Humanisterne står for skud

Yes yes, enig langt hen ad vejen. Men måske er fyringerne på sin plads??

Er det rimeligt at der skal være personale for at undervise én elev. Der var 3 sprogfag, hvor der kun var en elev. Det synes jeg i hvert tilfælde ikke!

Jeg mistænker også, specielt de humanistiske uddannelser for måske at være meget ufleksible med hensyn til at skære ned på personalet, når det er nødvendigt, og måske er det grunden til at Ph.d. grader er så eftertragtede på Humaniora; En gang i systemet altid i systemet?

At medierne fokuserer på høj arbejdsløshed hos en bestemt faggruppe er vel ikke en hetz; jeg synes da, at tonen har været nogenlunde konstruktiv i de artikler/tv-indslag jeg har set..

I øvrigt er det jo et faktum, at mange af studierne ved humaniora ikke har noget reelt samfundsmæssigt perspektiv; i modsætning til f.eks. jura og økonomi. Dermed ikke sagt, at de er ubrugelige i enhver henseende, men at medierne fokuserer på høj arbejdsløshed blandt humanister kan måske afholde de mindst-entusiastiske/useriøse fra at læse humaniora; for vi kan vel godt blive enige om, at det ikke er flere humanister samfundet har brug for =)

Taxameter-ordningen er jo delvis skyld i de mange humanister. I øvrigt bør hold med en, to eller tre studerende sendes til et andet universitet, det andet er jo spild.

# 3
Requelme skrev "At medierne fokuserer på høj arbejdsløshed hos en bestemt faggruppe er vel ikke en hetz; jeg synes da, at tonen har været nogenlunde konstruktiv i de artikler/tv-indslag jeg har set.."

Det er en hetz, hvis man ikke også kigger på de andre grupper, som har en tilsvarende eller højere arbejdsløshed. Hvorfor er det netop humanisterne man fokuserer på, og ikke eksempelvis juristerne og økonomerne, som jeg nævnte i mit indlæg?
Endvidere er der over 10 procents arbejdsløshed blandt journalister, men det har man heller ikke hørt om. Der er mange grupper, som har problemer med arbejdsløshed, men det er kun humanisterne, man fokuserer på. Det er en hetz. Jeg ved heller ikke om tonen har være nogenlunde konstruktiv. Ubrugelige humanister, pengespild på humanisterne og andre vendinger er ofte blevet brugt i debatten, og det vil jeg ikke kalde konstruktivt, når man tænker på, at debatten blev startet og holdt i gang af arbejdsløshedstal, som ikke er blevet sammenholdt med tal fra andre grupper.

Requelme skriver endvidere "I øvrigt er det jo et faktum, at mange af studierne ved humaniora ikke har noget reelt samfundsmæssigt perspektiv;"

Jeg vil da sige, at uddannelse er et samfundsmæssigt perspektiv. Jeg bringer nedenfor en lille uddrag fra www.ug.dk.
"Langt størstedelen af humanister i den offentlige sektor arbejder med undervisning på fx gymnasier, seminarier og i kursusafdelinger i større offentlige institutioner. Du kan både arbejde med undervisning i dit specifikke fagområde og med bredere humanistiske områder som kommunikation og formidling. Man regner med, at der i løbet af de næste 5-10 år vil være et stigende behov for gymnasielærere, men i øjeblikket kan det, alt efter din fagkombination, være svært at finde job.
I den private sektor arbejder humanister fx med redaktion, kommunikationsrådgivning, markedsføring, personalerådgivning eller som uddannelseskonsulenter.
Har du har studeret et sprogfag som fx fransk eller polsk, kan du at søge stillinger i kommunikationsafdelinger i internationalt orienterede virksomheder eller organisationer, der samarbejder med det sprogområde, du er ekspert i. Stillinger i den private sektor omfatter ofte også undervisning.
I en årrække har humanister fået job inden for it-området i kraft af deres generelle viden om sprog og kommunikation. I de senere år har universiteterne udbudt en række uddannelser, der sigter specifikt på at kombinere humanistiske og it-relaterede fag"
Disse områder vil jeg da har et samfundsmæssigt perspektiv.


