Det moderne gennembrud

Hvis du har læst ordentligt på lektier, så burde du kunne give nogle grundtræk i de forskellige perioder.

Prøv lige at liste dem op her. Vi skal nok supplere, når du først har vist, at du har prøvet (alt er at finde ved at skrive tre ord i googles søgefelt)

Hvis jeg kunne forstå hvad der stod når man søgte på google ville jeg ikk søge hjælp her.
Jeg har forstået at naturealismen og impressionisen er udspruget af realismen. og at de alle gerne er realistiske og viser virkligheden som den er dvs. uden at forskønne den som man gjorder før... Men FORSKELLENE er jeg ikk med på .

omkring Naturalismen, følger disse af mine gamle noter:

Naturalismen: mennesket opfattes ikke som et væsen skabt af Gud. Mennesket er et led i den naturvidenskabelige udvikling. (Naturen bliver en metaforer for Marie).
Deres grundholdning: det man kan måle og veje → positivisme der bygger på erfaring.
Man beskriver verden som den er og man moralisere det ikke. Erfaringerne får man gennem den impererisk metode.
Litteraturens mål med mennesket
Arv og handling kan fortælle hvordan et menneske er blevet som det er!
Zola: kunsten er som et vindue ud mod virkeligheden.
Brandes: Man skal sætte problemer under debatter: køns-, sociale-, politiske- og samfundsmæssige problemer.
Mennesket følelse og psykologi/handlinger forstås som forståelsen af naturen.
Den naturalistiske psykologi: stimulus respons.
Mennesket er determineret: mennesket er bestemt til en bestemt udvikling, men ikke af Gud, men af naturen og de oplevelser man har haft. Man kan ikke stilles til et ansvar, det ydrevilkårene der fører én videre.

Udviklingstanken: Hjem → hjemløs… Harmonien, hvor alt falder på plads savnes.
 

omkring det moderne gennembrud (nogle af noterne er hentet andet steds fra, husker dog ikke hvor)

Litteraturens mål i Det moderne gennembrud
er at sætte problemer under debat. Problemer kunne f. eks. være politiske og om sociale vilkår.

Landskabsmalerierne: malerne går ud og skildre måske noget meget skrøbeligt, men de sørger for at skabe et flot ”søndags værk”…
Bang har en forestilling om, at mennesket ikke er egnet til at overleve.

Fortælleren i den moderne gemmebrud er mere skjult, idet formålet er at lade læseren selv drage ind i fortællingen.

Sædelighedsfejden: Den drejede sig om den dobbeltmoral, der herskede omkring mænd og kvinders seksualitet både i og udenfor ægteskabet.
Tidligere var den brede opfattelser at mænds drifter i høj grad var ustyrlige for manden selv, mens kvindens drifter uden problemer kunne undertrykkes. Imidlertid var Freud kommet på banen med
sine teorier omkring de ubevidste drifter, som i forskellig grad styrer os alle, mænd som kvinder.
Også Nietzsche fokuserede på menneskets drifter, men mente i højere grad at det personlige valg
var en mulighed; altså drifterne var ikke ubevidste i den grad som Freud antog det.

I sædelighedsfejden kan opstilles 3 hovedsynspunkter.

1) Den konservative fløj, som mente manden
og kvinden er skabt forskellige, og derfor har forskellige krav omkring seksualitet. De mente at man
skulle indskrænke sine drifter indenfor ægteskabet, men blev denne regel brudt, var det en
utilgivelig synd for kvinden, men kun en uheldig foreteelse for manden.
De mente at mandens seksualitet kunne tilfredsstilles ved brug af prostituerede og adskilte brugen af
prostitution med ægteskabet, med begrundelsen at ægteskabet er indstiftet af Gud, mens prostitutionen er reguleret af samfundet.

2) Det andet synspunkt kan vi kalde mellemfløjen, som mente at seksuallivet var forbeholdt
ægteskabet. Afholdenhed før ægteskabet og streng monogami efter indgåelse af ægteskab, var en selvfølge for disse. De kæmpede for forplantningslære i skolen og begge køn og var i skarp protest imod prostitution.

3) Det tredje og sidste hovedsynspunkt var den radikale fløj i debatten, som ønskede tolerance i forhold til seksualiteten. De mente at ægteskabet undertrykte menneskets frihed og specielt
kvindernes. Til forskel for de to andre hovedsynspunkter, så de ikke på seksualiteten som noget
skamfuldt. De mente ikke, at ægteskabet skulle havde nogen betydning for de kønslige forbindelser.
De så seksuelle forbindelser som en personlig sag, som staten ikke skulle gribe ind i, med mindredet drejede sig om direkte forbrydelser. Herunder hørte altså for dem ikke prostitution, hvilket de bakkede op om. Kritikken af denne radikale fløj gik ud på at deres kvindesyn ville medføre en holdning til kvinden som seksualobjekt.
 

lidt mere:

Realisme " Det folkelige gennembrud"
Litteraturens veje s. 244-249:

Den nye realisme: ”det folkelige realisme”
Brandes det moderne gennembrud
Blicher skriver på jysk dialekt → kan karakterisere personerne
Zola kunsten er som et vindue ud mod virkeligheden.
→ man må være af sin tid(Samtiden kommer i kunsten).

