Dansk Stil om Unges

Goddag derude!

Jeg er en niende klasses elevn som i dag, PÅ FØRSTE SKOLEDAG! Fik en stil for, men situationen vendte hurtigt, for et af oplæggende passede mig fortræffeligt! Tøj og stil og jeg gik simpelthen tankerne gik i gang i samme øjeblik jeg drejede nøglen til min hoveddør.

Dog sidder jeg lidt fast, da jeg ikke har lyst til at skrive det sædvanlige 11-tals volapyk, men har sat min næse op efter den mest attraktive karakter, inden den nu engang bliver pillet ned og erstattet med 7-trins skalaens 12 tal. Det kunne være sjovt at opleve 13 tallet! Bare en enkelt gang.

Inden jeg kopiere hvad jeg allerede har skrevet ind så i kan komme med nogle ideer og eventuelle rettelser, vil jeg fortælle at oplægget handler om unges påklædning, hvor der er en enkelt udtalelse fra en vis Vibeke Manniche og en Gallup undersøgelse, som ikke er påtvunget at skulle være en del af stilen og som i øvrigt heller ikke er af den store betydning. Så here goes!

Tøj og Stil

Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg at voksne som per definition bliver forarget over at majoriteten af unge absolut ikke har lyst til at gå i, efter de voksnes mening, ”ordentligt” tøj er en samling selvretfærdige kynikere, som burde vise langt større respekt for forskellighed, kulturer og subkulturer.

Uden at tage forbehold for uniformer så synes jeg at en forbydelse af fx mange unges valg om hvor bukserne sidder, såkaldte hængerøv, svarer til at forbyde muslimers ret til at have tørklæde på eller jøders ret til at bære deres kalot. Hængerøv, er ligesom ortodokse muslimske kvinders tørklæde og jødernes hat en del af en kultur, som kulturens medlemmer har det godt med at bære, og nødigt vil have nedlagt forbud af, af autoriteten, som i hængerøvs tilfælde fx kan være forældre eller skolevæsen. Et eksempel for dette finder man i Esbjerg, hvor det snæversynede skolepersonales forargelse har ført til et forbud mod hængerøve. Gad vide hvordan dét skolepersonale ville have det, hvis der blev nedlagt forbud mod at sætte bukserne ’oppe om ørerne’, som nogen unge nok ville betegne det, og at det var dem, som blev tvunget til at gå med hængerøv. Jeg ved nøjagtig, hvordan de ville have det! De ville stå med præcis samme bitterhed som skoleeleverne formentligt har. Jeg ville personligt uden tvivl forsøge at skifte til en mere, i mine øjne, anstændig skole, hvis jeg var elev på Hjerting Skole. Overordnet er begrundelsen over forbudet at personalet mener at ”det ikke er pænt”, og derved er det så skolepersonalet på Hjerting Skole som helt konsekvent giver dem selv ret til at bestemme, hvad som er pænt og hvad som ikke er? Det er jo grotesk. Det er jo til at sammenligne med at de også kan bestemme hvad man må spise i skolens spisefrikvarterer, for de kan da lige så godt nedsætte forbud mod ting, som i deres primitive øjne, smager dårligt.

Udover drengene og deres ”hængerøve” gør mange desuden vrøvl over mange pigers, i nogens øjne, meget afklædte påklædning, hvis ikke bare generelt, så i forhold til deres unge alder, men det er endnu et eksempel på at andre ikke burde blande sig i sådanne ting. Specielt er min holdning dannet af det absurde argument, som mange bruger i debatten om hvor ”lidt” tøj man må have på. Argumentet bliver endda brugt i oplægget.
”Det er pigerne, der er klædt – eller rettere afklædt – så de ligner små ludere. [Fed Skrift]For det andet sender de nogle seksuelle signaler, som de ikke selv kan overskue konsekvenserne af.”[/Fed Skrift]
En af problemstillingerne er, ifølge modstanderne af ikke tildækkede piger, at pigerne sender seksuelle signaler, og her tolker jeg ”konsekvenserne” som fysiske overgreb på pigerne, men ”tingene er kun, hvad man gør det til”, og en bestemt påklædning hverken retfærdiggør eller burde fremme et overgreb, da en, formentlig psykisk ustabil, overgrebsmand, efter min mening, umiddelbart altid ville kunne finde en, tildækket eller ej, som han ville have lyst til at udføre et overgreb på. Desuden kender jeg ikke til nogen med en påklædning som bliver beskrevet, som har oplevet nogen ”uoverskuelige konsekvenser”, så i mit hoved er det en kæmpemæssig overdramatisering af den egentlige virkelighed, som er blevet brugt i debatten af mangel på bedre.


( Det er tiltænkt at dette sidste afsnit skal være afslutningen på stilen, og eventuelle tilføjelser skal stå foran dette. )
Det er da meget muligt at der bør være nogle teoretiske ydergrænser for hvad voksne vil tillade at unge tager på – eller måske rettere sagt tage af – i skolen, men selv de mest groteske hængerøvsbukser er meget langt fra en sådan grænse. Hvorfor fatter de fleste voksne ikke, at enhver ny generation har brug for, og ret til, at skabe deres egen musik, udvikle sproget på deres egen måde og gå i det tøj som de voksne ikke kan lide. Det er ikke et problem – det er kun et sundhedstegn! Hvis de vil have innovative, glade og kreative mennesker, og mennesker der tør og kan kaste sig ud i visionære projekter, starte som iværksættere osv., så må de give unge plads til at udvikle sig, prøve ting af, og finde ud af selv hvad der på lang sigt dur og ikke dur. Hvis ikke man får lov til det som ung, hvornår får man så?

Jeg er selv meget ivrig over den, og synes SELV at den er virkelig godt skrevet. Den lever måske ikke op til en fantastisk stil, hvis i går i gymnasium eller universitet eller whatever :) Men hvad synes i?

Derudover vil jeg lige være sikker på at denne stil kan høre ind under oplægget "Skriv et debatindlæg til en avis om unge og deres påklædning."

Meningen er at den skal være en del længere, men jeg ved ikke hvad jeg mere skal skrive så det ikke kører over i 9 tals pis og papir :) ..hehe..