Fysik

spm. om newtons 3. lov

16. juni 2008 af Teaen (Slettet)
Hej. jeg er stødt ind i et problem i min fysikeksamenslæsning, på B-niveau, og er kommet til at tænke over spørgsmålet:

Newtons 3. lov siger at "To genstande påvirker altid hinanden med lige store og modsatrettede kræfter."
så hvis det er tilfældet, er den resulterende kræft altså 0, og hvis man fx. kigger på solens tiltrækning af jorden, burde denne ikke eksistere, hvis jorden og solen påvirker hinanden med lige store kræfter. men eftersom de har forskellig masse, påvirker solen jo jorden med en større kraft og får den altså til at rotere.

så mit egentlige spørgssmål er: gælder newtons 3. lov kun for to genstande, der er i kontakt og i hvile? eller hvordan skal loven forstås, hvis to genstande påvirker hinanden således den resulterende kraft ikke er lig 0?

Brugbart svar (0)

Svar #1
16. juni 2008 af peter lind

Den kraft solen påvirker jorden med er den samme kraft som jorden påvirker solen med nemlig ifølge Newtons tyngdelov F=G*M*m/r^2

Solen bevæger sig også som følge af denne kraft; men denne bevægelse er meget mindre end jorden. Det skyldes at solen er langt tungere end jorden og der skal derfor meget større kræfter til at flytte denne jævnfør F=ma.

Rent faktisk bevæger både solen og jorden sig i en ellipse omkring et fælles tyngdepunkt, der ligger inde i solen.


Svar #2
16. juni 2008 af Teaen (Slettet)

okay, så kræfterne er lige store, men de har bare ikke lige stor virkning, fordi jorden og solen har forskellig masse.

jeg forstår det nu, mange tak (:

Skriv et svar til: spm. om newtons 3. lov

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.