Fysik

Hvor lang tid tager det at koge vand?

12. august 2004 af apandersen (Slettet)
Jeg har et lille problem med en opgave. Det drejer sig om opgave 7 på side 90 i Orbit 1. Jeg forklarer den lige.

Der koges noget vand i en elkedel med 1200 W og 230 V. Der tappes 0,80 kg vand fra den kolde hane (14 grader) ned i elkedelen, hvorefter den tændes.

Det første spørgsmål drejede sig om at beregne hvor meget strøm (I) der løb igennem elkedelens spiral. Den kunne jeg godt løse, og jeg fik I = 5,22 A.

Det sidste spørgsmål drejer sig om hvor lang tid det så mindst tager at opvarme vandet til kogepunktet. Her fik jeg den ide at bruge formlen P = E/t, hvor P = 1200 W og E beregnes ved E = m * c * Delta-T. Bagefter kunne man så isolere t og så ville man få tiden.

Når jeg gør det får jeg

E = 0,80 kg * 4,81 kJ/kg*oC * (100-14) K = 331 J.
t = E/P = 331 J/1200 J/s = 0,28 s
t(min) = 0,28 s / 60 = 0,0046 min.


Altså 0,0046 min. Nogle fra mit hold får 4 min. Hvad har jeg gjort forkert? Kan i evt. komme med et fif?

Svar #1
12. august 2004 af apandersen (Slettet)

Ups...glemte lige at man får kJ i den øverste beregning. Hvis jeg tager hensyn til det, får jeg i stedet 4,6 min.

Kan i godkende det?

Svar #2
12. august 2004 af apandersen (Slettet)

4,6*10^-6... det kan da umuligt passe

Brugbart svar (0)

Svar #3
12. august 2004 af Peden (Slettet)

Du laver en fejl ved E så vidt jeg kan se, du blander kiloJoule og joule sammen, det er der ingen grund til.

t = (0.8kg * 4180j/(kg*grad)* 86grader) / 1200J/s

Dette giver 234 sekunder, ikke ret meget under 4 minutter.

Brugbart svar (0)

Svar #4
12. august 2004 af Dominik Hasek (Slettet)

Jeg orker ikke at se på det lige nu, men god stil at gå på Aabenraa Gymansium og HF - jeg blev selv student der for et par måneder siden!

Brugbart svar (0)

Svar #5
12. august 2004 af Lurch (Slettet)

Som peden siger begår du en omregningsfejl mellem joule og kilo joule.
Desuden er vands specifikke varme kapacitet ikke 4,81kJ/kg*K, men omkring en 4,185kJ/kg*K for vand ved 14 grader. sådan ca. det er nu ikke så vigtig hvorvidt man bruger 4,18 eller 4,185


Skriv et svar til: Hvor lang tid tager det at koge vand?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.