Side 2 - Her kommer eliten

pa8n, hvad skal jeg være misundelig på? ;p
Hvis det er DanielPetersen, så nej.

Hvis det er Elitegymnasiet så lidt ja. Ville sq gerne have 6 A-fag i stedet for 5, og en gratis laptop :P.. Ellers befinder jeg mig rigtig godt her hvor jeg er på HTX - super uddannelse!

#16 Nu er elitegymnasiet jo rettet mod erhvervsuddannelser, hvormed økonomi, matematik og samfundsfag er en integreret del af undervisningen. Mentorordningerne går ikke ud på at skabe nye forskere men derimod erhvervsfolk, så naturligvis er stedet ikke det rette, hvis det er i den naturvidenskabelige retning man gerne vil gå. Som følge er det naturligvis også blevet (og har altid været) et handelsgymnasium.

Jeg er enig med dig i, at det mest optimale ville være, hvis de mindre gode elever kunne benytte disse ”kloge hoveder” som ressourcepersoner i en normal gymnasie-klasse. Et forslag kunne være at man kunne dele en ordinær klasse op i tre lige store dele, naturligvis efter kompetence. Jeg er så sikker på, at man i mange tilfælde vil kunne få den midterste gruppe til at fungere som en integreret del af den bedste. På den måde vil man kunne stimulere de aller bedste, men samtidig kunne hæve de elever, som måske ikke er en del af eliten, men til gengæld er udstyret med en skarpsindig og dog alligevel almindelig hjerne. Den sidste gruppe vil blive undervist på det niveau, de nu har kompetencerne til at følge med i. Løbende vurderinger skal så sikre, at elever der bliver bedre eller dårligere bliver rykket hen på det rigtige niveau. Det hele ville altså så at sige komme til at fungere nogenlunde som det gamle system med realklasser dog myntet på gymnasier. På denne måde ville det forhåbentlig kunne undgås, at en gruppe ville føle at undervisningens abstraktionsniveau var for lavt.

#22 Dit forslag holder efter min mening ikke. Jeg kender et par stykker, der er ganske begavede, men dovne. Resultatet er, at de får et gennemsnit, der ligger lige over middel uden den store arbejdsindsats. Vi taler om elever, der får meget højere karakterer til eksamen i forhold til årskarakterer.
Hvis man differentierer eleverne på den måde, så antager man, at eleverne gider at arbejde for det. Det er ikke altid tilfældet.
Nogen vil måske indvende, at deres dovenskab er resultatet af manglen på udfordringer, men det tror jeg ikke. De er bare dovne og ikke særlig interesserede i skolen.

Niels Brock Elitegymnasium har en speciel profil, den er henvendt til de elever, der 1) er begavede og 2) er villige til at arbejde for det. Hvis man ser på det, så er 2'erne dem, der i en normal gymnasieklasse betegnes for stræbere, mens 1'erne er dem, som jeg omtalte i starten af indlægget. Der findes uden tvivl også kombinationen i en normal gymnasieklasse, men jeg vil tro at koncentrationen er større på elitegymnasiet.
Så ja. Det er da et udmærket alternativ for de, der gerne vil. Selv synes jeg at elitegymnasiet er alt for snævert. Og man bliver sgu ikke leder af at gå der, man danner bare netværk og laver masser af lektier.

#23 Jeg kan stadigvæk ikke se, hvorfor mit system ikke kan fungere? For det første hører dovne elever ikke til i gymnasiet. For det andet vil det ikke være muligt at dovne den af, hvis de bliver en del af den gode gruppe. Niveauet vil naturligvis blive hævet sådan, at man ikke kan følge med, hvis man ikke laver sine lektier. Konsekvensen af dovenskab vil så blive, at de må trinnet ned, da de simpelthen ikke kan følge med i den daglige undervisning.

Igen må jeg understrege, at hvis elever ikke vil yde en ordentlig arbejdsindsats, burde de nok vurdere, om det nu også er den gymnasielle vej, der er den rigtige for dem.

#24 Fordi du bygger dit system på arbejdsomhed, ikke kompetencer. Og det er også sådan, som det nuværende system fungerer, nemlig at man bliver vurderet på baggrund af sin arbejdsomhed frem for kompetencer.
Problemet med uddannelsessystemet i den nuværende form er, at kundskaber som disciplin, arbejdsomhed og bare det at være tilstede, mens man holder sin kæft og følger med i timen, bliver belønnet (i form af årskarakterer), men egentlige kompetencer bliver sekundært (eksamenskaraktererne gælder for mindre end årskaraktererne på beviset) og fravær bliver straffet - selvom man kan sit stof.
Ok, for størstedelen af eleverne er der en sammenhæng mellem lektielæsning og karakterer, men der er også en lille gruppe, der bliver klemt i systemet, nemlig dem, der er begavede, men dovne (dårlige årskarakterer, gode eksamenskarakterer).