#1 og #4
Det faktum at der er fag, hvor der kun undervises en elev er et udtryk for den alsidighed, der eksisterer i det danske undervisningssystem. JA det koster penge, JA det virker unødvendigt, men ikke desto mindre er det et klart bevis på et undervisningssystem, hvor selve uddannelsen af mennesker vægtes højere end de økonomiske aspekter.
Der er meget få lande, hvor man har en tilsvarende situation.

#2
Ph.d. graden er tilstræbt inden for de fleste fag på universitetet. Det betyder, at man bliver ansat til at forske på universitetet, og det er immervæk et meget spændende område, også selvom lønnen er dårlig. De 25 medarbejdere der skal fyres fra det humanistiske fakultet på Århus universitet udgør 10 procent af det samlede antal ansatte, så at kalde humanisterne ufleksible er en forfejlet kritik.


Beklager for det lange indlæg.

Jeg kan godt sætte mig ind i, at man som humanist føler sig hængt ud.

Jeg synes dog, at du beskriver situationen med humanisterne meget godt i #5:

"Du kan både arbejde med undervisning i dit specifikke fagområde og med bredere humanistiske områder som kommunikation og formidling."

Jeg vil vove den påstand, at ethvert universitetsstudie forbedrer den studerendes evner indenfor "kommunikation og formidling" - sådan en formulering dækker simpelthen over, at de fleste (ikke alle!) humaniora-fag ikke har noget samfundsperspektiv udover selvfølgelig de studiemæssige kompetencer som man tilegner sig under ethvert universitetsstudium!

Undervisning er selvfølgelig en mulighed, men langt de fleste humaniorafag findes jo ikke i gymnasiet.

#6
Det bør også nævnes, at der er en del humanistiske fag som beskæftiger sig med kultur, og kulturforskning. Det er naturligvis ikke kun sprog og undervisning som beskæftigere humanisterne, der bliver i stigende grad ansat humanister i den private sektor. Det skyldes primært, at man på det tredje år ved humaniora kan tage et suppleringsfag eller sidefag. Det betyder, at man får nogle andre kompetencer end det oprindelige fag udbyder. Det kan være informatik, retorik, medievidenskab, et sprog og mange andre. Derfor har humanister naturligvis flere kompetencer, end eksempelvis personer på det samfundsvidenskabelige fakultet, hvor det ikke er muligt at tage et supplerings- eller sidefag.
Det skal siges, at jeg ikke læser på humaniora, selvom det formentlig kunne virke sådan.

Hos de personer der har taget et sprog, ser deres nuværende erhvervsmæssige fordeling ud. Det er selvfølgelig hovedparten som underviser, men de private virksomheder kommer som nævnt i stigende grad på banen. I fremtiden vil der komme flere og flere humanister i private virksomheder.
Undervisning (73,5%)
Sprog (45,6%)
Administration (13,2%)
Planlægning (10,3%)
Salg/marketing/reklame (8,8%)
IT-funktioner (7,4%)
Projektledelse (5,9%)
Rådgivning (5,9%)
Service (5,9%)
Økonomi og regnskab (5,9%)
Information (4,4%)
Konsulentarbejde (4,4%)
Forskning (4,4%)
Udvikling (2,4%)
Ledelse (2,9%)
Dokumentation (1,5%
Allerede nu er der en lang række humanistiske fag, som sigter på ansættelse i den private sektor. Der kan blandt andet nævnes. Europastudier, østeuropæiske studier, amerikanske studier, multimedier, medievidenskab, kommunikation, informationsvidenskab og dansk virksomhedskommunikation. Dette er bare de mest oplagte. Humanistiske har i høj grad et samfundsmæssigt perspektiv.
Beklager endnu en gang for det lange indlæg.