En ny realisme:
En toneangivende realisme i DK 1870-90 produkt af hovedstaden og store udland.
Nærhed og intimiteteten i Bangs provinsskildringer er illusion, (bang tilbragte aldrig selv sit liv i den provins han skildrer)..
Kunstnerisk arbejde forskyder han virkelighedsplanet, mens psykiske grundoplevelse bærer ægthedens og den personlige oplevelse umiskendelige segl.
Franske realistiske forfatter Gustave Flaubert blev efter Madame Bovaryspurgt om hvem emma Bovary egentlig er = forfatteren selv.
samme måde med bang
Katinka Bai, Ida Brandt, Irene holm – alle udspaltninger af Bangs eget jeg, dog kunstnerisk bearbejdet, æstetisk formet.

dvs. det at finde miljø + personbeskrivelse, er ikke et udtryk for at finde dækning for den i forfatterens egen biografi eller samtid.

Forfattere ser realisme som noget andet og mere end det at vise den konkrete virkelighed som den er. snarere: en virkelighed der kunne have været. Hypotetisk virkelighed, valgt i forhold til problemstillinger: forholdet mellem kønnene, religionen, samfundsmæssige problemer.
Realisme er frem for alt æstetisk program. (æstetiker – nu’et, hvor der ikke tænkes på fremtiden og moralen)
Omkring 1900- moderne gennembruds oprindelige kilder tørret ud nye forfattere: (henter inspiration fra andre end brandes og Darwin). Sjæleligt gennembrud i stedet og realistiske tradition omformet. Nærmer litteraturen til en virkelighed der lægger op ad deres egne personlige og sociale erfaringer
nye realisme: folkelige gennembrud: jeppe aakjær, johan skjoldborg, martin andersen nexø.
Johannes V. Jensen, Marie Bregendahl.

Den lange vej hjem
folkelige gennembrud: litterær landvinding: nyt land under ploven. Går ud til bonden, går ud til bonden og spørger hvordan virkeligheden er. Ikke længere tale om folket, tale fra folket og til folket. Hverdagsmennesket: lille bonde, og landarbejderen, eller storbyens anonyme arbejder.
de skriver ikke bare af efter bønderne, men gør sproget æstetisk censureret.
(intet spontant)

socialt forskel på udgangspunkterne, af forfatterne, bevarer geografisk tilknytning.

Jeppe Aakjær – Tyendets forfatter
1866-1930
født fattigt bondemiljø, boglige ambitioner, tager til kbh. for at få studentereksamen lykkes i 1895
herefter: historie på uni, + arbejder som journalist ved soc. demo. blade.
kender folk omkring politiken, kender og fastholder kontakt til jylland.
holder med tyendet, der arbejder og arbejder. drager rundt i landet holder møder, om skændige forhold til de fattige.
økonomisk: 1901, dk forhold bliver gunstige. store og mellembønder = sidder fedt på det
mens tyende og landarbejdere stadig lever under kummerlige forhold. Aakjær fortjeneste af tyendeloven ændres. tyendeloven var fra 1854, bygget på feudale principper,
fx: arbejdsgiver, husbonden, ret til afstraffe sit tyende korporligt. dette brugt flittigt. politisk agitation: folkemøder på aakjærs gård ”Jenle” i jylland litterært: publicering af roman Vredens børn (1904) skildrer vold og nederdrægtighed en pige eller karl på en gård måtte finde sig i.
kampsange: Tyendesangen, + stenhuggeren ”Jens Vejmand” ved siden af politiske angagement har han også en anden beskrivelse af landet. Poesien foretrukne genre, og bondelandet følsomt beskrevet. Tilværelse hvor livet stadig er organisk forbundet. med naturlige rødder,
årstidernes skiften, slægten, jorden, den simple gudstro.
kvinden, moderen, centrum i en verden, der stadig har tyngde og er omsluttet af lykken ved det enkle. Verden hvor man beder som kun har børn og bønder beder. tematikken er den samme i aakjærs mest kendte lyriske værk: Rugens sange fra 1906. Subjektive erindring, simple barndomslykke. Moderen er en jordnær madonna.
 

det er mere givtigt at se hvornår de lapper ind over hinaden og inspirerer hianden end at se på skrape forsklelle

Dette link er mere kortfattet end ovenstående og kan formodentlig bruges:

http://www.frbvucuv.dk/612op/ressourcer/naturalismen/mod-gen.htm

der var linket sorry