Hjælp til stil!

Jeg har fået en opgave får der lyder sådan her: Skriv det brev, som kvindens mand sender hjem 2 år efter sin forsivden. I brevet fortæller manden om de overvejelser, han har gjort sig både før og under sin forsvinden, og om nogle af de oplevelser, han har ´haft, siden han forlod familien.
Det her er det jeg har fået skrevet, og sidder nu fast om hvad jeg nu skal skrive
Her er det som jeg har skrevet, indtil videre:

Du havde nok ikke forventet at høre fra mig, men jeg syntes at jeg skylder dig en forklaring på det hele. Du er nok stadig sur og ked af det, og jeg vil gerne sige undskyld. Vores forhold kørte aldrig rigtigt, der var ikke rigtig nogen gnist imellem os. Jeg havde tænkt længe på at forlade dig i lang tid, men jeg kunne ikke få mig selv til at gøre det mod dig eller børnene. Det havde nok været det klogeste at gøre det for lang siden, da det ikke var dig jeg elskede, men en anden. Kan du dengang, hvor jeg var på forretningsrejse i Frankrig, hvor jeg ringede og sagde at jeg ville blive en uge længere, fordi at dem jeg skulle til møde med først kom en uge senere. Alt det var en stor løgn, jeg blev en uge længere, fordi at jeg havde fundet en anden. Hun var fra Norge, men var flyttet til Frankrig. Jeg overvejede at bare at blive dernede, men jeg kunne ikke gøre det mod dig. Det var for omkring 3 år siden. Efter det var jeg lige pludselig, på mange forretningsrejser. Kan du huske det? Du spurgte mig også om jeg havde en affære, men løg der lige op i ansigtet. Jeg kunne næsten ikke se dig i øjnene i det år det stod på. En dag på arbejdet der fik jeg mail fra hende, om jeg ikke ville flytte ned til hende. Det så en af mine kollegaer, og han udspurgte mig rigtig meget og truede med, at sige det til dig. Vi begyndte at komme op og slås, og jeg slog hårdt til. Han sagde at han ville melde mig til politiet, og det var der jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. Så jeg skyndte mig hjem fra arbejde, og tog kun mit pas og min pung. Lige pludselig ringede telefonen, og det var jo dig, der spurgte om jeg ikke kunne købe noget mælk. Det var så det sidste du hørte fra mig i 18 måneder. Jeg sendte også dette brev så du kunne høre kunne høre hvordan jeg har haft det, selvom du nok er ligeglad. Jeg vil også gerne have at du fortæller børnene sandheden, om hvorfor jeg forlod dem, eller i det mindste sig til dem, at jeg er i live. Når, men da jeg så var taget væk, havde jeg tænkt mig at køre ned til min elskerinde. Da jeg så havde hørt, at jeg var efterlyst, blev jeg nød til at køre ned til Fremmedlegionens kontor i Marseille og få en ny identitet, nu hedder jeg ikke længere Klaus Jensen, men Lucas Philidor. Jeg tænkte meget på dig og børnene, da jeg kørte ned til Frankrig, men tænkte at det var på tide at gøre nået for mig selv. Inden jeg kørte ned til Frankrig, tog jeg en tur forbi Schweiz for at oprette en bankkonto, så den ikke kunne blive sporet. Jeg havde arbejdet meget for at få alle de ekstra penge, rent faktisk så meget, at der nu står 12 millioner kr. på bankkontoen. Da jeg så havde fået min nye identitet, stilede jeg vores bil på en rasteplads, hvor så min elskerinde Ingrid kom og hentede mig. Nu bor jeg i Nimes, vi har en stor luksusvilla. Jeg har startet mit ejet ejendomsmægler firma ¨Philidor de propriété¨, det kører rigtig godt. Der er umiddelbart mange der gerne vil have luksusvillaer, huse og sommerhuse hernede. Lige nu skinner solen, og jeg nyder det fuldt ud. Jeg har også lige fået at vide, at Ingrid er gravid med tvillinger.

Tak på forhånd.
( Hvis i lige kan se nogle stave/ grammatik fejl, må i også godt rette dem) :)