Jeg indrømmer gerne, at jeg er doven. To af mine venner (fra andre klasser) er mindst lige så dovne. Jeg tror ikke, at nogen af os har læst lektier i dette skoleår, jeg stoppede med at gøre det inde i grundforløbet (havde ellers forberedt mig på et stort chok, fordi jeg havde fået at vide hvor åh-så-svært gymnasiet er), og vi har en del fravær. Vi har delt stile og rapporter, så vi slap for at lave dem (ja, det er snyd). To af os har fået en skriftlig advarsel pga. fraværet, den sidste har ikke, selvom han har mere fravær end os, fordi han sidder i elevrådet - genial undskyldning.
Vi er færdige med gymnasiet i år, og vi har alle et snit på 6-8.5 (ny skala), dvs. i middelområdet. Jeg er sgu tilfreds med mit snit i den lave ende af 7, skal ikke bruge det til noget alligevel. Og gymnasiet har helt sikkert været sjovt og jeg er vældig glad for at gå der. Nogen mener måske, at jeg skulle have valgt HF, men jeg er netop glad for det sociale element i gymnasiet, som jeg ikke tror, man har på HF i lige så høj grad.

Så, men konklusion er: Gymnasiets form virker sikkert for 90% af eleverne, men der vil altid være nogen, der bliver klemt. Og det lave faglige niveau skyldes ikke, at der findes dovne elever, det skyldes ting som fraværsnotering. Vi har "ansvar for egen læring," men hvis man har for meget fravær - også selvom man har udmærkede karakterer - så bliver man smidt ud. Hvis man derimod tvinger dig i skole hver dag for at sidde i timen og stene, og i sidste ende kommer ud med et eksamensbevis, der bunder i *jeg havde disciplin nok til at møde i skole i tre år*, så bliver man belønnet. Heeelt forkerte præmisser!

Sorry for ranting...

Jeg må spørge dig, om du har tænkt dig at forstsætte denne dovne stil fremover?

Generelt kan jeg høre, at vi er meget uenige. Jeg mener selv at arbejdsomhed er fuldt ud lige så vigtigt som kompentencer, hvilket jeg har set utallige eksempler på. Tit er det dem, som er villige til at kæmpe der kommer længst. Måske er andre mere begavede, men hvis de dovner den af vil deres talent med tiden blegne.
Da jeg blev optaget på gymnasiet blev jeg informeret om, at jeg skulle være parat til at modtage skolegang fra kl. 8 til 16.30, og det kunne herudover komme på tale med op til 2 timers lektier. Man bliver så at sige advaret på forhånd. Hvis man ikke er villig til at betale den pris, må man vælge noget andet.
Desuden vil jeg da også mene, at årskarakteren er langt vigtigere end eksamenskarakteren. Årskarakteren er en samlet karakter, der tager din arbejdsindsats i betragtning og samtidig vurderer dig ud fra dine kompetencer. Om du, som er doven, bliver klemt i dette system er helt op til dig selv. Hvis din dovenskab bliver straffet er det dit problem. Du har haft din chance for at vise, hvad du kunne, men du valgte ikke at gøre det. En arbejdsgiver kan heller ikke bruge en doven medarbejder, som kun kan, når han selv gider.
En god eksamenskarakter kan fåes ved at spille lidt skuespil og ellers bare virke som om, man er godt inde i stoffet. Den giver jeg såmænd ikke så meget for - dog skal den alligevel tages i betragtning som supplement til årskarakteren, da man på denne måde vil få et bredere kendskab til den enkelte persons kompetencer.

hold da kæft hvor I snakker.. hvor svært kan det være? opret dog et fucking elite-gym.. selv om det måske er lidt for "fint" for nogen!

#26

"En god eksamenskarakter kan fåes ved at spille lidt skuespil og ellers bare virke som om, man er godt inde i stoffet."

Muligvis, men det præcis samme kan siges om årskaraktere. Det her flere fremtrædende medlemmer i forskellige gymnasierelevante organisationer indrømmede (søg selv på infomedia).

Din ide er meget fin, hvis du foreslår flere lærere til færre elever. Dette vil ALTID være positivt, om det så er de rødhårret og mørkhårret der undervises for sig. Hvis du ikke gør dette får du problemer i stort set alle andre fag end dansk og historie, da der ikke er over 28 elever der har højniveau i disse fag. Og i fag med over 28 elever pr. skole på B og C niveau giver jeg ikke meget for en niveaudeling. Et fag som Oldtidskundskab skal være alment dannende, og medmindre du er retarderet er det ikke svært (teksterne læses altid i oversættelse, så det kræver heller ikke sproglige evner).

