Stil

Hej, vil i rette min stil sprogfejl osv. Jeg skal aflevere tirsdag.Tak på forhånd.Karens Jul blev udtrykt i Politikkens julenummer i 1885 og handler om em ung kvinde, der med sit barn fryser i ihjel i en træhytte på havnen i Kristiania i Oslo.Karen er en ung, fattig kvinde, der bor sammen med sit barn i et træhus på havnen i Oslo. Hun kender ikke faderen til barnet og må derfor selv forsøge det. Hun er meget tynd og har et smalt, blegt ansigt. Hun bærer et lysebrunt revnet overstykke, som ligner frakke, et mørkere kjoleskørt, et tørklæde og et par hullede støvler. Ved Karens påklædning kan man straks forstå hendes fattigdom og at hun tilhøre den laveste klasse. På trods af de hård levevilkår er Karen selvstændig og stædig, da hun ønsker at klare sig selv uden hjælp fra fattigvæsnet og politiet. Man kan tydelig forstå at hun er ansvarlig over for sit barn, men alligevel er hun også meget naiv og uerfaret, grunden til hun er naiv og uerfaret er, at hun får et barn med en total ukendt mand, som hun har mødt på gaden. I denne perioden hvor novellen udspiller sig, er graviditet uden for ægteskabet medføre, at man mister sit arbejde og familie.Ud over Karen optræder også en politimand, som prøver at få Karen til at tage på fattighjem. “>>Du maa gaa og melde Dig til fattigvæsnet,<< sagde hun højere, >>saa der kan bli en Greje paa detteneherre.<< >>Nej det gør jæ inte,<< svarte hun pludselig stædig.“ Karen ved godt inderst inde, at det bedste for både hende og barnet er at tage imod politimandens råd, men dette strider imod hendes principper. Hun ved, at hun kun skal klare sig gennem julen, til madam Olsen kommer tilbage, og det giver hende håb, hvorimod det at melde sig til fattigvæsnet til være et personligt nederlag, et hak i hendes stolthed. I sidste ende bliver denne stolthed eller selvstændighed hendes og barnets død. Han er meget hjælpsom og bag den hårde facade fremgår det tydeligt, at han er en venlig menneske. Karen har selv været skyld i, at hun er endt i denne situation på grund af sin naivitet. Havde hun ikke ladet sig friste af mand, som hun troede ville sikre hendes fremtid, var hun ikke blevet alene med et barn og blevet frataget sit arbejde. Hun har intet vidst om mænd eller fristelser og har derfor været let at udnytte for en mand. Ud fra dette får vi et indtryk af samfundets syn på kvinder hvor kvinder ikke var noget uden en mand, da det var ham, der sikrede deres fremtid, derfor var der intet håb for Karen, fordi manden havde forladt hende gravid, derfor mistede hun sit arbejde. Men for manden var derimod ingen problem, han kunne stadig forsætte et liv, uden der var sket noget. Politibetjenten var magtesløs og ved ikke, hvad han skal gøre, hvordan han kan hjælpe, udover han kan henvise til fattighjemmet, da han ikke er opdraget til at se på væltede kvinder som mennesker. Budskabet i Karens Jul må være, at hver, som voksen, råder sig selv, som Amalie Skram ligeledes skriver, men samtidig er novellen en påvirkningen til samfundet om at gøre noget ved de fattiges situation. I slutningen påpeget Amalie Skram gennem ironisk kommentar i slutningen. I slutningen får vi et klart indtryk af, at samfundet overhovedet ikke vil acceptere, at de fattiges levevilkår bliver forbedret, derfor bliver mange ubrugte huse, som fx træhuset, revet ned, så de ikke længere kan bruges som opholdssted for fattigfolk. Derfor bliver de nødsaget til at søge ud på gaderne, hvor de er mere til skygge for befolkningen end i et forladt hus. Men så langt tænkte offentligheden ikke og gjorde det derfor sværere for sig selv, fordi opfattelsen af fattigfolk var, at de slet ikke burde eksistere og derfor, hvis de var så gode til at dukke frem fra deres gennemsteder, hurtigt burde gemmes bort igen. Her er to modsætninger til hinanden, som Amalie Skram fremhæver.