Debat
Side 2 - At være gymnasielærer
Svar #22
04. juni 2008 af Tandra (Slettet)
Tak for jeres indlæg, det er nogle gode pointer I kommer med :)
Min plan er pt. at arbejde som folkeskolevikar i et halvt år og rejse til Australien i 4-6 måneder gennem et program. Efter det håber jeg at være afklaret med om jeg helst vil læse engelsk eller biologi, og så vil jeg søge ind på en af de studier. Hvis jeg stadigvæk vil være gymnasielærer til den tid kan jeg tage det andet fag som bifag... på den måde har jeg ikke fastlagt mig på noget endnu :p
Men jeg tror ikke jeg skifter mening. Synes det er sjovt at undervise ( jeg underviser et søskendepar, en dreng og pige på 5 og 7 år, i dansk, de kommer fra England med er flyttet hertil for 3 måneder siden)
Svar #23
04. juni 2008 af arsenal1989 (Slettet)
Jeg bliver snart student og overvejer at blive lærer, men har stadig ikke besluttet mig for om det skal være folkeskolelærer eller gymnasielærer. Så jeg har lige et par spørgsmål:
Er der nogen der har forstand på, hvordan man går fra at være folkeskolelærer til gymnasielærer?
Og hvordan ligger lønnen hos en gymnasielærer i forhold til en folkeskolelærer?
Svar #24
04. juni 2008 af allan_sim
Som folkeskolelærer er du seminarieuddannet med stor vægt på pædagogiske og didaktiske fag, mens du som gymnasielærer er universitetsuddannet med stor vægt på selve fagene. Så det er ikke umiddelbart så ligetil bare at skifte over. Der har været politiske røster fremme (fra Bertel Haarder), om at man efter seminariet kan videreuddanne sig i 2 år for at kunne blive gymnasielærer, men fra flere sider har det været kritiseret, at det ikke er tid nok til at hente det faglige efterslæb, og indtil videre er der ingen afklaring.
En gymnasielærer tjener (genrelt betragtet) mere end en folkeskolelærer. Du kan lede efter satser på hhv. http://www.dlf.org/ og http://www.gl.org/GL-Sites/WWW/Forside .
Svar #26
04. juni 2008 af allan_sim
Det kommer jo an på, hvilken kommune man bor i, og hvor meget man tjener. Skatteprocenten afhænger jo af indtjeningens størrelse.
Så nej - det kan jeg ikke svare generelt på.
Svar #27
04. juni 2008 af klotte (Slettet)
Spring seminariet over og begynd på universitetet....resten er spild af tid.
Held og lykke :)
Svar #28
04. juni 2008 af JKL-31 (Slettet)
Jeg må sige, at det lyder som lidt af et spild først at uddanne sig til folkeskolelærer, så tage til australien og så tage på universitetet for at blive gym lærer...
Ikke det med Australien selvfølgelig, det lyder da spændende - men både folkeskolelærer og gym lærer, det lyder mærkeligt i mine ører.
Husk, at der ikke (foreløbigt) er nogen direkte forbindelse mellem dem, som allan_sim også påpeger det.
Eller det vil sige, måske slipper du for pædagogikum, som du jo skal have for at blive gym lærer...
At have fuld kompetence til at blive gym lærer, det tager 7 år!
Og folkeskolelærer tager 3 år...
Men hvis det er din drøm - så forfølg den :-)
Svar #30
04. juni 2008 af dnadan (Slettet)
Men husk, lås dig endeligt ikke fast allerede nu, meget kan nå at ændre sig.
Svar #31
04. juni 2008 af Epimetheus (Slettet)
Dette er IKKE en klagesang - jeg er mere end glad for at være gymnasielærer, men når I spørger skal I også have svar :-)
Svar #32
04. juni 2008 af Tandra (Slettet)
#31 Tak for det. Det er godt at høre om ulemperne også.
Svar #33
05. juni 2008 af JKL-31 (Slettet)
Nå okay, det lyder straks mere fornuftigt...
Så kan du jo også de om det er det faglige eller mere pædagogiske, som tænder dig i arbejdet som lærer..
Svar #34
28. august 2009 af Cedric (Slettet)
dnadan tager det 7 år at blive lektor? altså hvis du vil undervise på gym skal du vel bare have en bachelor og kanditat der tilsammen tager 5 år right? eller det mig der er lost her?
Svar #35
28. august 2009 af dnadan (Slettet)
Det tager også 2 år yderligere, når kandidaten er overstået(5 år, hvis den klares på den normerede tid)
Mangler ca. 2 år for at have klaret bach, dvs. ca. 6 år til at være gymnasielærer, såfremt jeg ikke bliver forsker eller lignende.
Man kan som sagt nå at ændre mening mange gange! Indtil videre har jeg ændret mening således, at kemi nu er mit hovedfag og ikke matematik, som jeg ellers havde regnet med inden jeg begyndte på uni :-)
Svar #36
28. august 2009 af NuclearWarhead (Slettet)
Når man er kandidat i et gymnasiefag, så skal man for at blive gymnasielærer søge en uddannelsesstilling, også kaldet pædagogikum. Pædagogikum varer nu om dage ét år. De første år af ens ansættelse efter uddannelsesstillingen er man adjunkt. Når man når det sidste løntrin (5), bliver man lektor. Det tager/tog en 5-6 år. Altså at man skulle have været adjunkt i en 5-6 år før man kunne blive lektor.
Svar #37
12. september 2009 af Anonyminized (Slettet)
Det har ikke noget med løntrin at gøre om man er lektor eller adjunkt. Det er ancienittet der tæller her.
Jeg er nyansat gymnasielærer. Har været i det private erhvervsliv i en lille menneskealder, så jeg er sat ind på løntrin 8 (magisternes løntrin). Min titel er adjunkt, og jeg er i gang med pædagogikum ... Og lønnen er bestemt ikke dårlig ;-)
Svar #38
12. september 2009 af NuclearWarhead (Slettet)
http://www.gl.org/GL-Sites/WWW/Forside/Loen_og_ansaettelse/FAQ_ansaettelse/Lektor
"Fra og med sidste løntrin benævnes læreren lektor i det almene gymnasium/hf.
Stllingsbetegnelsen lektor vil tillige være betinget af mindst 1 års forudgående ansættelse ved en gymnasieskole, et studenterkursus eller et kursus til hf.
Sidste løntrin for en gymnasielærer er løntrin 5.
Når du kommer på løntrin 5, er du altså lektor - under forudsætning af at du har været på et gymnasium, et studenterkursus eller undervist ved hf det seneste år.
Er du ansat på en erhvervsskole, kan man først benævne sig lektor efter 15 års ansættelse."
Svar #39
12. september 2009 af Anonyminized (Slettet)
Ok, det var jeg ikke klar over. Men jeg er jo også ny i faget.
Og så er jeg ansat på et såkaldt erhvervsgymnasie ... HHX er jo også en "form for studentereksamen" ;-)
Svar #40
12. september 2009 af Anonyminized (Slettet)
Ps - Jeg var jo heller aldrig blevet ansat på et alment gym. på så højt et løntrin baseret på min erhvervserfaring ...