Biologi

Kan jeg få lidt hjælp her? Det kniber med biologien...

07. november 2004 af chella (Slettet)
Hejsa.. Jeg har lavet en biologi rapport, men da det er første gang, vil jeg gerne hører andres meninger og etv. rettelser..

Biologi rapport
Hvile til arbejde
Formål:
At eleven lærer at forstå blodkredsløbets funktion, samt at kunne forklare hvad der sker i blodkredsløbet, når man ”går” fra hvile til arbejde.

Teori/Baggrund:
Alle kroppens celler behøver ilt og næring for at kunne fungere. Blodkredsløbet sørger for at forsyne cellerne med de nødvendige stoffer og ligeledes fjerne affaldsstoffer. Næringsstoffer og affaldsstoffer føres rundt til/fra cellerne med blodet, lungerne optager ilt og afgiver kuldioxid. Hjertet er en stor muskel, som ved sammentrækninger presser blodet rundt i kroppen. Når hjeret pumper blodet ud i aorta, sker det med så stort et tryk, at aorta buler ud. På grund af klapper (ventiler) i hjertet kan blodet ikke strømme tilbage til hjertet., men må fortsætter fremad væk fra hjertet. Nu bliver nabo området udspilet på grund af trykket, og da der til stadighed pumpes blod ud fra hjertet, strømmer blodet fremad ud i kroppen væk fra hjertet. Denne trykbølge kan føles som pulsen f.eks. på halsen eller ved håndledet.

Hypotese:
Vi forventer at pulsen forbliver i ”hvile” ca. 50, fordi kroppen ikke bruger meget energi, da musklerne næsten ikke arbejder.
Når vores forsøgsperson så begynder at arbejde, forventer vi at pulsen øges, da musklerne dér skal have ilt og sukker for at kunne arbejde.

Selve forsøget:
Her har vi lavet et forsøg, hvor vi har fundet den gennemsnitlige puls i hvile og ved arbejde.

Matilde (forsøgspers.) Puls 1 Puls 2 Puls 3 Gennemsnitlig puls Minutvolumen
Hvile puls 84 84 66 78 6,240 L
Puls ved arbejde 150 132 138 176,333 14,128 L


For at finde minutvolumen (Den mængde blod hjertet pumper i min/L), har vi ganget pulsen (Hjerteslag pr. min.) med 80, da det er slagvolumen (Altså mængden af blod pr. slag) for utrænede mennesker.

Diskussion:
Ved forsøget fik jeg bekræftet min hypotese. Altså at pulsen øges når man begynder at arbejde, fordi musklerne skal have ilt og sukker.
Tallene viser hvor meget blod Matildes hjerte pumper rundt i kroppen pr. min/L, og hvor mange hjerteslag hun har pr. min.

Konklusion:
Vi har påvist, at pulsen i hvile ikke er særlig høj i forhold til pulsen ved arbejde. Grunden dertil er, at når pulsen er i ”hvile” bruger kroppen ikke så meget energi, da musklerne ikke yder det store arbejde. Derimod når man begynder at arbejde, skal musklerne have ilt og sukker for at kunne få energi, og derved øges pulsen.

Fejlkilder:
Vores forsøg er ikke så præcist, da vores forsøgsperson spiste imens hun lå i ”hvile”. Derved brugte hun nogle muskler, og derfor er hendes puls lidt højere end forventet.

På forhånd tak..

Brugbart svar (0)

Svar #1
07. november 2004 af Samuel (Slettet)

I formålet ville jeg nok udelade det med "eleven.." - det er rimeligt åbenlyst, at du ikke har skrevet rapporten til lærerens oplysning :) Måske snarere: "At opnå en forståelse af blodkredsløbets..:"

Eftersom, at det er 1.g-niveau, synes jeg, den er udemærket. Inddrag dog et særskilt afsnit om forsøgsgangen (her er det som oftest rigeligt at henvise til et bilag) og et om resultaterne.

M.h.t. til det faktuelle, virker det plausibelt nok - dog har jeg ikke selv haft stoffet siden 1.g.

Brugbart svar (0)

Svar #2
07. november 2004 af Winifred (Slettet)

I fejlkilder ville det være flot hvis du kunne nævne mulige fejlkilder også andre end dem i selv har fundet.
Jeg har desuden en dårlig vane for at undgå at rapporter bliver for personlige dvs. ikke noget "Matildes" og "min". Ellers ser det meget godt ud måske lidt kort...

Skriv et svar til: Kan jeg få lidt hjælp her? Det kniber med biologien...

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.