Stil HJÆLP

Hey nogen der vil være sød og rette eventuelle fejl i min stil . tak

Adams fest forsættelse
”Jeg gør mit bedste, hele tiden men alligevel er det ikke godt nok. Jeg savner Bjanka, Sara og Jussi vi havde ligesom dannet os en familie. Og nu er det hele bare pist væk på 2 sekunder, er det hele ødelagt pist, borte og ja gad vide om vi kan danne den familie vi havde en gang. Vis jeg nu fandt dem, og førte os sammen igen. Ej Adam du må starte noget nyt en hel ny begyndelse ”
Adam havde 1000 tanker op i hoved. Men det hele kom ud på at han gerne ville starte på en frisk, uden fru Franck og sømanden. Han skulle være en af de rige, han skulle være den der befalede og ikke den der adlød. Han var træt af og være stikirenddreng, nu var det hans tur til at føle han var noget. Nu var det hans tur til at vise hvem han var, han skulle vise dem hvad han kunne. Adam gik ned til fru Franck, og sagde hvad han mente. Hun mente ikke det var en god ide, og bliv sur over han ikke syntes det liv, han havde her var godt nok. Hun havde jo givet ham hvad han havde brug for. Men Adam syntes nu stadig at der manglede noget. Han tænkte hele tiden på om han kunne have gjort noget anderledes, hvad der angik Sara og Bjanka. Men Sara havde jo svigtet ham og Bjanka havde sikkert fundet sin mor, og havde det godt med hende. Jussi var stukket af, for et stykke tid siden, fordi han syntes Fru Franck bestemte for meget over ham. Men Jussi mente han kunne klarer sig selv. Det kunne han også, han havde et eller andet bestemt overlevelse instinkt, andre ikke havde. Adam var sikker på han nok skulle klarer sig.? Og nu mente Adam det var hans tur, til at starte på en frisk et helt nyt sted. Han ville prøve og finde de fortabte minder, det han havde glemt efter faldet det var stadig kun et lille glimt af minder. Engang imellem noget med en mor og far, en mand der stod med hånden i vejret. En radio der spillede melodier, han dansede han kunne huske at hans mor altid grinte når han dansede. Hendes smil var så smukt og fredfyldt, og hendes læber var så blodrøde, hendes øjne var så direkte, og kunne få en hver til at kigge en ekstra gang. Måske skulle han prøve og finde, den familie han havde engang mor far .Måske en bror og søster ? men måske havde mørket taget dem. Måske lever de stadig, og er et sted der ude. Adam var så nysgerrig, og ville så gerne starte på noget nyt, et nyt kapitel, en ny start ,men han vidste ikke hvor, eller med hvem. Han vidste bare at det måtte han, tanken var som en besættelse. Pludselig stod Lorenz foran ham i hans tanker, han havde en lang frakke på og så hilste han på en mand med mange stjerner og marker. det var utydeligt, pludselig så han bare en masse mennesker, og en mand i frakke med en pistol og han gik rundt og skød dem, han grinte imens og han tog det så roligt. Adam rystede på hoved og tænkte, at hvordan kan mennesker være så afskyelige mod hinanden nogle gange. Alle de minder der kom op i hoved på ham, lige pludselig?det var så mærkeligt, for han kunne ikke rigtig finde en sammen hængene på dem. Adam ville ud og finde en sammen hængene på dem. Han fandt sin taske og pakkede sine ting gav fru Franck et kram og gik så ud af lande vejen.
Mon han fandt det han ledte efter? mon han fik en ny begyndelse? han var ikke sikker men han var sikker på at det var det han ville? Sidste man har hørt fra Adam, var at han fandt ro et sted oppe mod himlen. Nichlas Kjærulf 8. A Egebjerg skolen.