let afgives.

2) hvis G kun er svagt elektronegativt, trækker O'et G'ets elektroner over mod sig samtidig med, at det holder godt fast i det fælles elektronpar med H'et. Det energimæssig svageste sted i G-O-H_gruppen bliver så mellem G og O. G-O-H afleverer derfor særdeles let en OH-gruppe til H2O-molekylerne, når disse vender deres positive pol hen mod G-O-H.


Det helt afgørende er således G'ets elektronegativitet.

Generelt danner grundstoffer til VENSTRE og OPPE i det periodiske system baser fx LiOH, NaOH, KOH, Ca(OH)2

Generelt danner grundstoffer til HØJRE og OPPE i det periodiske system syrer HCl, NO2-OH (=HNO3), SO2(OH)2 (=H2SO4), ClO3-OH (=HClO4), PO(OH)3 (=H3PO4)

Svar #9
17. juni 2007 af vin-t-her (Slettet)

mange tak :) tror jeg har fat i noget af det rigtige nu

Skriv et svar til: Stærk syre?????

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.