Kemi
Navngivning af ionforbindelser og salte samt kovalente bindinger
Jeg er meget i tvivl om navngivningen af salte, ionforbindelser og kovalente bindinger.
Er der nogen der kan forklare mig hvorfor det hedder:
Fe2(SO4)3: Jern(III)sulfat
Og hvordan er det helt præcist at en binding som den ovenstående hænger sammen? Jeg mener, det er vel grundstoffernes indbyrdes ladninger der holder dem sammen, men hvilke af de forskellige stoffer (F,S,O) hænger sammen?
Hvordan kan man kende forskellen på en kovalent binding og et salt:
Kovalent binding: H2O
Salt: FeSO4
Hvordan er de forskellige?
Er det rigtig forstået at:
Der skelnes mellem sammensatte ioner og simple ioner. Simple ioner (metal) navngives ved romertal som beskriver den positive ladning. Hvis ionen er negativ (ikke-metal) bruges romertal ikke og de får endelsen -id og -ion. Hvis det er en sammensat ion bruges romertal også til at bekrive forholdet mellem de elektriske ladninger: Fx. Fe+++O-- (2:3) -> Fe2O3 (jern(III)oxid.
Det eneste der undrer mig er bare hvorfor man i et eksempel som SO4-- blot kalder det "salfation" og ikke bruger romertal? Og siden at det er negativt brude det da ende på -id?
Svar #1
01. februar 2009 af Darwin (Slettet)
#0. Hej.
Ad 1)
Ionforbindelser navngives ved deres kation efterfulgt af deres anion. Hvis kationen kan have flere ladninger skrives ladningen (principielt oxidationstallet) som et romersk tal i parentes efter kationen. Fx skrives Fe2(SO4)3 som jern(III)sulfat, da Fe3+.
Ad 2)
Den negative del (aniondelen) i ionforbindelsen har fuldstændig tiltrukket (har stjålet) elektroner fra den positive del (kationdelen) af ionforbindelsen. Nu er jern(III)sulfat lidt besværlig, men se strukturformel for Fe2(SO4)3 her.
Ad 3)
I en kovalent binding er der en deling af elektroner. I et salt er elektronerne ikke delt, men fuldstændigt trukket mod det elektronegative grundstof (dvs. ikke-metallet har fjernet elektroner fra metallet). Man kan normalt se på elektronegativitetsforskellen mellem atomerne, hvorvidt der er tale om et salt (Δχ ≈> 1.5) eller en kovalent forbindelse.
Ad 4)
-id-endelsen bruges kun generelt om simple anioner (ikke-metalioner). Romertal bruges ikke til at beskrive forholdet mellem atomerne i en sammensat ion.
Læs mere om uorganisk navngivning her.
Skriv et svar til: Navngivning af ionforbindelser og salte samt kovalente bindinger
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.