Dansk

Stil .

15. september 2007 af mis90 (Slettet)
Nogle der vil rette min stil ?

Det man skulle gøre var ; Gør rede for Hanne Vibeke Holsts forhold til naturen.
Fortæl derefter om hvordan du selv bruger naturen, og hvilke oplevelser og indtryk den giver dig.

Her er den ;

”Min yndlingsplet i Danmark” er en tekst skrevet af Hanne-Vibeke Holst. Hun har læst at danskernes foretrukne stykke natur er skoven. Hun kan også godt lide skoven, specielt skoven ved Rosenvold Slot omkring Vejle fjord. Her var hun tit som barn og ung. Hvis hun skulle vælge et stykke natur ville hun vælge havet, da hun er født og opvokset ved Vesterhavet. Hun elsker at stå ved Løkken Strand og se det flotte ocean, selvom hun er bange for det og hader at sejle. Nu er hun voksen og har for længst forladt Vesterhavet for at rejse ud i verden. Hun måtte leve sit liv uden havet, da hun mener at ”den lille pyt herovre mellem København og Malmø, får ingen mig til at kalde et hav!”. Så blev hun gift og lærte derfor at elske Kattegat som hun betegner ”Vesterhavets milde kusine”. Hun nyder somrene med de havblå kig fra køkkenvinduet, badebro, uendelige solskinsdage og de lyse nætter. Havet er helt klart hendes favorit!
Naturen er for mig meget vigtig, den bliver brugt ofte, dog synes jeg stadig ikke den bliver brugt optimalt fra min side af. Jeg tror de fleste mennesker har det på denne måde. Folk bliver mere og mere isolerede fra naturen, pga. den nye moderne verden hvor computeren overtager alt. Alting er næsten muligt med et hurtigt Internet, du kan bestille hvad som helst og har derfor mulighed for at sidde på din flade dagen lang uden at bevæge dig udenfor døren. Jeg synes helt klart at det er ved at tage overhånd, naturen skal bruges noget mere, i hvert fald det vi har tilbage af den.
Mange af de ting jeg kan huske tilbage på, er ting jeg har oplevet i naturen. I hverdagen bruger jeg naturen på en meget mindre basis, end da jeg gik i børnehave og på fritidshjem hvor vi var i skoven hver uge. Nu er det kun når jeg cykler, eller løbetræner. Jeg synes det er meget lidt og burde være mere.
Naturen er en væsentlig forudsætning for mennesket. Størstedelen af vores mad kommer fra landjorden og havet og vi nyder rent drikkevand, naturværdier og smukke landskaber. Naturen er hjemmet for alle verdens dyr og planter. Naturen er en vigtig og stor ressource for mennesket. Eksempelvis udvinder vi olie, laver papir, møbler og byggeri af træ, bygger af sten osv.. I Danmark dyrker vi ¾ af landets areal.
Naturen er plaget af mange katastrofer. Jordskælv, vulkanudbrud, oversvømmelser og orkaner er alle helt naturlige hændelser. De bliver først til katastrofer, når de påvirker mennesker. Vi synes både det er spændende og frygteligt med jordskælv og orkaner. Hvert år bliver næsten 200 millioner mennesker berørt af naturkatastrofer. Der er ikke meget mennesket kan gøre i mod naturkatastrofer, og det minder de os om, at der ikke er noget at stille op mod de enorme kræfter, der hele tiden laver om på vores klode. Fra tid til anden bryder en vulkan ud i en eksplosion, der kan være voldsommere end den kraftigste bombe, der nogen sinde er blevet opfundet. Når det sker, kan tusindvis af mennesker miste livet. Planeten Jorden er alt i alt et farligt sted at leve. Naturen forsvinder mere og mere, og det er menneskene en stor del af. Vi fælder skove for at få plads til vores landbrug, vi fælder regnskoven og udsletter et hjem for tusindvis af dyr og planter for at vi kan bygge store huse og kontor bygninger.
