opgave næringsstoffer i sø

2. Af figur 2 ser vi to ting: Det første forsøg med dambrugsnedlæggelse skyldes, at det at opdrætte fisk er en utrolig forurenende affære, hvor store mængder næringssalte udledes direkte til åområdet nedenfor dambruget. Men af figur 2 ser vi at effekten af dambrugsophør ikke er særlig stor eftersom, at koncentrationen af kvælstof ikke falder synderligt. Til gengæld ses et markant fald ved opfiskning af prædatorer som skallen og brasen. Jeg er ikke helt sikker på den præcise forklaring for hvorfor fald i uorganisk kvælstof og sigtdybde går hånd i hånd, da det virker modstridende. Men mit gæt er, at det skyldes at den opfiskning sænker indholdet af fytoplankton (hvorfor? Se længere nede), hvilket fører til at sigtbarheden øges og dermed også mængden af lys, der når bundplanterne, hvis vækst derefter øges og optager den pludselige store mængde af kvælstof.

Af figur 3 ser vi, at også sigtbarheden øges markant, hvis man opfisker brasen og skallen. Det skyldes at brasen og skalden har indflydelse på mængden af fytoplankton gennem en snedig bagvej: Brasen og skallen lever af zooplankton, zooplankton lever af fytoplankton, hvis man sænker koncentrationen skaller øges koncentrationen af zooplankton, hvilket får koncentrationen af fytoplankton til at falde.

3. Foretages kraftige invasie indgreb i marinemiljøer er det vigtigt, at de gøres med samme kontinuitet, da en sløsethed vil få miljøet til at bringes tilbage i samme tilstand som før. Fx skal indgrebet i skidtfiskebestanden (skaller og braser) være på mindst 80% for, at den restrende del ikke skal nyde godt af den manglende konkurrence og hurtigt udligne indgrebet ved formering. Er et miljø i ubalance, skyldes det at en af faktorerne i kæden er i for stor koncentration, i dette tilfælde gjaldt det kvælstof. Samtidig vil der altid være en grænse for, hvor stor indflydelse et indgreb får, da det i første omgang kan have gavne effekt at skidtfiskne fjernes for så øges zooplanktonmængden, men så øges samtidig livsbetingelserne for de resterende skidtfisk. Samtidig kan man fundere over, hvor stor den maksimale gevinst af sådan genopretning kan være, da der altid skal være et vist indhold af fytoplankton i vandet (som dermed vil være uklart ned til en vis dybde) for, at de restrende led kan eksistere, da det altid er det nederste led i kæden, der bestemmer størrelsen af de andre.

Øges sigtbarheden øges også mængden af fiskeprædatorer (gedder og aborre), der lever af skidtfiskene, fordi de jager ved brug af synet. Dette kan måske medføre at opfiskningen vil have en længerevarende effekt på dette led end først antaget.