Fysik
Bevis af Keplers 2. lov via impulsmomentsætningen
Hej nogen, der kan forklare mig følgende:
Da gravitationskraften på planeten er rettet mod solen, er kraftmomentet M på planeten mht solen lig nul?
Svar #1
13. december 2008 af Arctan (Slettet)
M = r × F
hvor M er kraftmomentvektor, r er radiusvektor (armvektor), F er kraftvektor og × er vektorproduktet (krydsprodukt). Dermed haves endvidere (iflg. definition på krydsproduktet), at
M = r·F·sin(θ)
Når vinklen er 0 er sin(θ) = 0, så M = 0.
Svar #3
13. december 2008 af camilla-schytz (Slettet)
Jeg tror, at du har fat i noget, men det driller lidt endnu
Svar #5
13. december 2008 af anden2806 (Slettet)
Arctan's udlednings er faktisk korrekt. Kraftmomentet M = r x F og da de er ensrettede/parallelle er størrelsen på deres krydsprodukt og dermed størrelsen på kraftmomentet:
H = r*F*sin(0) = 0
Vinkel mellem stedvektoren og kraftvektoren er jo netop 0 når de er parallelle.
Man kan også betragte det på en anden måde. Størrelsen på et krydsprodukt (vektorprodukt) er lig det udspændte areal mellem de vektorer. Hvis de er parallelle er vinklen mellem dem 0 og dermed udspænder de ikke noget areal og dermed er størrelsen på deres krydsprodukt lig 0.
Svar #6
13. december 2008 af camilla-schytz (Slettet)
Dvs. r = stedvektoren, altså vektoren fra solen ud til planeten.
F = gravitationskraften på planeten
Svar #8
13. december 2008 af camilla-schytz (Slettet)
Mange tusinde tak:) Et lys gik op for mig:) Ih, hvor var det i virkeligheden enkelt.
Mange tusinde tak, jeg bøjer mig i støvet!:)
Skriv et svar til: Bevis af Keplers 2. lov via impulsmomentsætningen
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