Lidt af naturen bliver udslettet hver sekund og derfor er det vigtigt at nyde den optimalt. Det er vigtigt for mig at rejse ud i verden , være i naturen i stedet for at sidde foran computer- eller fjernsynsskærmen konstant. Det er vigtigt vi prioriterer vores tid. Tilbud er der nok af, men jeg er sikker på vi ikke kan undvære naturen. Det er vigtigt at have en holdning til hvad vi skal bruge naturen til og hvordan vi bruger den. Vi må tænke på hvad vi f.eks. spiser, køber og hvordan vi bevæger os rundt, så vi alle er med til at passe på naturen.
Hanne nævner, skoven omkring Rosenvold Slot, der ligger ved Vejle Fjord. Hanne og hendes familie har haft (bindingsvækst) altså et sted, hvor Hanne og hendes familie mødes en, eller flere gange om året.
Hanne fortæller også, at hun blev født ved ”Vesterhavet” men hun kan ikke så godt lide det, hun skriver ”selv om jeg er bange for det, hader at sejle og nok aldrig kommer til at svømme med delfiner eller dykke efter perler”. Det hun siger, er at hun ikke kan lide vandet, men alligevel syntes hun, det er meget flot.
Hanne fortæller også at hun forlod Vesterhavet, og rejste ud i Verden. Hvis jeg fik chancen for at gøre det, ville jeg da også helt klart, tage imod den, hvem vel ikke det?
Hvis jeg skulle vælge mellem, at komme til en storby fx New York, eller ud til en rigtig flot natur, ville jeg helt klart vælge, naturen. For inde i en stor by er, der røg og mange mennesker der vandre rundt om en, der er panik på alt. Det er der ikke, ude i naturen, der er stille, rolig og fredelig hele tiden, det er lige som om, at naturen forstår en.
I slutningen af Hannes lille fortælling, fortæller hun ”for fem år siden mødte jeg en dejlig mand, der havde et hus ved vandet. Så ham giftede jeg mig med”. Selv om hun ikke rigtig kunne lide vandet, valgte hun alligevel at, leve sine sidste dage der.
Det er ligesom om at, det der med naturen er en løsladelse for en, i hvert fald for mig.
Når jeg kommer ud i naturen, bliver jeg helt fri, der er ikke nogen der fortæller en, hvad man skal gøre og hvornår du skal gøre det, man skal bare leve livet.
Jeg tror at, hvis alle mennesker giver det en chance, prøver at gå ud i naturen, med familien eller vennerne, så finder man ud af, hvor dejlig den faktisk er.
Min teori er at, der er mange mennesker der godt kan lide naturen, men de ved det bare ikke. Det kan fx være at, der er en person, der har været i skoven, sammen med familien eller nogen andre, personen her gået rundt ude i skoven og haft det rigtig sjov, men faktisk her personen ikke rigtig lagt mærke til det.
Det er lidt trist, men sådan tror jeg, faktisk det er.
Naturen har givet mig mange gode oplevelser og jeg er sikker på at den altid vil være en del af de store oplevelser i mit liv, derfor vil jeg også, som Hanne-Vibeke Holst afslutte med at sige: ”Deraf fascinationen for evigt.”

Brugbart svar (0)

Svar #1
01. december 2014 af leamaks (Slettet)


Brugbart svar (0)

Svar #2
01. december 2014 af Stygotius

1. Det er ikke godt at du omtaler en person som er fremmed for dig, en forfatter, som "Hanne", -som om hun var en af dine nære vener. Det virker barnligt og primitivt. Hun er næppe "Hanne" for dig.

Kalder du også Karen Blixen for "Karen" ??  -eller Kim Larsen for "Kim" ?? 

2. Hvordan  kan du vide at Hanne-Vibeke Holst har valgt "at leve sine sidste dage der" ?? Hun er kun 55 år i dag.

3. Din tegnsætning er ret kaotisk med nogle mærkelige kommaer på de mærkeligste steder. 

4. Du staver perfekt, og dit sprog er flydende og let læseligt og levende, og dine sætninger er godt og logisk   sat sammen. Kort sagt, du fortæller godt.

5. Ét sted går det dog galt: I lnje 6 kan du ikke skrive "Hun siger at"  -og så fortsætte med et direkte citat af forfatteren, -et citat som er en hovedsætning. Du kan redde den ved at fjerne ordet "at".


Skriv et svar til: Stil .

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.