Dansk
stil
Hej er der nogen der vil kigge min stil igennem for de værste fejl:)
Det er et essay hvor jeg skriver om hvordan man idag kan tage fat på problemer i samfundet
På forhånd tak:)
Forsvarstalen for blod
Rud Broby-Johansen
Med forsvarstalen for blod som udgangspunkt har jeg valgt, at skrive om hvordan man i dag sætter fokus på problemer i samfundet både lokalt og globalt. Broby-Johansen ville med hans digtsamling Blod tage fat i datidens tabuer og her specielt prostitution og generelt storbyens kollaps. Det gjorde han for at gøre oprør med det etablerede borgerlige moralkodeks.
Mange kunstnere sætter i dag fokus på verdens problemer med samme udgangspunkt som Broby, dog skrives der ikke så mange digte, da det ikke rigtig rammer den brede målgruppe. De fleste kunstnere i dag laver derimod sange, malerier og sågar arkitektur for at vise deres utilfredshed med nogle problemer. Men udgangspunktet for dem alle er at kunsten er bygget op af noget indre i dem, en nødvendighed for at udtrykke sig.
Et eksempel på hvordan vi mennesker i dag tager hånd om problemer er velgørenhedssange og koncerter. Da det store jordskælv i Pakistan ramte, og millioner af mennesker mistede deres hjem ved juletid blev der lynhurtigt skrevet sange for at støtte ofrene for katastrofen. Der blev appelleret til vores følelser, da der blev vist billeder af, små børn der gik alene rundt fordi deres forældre var døde. Og mødre der forgæves prøvede at holde deres små børn varme i vinterkulden. Det er ikke et problem for vores eget samfund, det ved jeg, men det var et problem for deres i forvejen ikke-fungerende samfund!
Broby var meget revolutionerende på hans tid og det kan man også sige at Anne-Grethe Bjarup Riis er. Hun vakte stor opsigt, da hun for nogle år tilbage poserede nøgen med et barn på hoften. Det var dog en mærkesag for hende, at der i stigende grad er blevet skabt social ulighed i verden og i protest mod rappers nedladende ordvalg for kvinder heriblandt ho!
Det seneste eksempel på mennesker der udtrykker sig gennem kunst er musikgruppen KNA og Laura fra x-factor, som lige har startet en kampagne imod vold. Kampagnen startede de med en popsang som skulle appellere til unge, hvor de kunne høre at vold altså ikke er fedt. Budskabet er endnu mere tydeligt da det er unge der formidler et budskab til andre unge og fordi medlemmer fra KNA, som de selv synger, er venner på tværs af race og religion, hvilket ikke burde være et problem i 2008.
Her for nylig var der også præmiere på teaterstykket Pretty Woman A/S, som er en moderne fortolkning af filmen af samme navn. I teaterstykket ser man den mandlige hovedperson, som spiller Richard Gere købe en ”ægte” luder imens alt bliver filmet med et videokamera. Pengene går ikke til sex i dette tilfælde, men derimod får den prostitueret penge for at fortælle hendes historie om livet som prostitueret. Ligesom Brobys digtsamling forarger dette, kunstrådet bakker op, men stykket er i politisk modvind. Stykket har dog skabt en debat om prostitution hvilket er positivt, udover dette får de piger som ser prostitution som noget lyserødt, hvor der bliver tjent masser af penge, et indblik i hvordan den almindelige luder ser på sit erhverv.
Der er utallige eksempler på hvordan kunstnere har taget fat i problemer i samfundet. Man kan sige at ikke meget er anderledes end da Broby udgav Blod. Kunst kan stadig forarge og sætte en debat i gang, dog er digtsamlinger ikke vejen frem mere, nu skal folk fanges ved hjælp af teaterstykker, musik og malerier. Men alt i alt er budskabet det samme på trods af at metoden er ændret. Alle kunstnerne har haft noget i deres indre de har haft behov for at komme af med og få udtrykt på en sådan måde at det har gjort en forskel. Broby, mener jeg har banet vejen for mange andre kunstnere. Der er ingen af de kunstnere jeg har nævnt der på samme måde som han har, skulle forsvare sig selv i retten, de har blot skulle argumentere for at deres kunst ikke er overflødig provokation, ubrugelig og latterlig. Jeg mener dog stadig at alt hvad der skaber en diskussion og får folks opmærksomhed
Skriv et svar til: stil
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
