Tilpasning og Naturlig selektion

Naturlig selektion er en af de mest grundlængende sætninger i almen evolutionslære, der udspringer om af Darwins ideer om "at den stærkeste overlever". "Survival of the fitest" som det hedder på engelsk er lidt for poppet, og dækket egentlig over at de bedst tilpassede organismer, både inde for egen art og generelt, vil dominere og med tiden ukonkurrere de andre.

Ved selektion betydes udvælgelse. Naturlig selektion går ud på, at de dyr som klarer sig bedst vil bringe have større CHANCE for at bringe deres gener videre, og derved bevæge genpuljen hen i den retning, som er BEDST EGNET for en given situation. Darwins teori går ud på, at der i en almindelig genpulje inden for en art er en naturlig VARIATION.

Et godt eksempel på dette kan være giraffen. Dyr der har overlappende niecher (altså steder hvor de må konkurrere med andre dyr om de bedste forhold, fx fødesøgnings- og ynglested) har sværere ved at dominere, end hvis de fandt deres egen nieche. Konkurrencen tvinger derfor nogle dyr ud i nye, og mere specialliserede, niecher. Dem som gør sig bedst i disse niecher OVERLEVER og kan VIDEREBRINGE deres gener. Giraffen mødte på savanne konkurrence fra andre græsædere i lavere højder, den naturlige variation i girafferenes højde gjorde, at de giraffer der havde de længere halse kunne spise mad fra de højere grene (som ingen andre kunne nå), derfor fik de mest at spise, mens de andre sultede, og dette øgede deres chance for at videregive deres gener og skubbe giraffernes genpulje hen i en "langhalset" retning. At nogle gener øger chance for at organismen kan videregive sine gener kaldes også, at det øger organismens "fitness".

Således kan man godtgøre for utrolig mange af de fænotypiske (udseendesmæssige) træk, vi ser på alle dyr idag. Vi har udviklet vores hjerne, fordi dem med store hjerner kunne tænke abstrakt og udnytte hjernes kompleksitet til bl.a. våben og kommunikation. Elefanter er blevet store og kraftige, fordi de største af den normale variation ikke blev spist af rovdyr (og muligvis gjorde større indtryk på hunnerne). Fuglene begynder i tidernes morgen at flyve (sikkert først at svæve), fordi dem der kunne slap væk fra rovdyr og kunne udnytte højderne frem for urskovsbunden osv.

Det vigtigste er, at du forstår, at der i den almindelige genpulje for alle dyr er en VARIATION af gener, som giver den forskellighed vi alle kender til bl.a. mennesker. Presses vi af konkurrence på et eller andet stadie (yngle, føde, rovdyr osv), som gør at kun nogle får videregivet deres gener, fordi de er bedst til at klare konkurrence kaldes det naturlig selektion.

Man kan sige at tilpasningen, er det der skaber den naturlige selektion.

Alt dette kan du læse MEGET mere om på nettet.

Interspecifik konkurrence er konkurrence om ressourcerne f.eks. (mad, plads osv.) mellem forskellige arter

Intraspecifik er arternes indbyrdes konkurrence om ressourcerne.

Interspecifik konkurrence er konkurrence om ressourcerne f.eks. (mad, plads osv.) mellem forskellige arter

Intraspecifik er arternes indbyrdes konkurrence om ressourcerne.