Fysik

energi- hvis man kaster en sten op

22. november 2007 af yoshi123 (Slettet)
En sten kastes lodret i vejret med 2,5m/s. Hvor højt kommer den op?

hjælp, i må gerne skrive hvordan i fandt frem til det.

på forhånd tak.

Brugbart svar (0)

Svar #1
22. november 2007 af Esbenps

Brug Newtons love. Den eneste kraft, som virker på stenen er tyngdekraften Ft. Det betyder, at stenen har en konstant acceleration på -g. Vi kan derfor opskrive accelerationen som funktion af tiden:

a(t) = -g

Integreres denne mht. tiden, så fås hastigheden som funktion af tiden:

v(t) = -g*t + v_0, hvor v_0 er starthastigheden.

Integreres denne igen mht. tiden, så fås dens position som funktion af tiden:

s(t) = -1/2*g*t² + v_0*t + s_0, hvor s_0 er starthøjden over jorden.

Det betyder, at hvis du kan bestemme den tid t der går før stenen er højest i kastet, så kan du bare indsætte det fundne t i funktionen s(t) for at bestemme højden over jorden.

Når stenen er øverst i kastet, så vil dens hastighed være 0. Det giver dig følgende ligning:

v(t) = 0

Denne ligning løses mht. tiden t. Dette giver dig som sagt den tid det tager for stenen at komme højest op i kastet.

Prøv selv at gøre resten...

Svar #2
22. november 2007 af yoshi123 (Slettet)

bare mærkeligt. den ligger under mekanisk energi i bogen "vejen til fysik"
og der er der en formel der hedder Epot + Ekin= konstant.

det er den eneste ligning der står^^

til hjælp i opgaven står der:
vi kan følge energiomsætningen for en sten, der kastes op i luften. Hånden, der kaster stenen tilfører den en vis mængde energi. på vejen op maftager denne energi med farten. Tabet i kinetisk energi bliver til en tilvækst i potentiel energi efterhånden som stenen kommer højere op. i det øverste punkt af banen er al den kinetiske blevet omsat til potentiel energi.
På turen ned sker det modsatte. Den kinetiske energi vokser i takt med, at den potentielle energi aftager, Når stenen rammer hånden igen, er hele den potentielle energi omst til kinetisk energi. Stenen har samme fart, som da en blev sendt op.

_________________________________
De formler vi har været igennem er:
Epot= m*g*h
Emek= EKin+Epot=0+Epot=0+mgh
Ekim=1/2mv^2
og muligvis nogle andre
_____________________________
er der ingen af de formler der kan bruges. Den formel du har skrevet ahr vi slet ikke været igennem, vi har bare haft om det mest grundlæggende på C niveau i fysik. Om mekanisk, potentiel og kinetisk energi.

Brugbart svar (2)

Svar #3
22. november 2007 af kaspx (Slettet)

Prøv med:

E_pot = E_kin

mgh = 1/2*mv^2

h = 1/2*v^2 / g

Brugbart svar (1)

Svar #4
22. november 2007 af Esbenps

Ja, jeg tænkte ikke på, det var energi vi snakkede.

#3
Ja, det er selvfølgelig også en gyldig metode. Jeg synes desuden lige, man bør notere, at formlen faktisk ser sådan her ud:

E_pot_nede + E_kin_nede = E_pot_oppe + E_kin_oppe

Da den ingen fart har i toppen og ingen potentiel energi har i bunden, så får man din version.

Skriv et svar til: energi- hvis man kaster en sten op

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.