#26

Selvfølgelig har jeg da tænkt mig at "fortsætte den dovne stil." Så længe systemet tillader, at jeg kun kører på laveste blus, så vil jeg gøre det. Gymnasiet bør være en videreudvikling af folkeskolen - kravene bør være større og lektiebyrden være tungere. Men det er bare ikke tilfældet. Systemet kører stadigvæk efter laveste fællesnævner. Og jeg har ikke tænkt mig at anstrenge mig, hvis ikke behøver det. Nu skal jeg godt nok ind på en uddannelse uden snit (dog ikke direkte - skal først en tur til Sydamerika med kæresten i 5 måneder og derefter flytte hjemmefra), så måske har det noget med min motivation at gøre.

Jeg kan godt læse op på et fag og få 12 uden at have lavet noget gennem skoleåret (jf. indlæg #27 i https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=472833). Hvis vores lærer have givet os prøver før karaktergivningerne (termin og års) og sagt, at vores karakterer udelukkende blev baseret på det, så havde jeg måske taget mig sammen til at læse op på det. Men det er efter min mening spild af tid at sidde i klassen time efter time og analysere det samme kedelige stof. Og faget interesserer mig overhovedet ikke. Jeg bryder mig ikke om systemet i den nuværende form, fordi der ikke står eksplicit noget sted, at lærerne skal basere deres karakterer på arbejdsomhed, og ikke kompetencer. Når der er så stor forskel på årskarakteren (00) og eksamenskarakteren (12) må jeg konstatere, at systemet er fejlbart et eller andet sted. Iflg. de fleste lærere, jeg har spurgt, er standspunktskaraktererne et billed af, hvad læreren forventer man ville få til en eksamen, hvis man skulle op i faget. Det betyder enten, at min oldlærer kraftigt har misforstået noget, eller at systemet er fejlbart.
Så bottomline er: Selvom man ikke er aktiv i timerne, betyder det ikke, at man ikke kan sit stof. Man kan sagtens selv læse op på det uden skolens hjælp. Derfor spiller årskaraktererne den samme rolle, som ordenskaraktererne gør i folkeskolen, nemlig at give den svage, men arbejdsomme elev et skub fremad - og derved hive den dovne, men stærke elev tilbage.

Gah, nu lyder jeg som et lidende, selvforherligende, misforstået "geni." Jeg vil gerne understrege: Jeg er skam en ganske normal gymnasiefucker, der bare er for træt af systemet og især reformen. Og jeg får ganske ofte 00 og 02 i prøver :-)

Jeg tror bestemt på, at kreativitet dræbes i sådanne miljøer. Ugentlige prøver indebærer, at folk lærer fordi de skal og ikke fordi de har lyst.

Jeg er selv træt af at gå på et elite-universitet, og overvejer måske at skifte. Der er 1) for meget fokus på præstation, 2) stigmatisering af fejltagelser. Selv om kreativitet er et noget abstrakt koncept, så er disse to ting erkendt som faktorer der dræber kreativitet i forskerverdenen.

De mennesker der også er på mit studie er midelst talt bange for at have én sølle lille regnefejl iblandt de ugentlige 20 skriftlige siders problemregning som vi afleverer. Dette er ikke perfektionisme, men istedet legemliggørelsen af idéen om, at alle bør tænke og handle ens. Eliteinstitutioner uddanner en gruppe mennesker der tænke og handler ens, og dette er ikke en gruppe folk vi ønsker at se som fremtidens ledere.

Det idéelle miljø ifølge min egen mening er:
1) En institution der stiller så mange skriftlige og teknologiske ressourcer til rådighed (biblioteket ved University of Oxford råder over 10 millioner bøger)
2) En institution der giver fuld frihed til at fordybe sig i det pensum som eleven selv har valgt i samspil med dennes private mentor.
3) En institution der lægger meget vægt på den individuelles arbejde, men hvor eksamener ikke spiller nogen rolle (faktisk burde eksamenssystemet afskaffes på sådanne institutioner).

Tja, det er vel et individuelt valg, men jeg kunne forstille mig, at der her er tale om personer, som ofte har en dårlig tendens til at blive ekstremt nedslået, hvis de er vant til lutter 12-taller og pludselig bliver bedømt til noget så skrækkeligt som et 4-tal! Niveauet er jo selvsagt højere, så derfor kan de måske lige pludselig finde sig selv i rollen som klassens tumpe.
Men det er udmærket for dem, som faktisk kan klare presset. Så kan de også få lov til at bidrage med lidt topskat til samfundet :P