Kemi

pH beregning

30. december 2007 af omallycat (Slettet)
Hej håber der er nogen der kan hjælpe mig med følgende opg.

501mg 4-nitrobenzoesyre opløses i 20 ml 0,1 M aq.NaOH. 4-nitrobenzoesyres pKa er 3,44. Hvad bliver pH i opløsningen?

Jeg har printet de sider herinde om beregning af pH, men jeg kan alligvel ikke rigtig komme igang med opgaven...håber nogen kan hjælpe :)

Brugbart svar (0)

Svar #1
30. december 2007 af Kemiersjov (Slettet)

Vi indfører lige et par forkortelser. 4-nitrobenzoesyre er NBS og 4-nitrobenzoat (syrens anion af 4-nitrobenzoesyre= er NBA.

Når du tilsætter NaOH til NBS får du reaktionen:

NBS + NaOH -> NBA + Na+

Omregn derfor mængden af NBS du starter med til mol (den hedder nu x). Herefter beregner du, hvor mange mol NaOH du tilsatte. Ud fra reaktioneligningen kan du nu se, at mol NBA = mol NaOH du tilsatte, hvorfor mol NBS må være det x - (mol NaOH).

Nu har du forholdet NBA/NBS, hvorved pH let beregnes v.h.a. bufferligningen.

Svar #2
30. december 2007 af omallycat (Slettet)

ej tusind tak for forklaringen!
men hvordan omregner jeg NBS til mol?

Og hvordan ser buffer ligningen ud?

Brugbart svar (0)

Svar #3
30. december 2007 af mathon

M(4-nitrobenzoesyre) = 167 g/mol = 167 mg/mmol

n(4-nitrobenzoesyre) = (501 mg)/(167 mg/mmol) = 3 mmol

tilsat NaOH:
n(NaOH) = (20 mL)*(0,1 mmol/mL) = 2 mmol = n(NBA)

n(NBS)_overskud = 3 mmol - 2 mmol = 1 mmol

bufferligning:
pH = pKa + log(n(NBA)/n(NBS)_overskud)

pH = 3,44 + log(2/1)


Svar #4
30. december 2007 af omallycat (Slettet)

super tusind tak...men lige: Hvor for du de 167 g/mol fra?

Svar #5
30. december 2007 af omallycat (Slettet)

Har du brugt m=n*M?

Svar #6
30. december 2007 af omallycat (Slettet)

og jo lige en aller sidste ting...

Hvordan kan man se at det er buffer ligningen der skal bruges i denne omgang til at beregne pH?

Brugbart svar (1)

Svar #7
30. december 2007 af mathon

støkiometrisk formel for 4-nitrobenzoesyre = NO2-C6H4-COOH eller
NH5C7O4

M(NH5C7O4) = (14+5*1+7*12+4*16)u/molekyle = 167 u/molekyle = 167 g/mol

pKa = 3,44 indikerer svag syre, som "opfylder"

i et svagt korresponderende syre/base-system
Henderson-Hasselbalch-ligninngen eller puffer(/buffer)-ligningen:

pH = pKa + log(n(base)/n(syre)) = 3,44 + log(2/1) = 3,74



Skriv et svar til: pH beregning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.