Side 5 - AT Lord of the Flies

Hold da op..

Må indrømme at jeg troede at jeg nærmest var ene om at have valgt netop denne bog i min AT12, det gjorde mig dog glad at se hvor mange der alligevel er, det er jo dejligt. :D

Jeg skriver i fagene historie A og Dansk A..

Er der nogle der kender et sted jeg kan få brugbar læsning omkring fluernes herre og samtiden = 2. verdens krig.. Ville gerne se hvad andre har skrevet.. :)

Hvordan kommer civilisationskritikken til udtryk i Goldings Fluernes Herre
Hvordan kan denne kritik ses i lyset af samtiden?
Evt. fokus på civilisationen >< Naturen
Eksistentialismen i Fluernes Herre

Håber på hjælp huuuurtigt, den skal jo afleveres 2. marts :)

Jeg skal først begynde på at skrive på min synopsis i dag, men jeg ville blive utroligt glad, hvis i også kunne sende jeres synopser til mig på: [email protected]

Så jeg kunne få lidt inspiration til mit videre arbejde :)

Og tak til dig rosanes, men jeg kan dog stadig ikke helt gennemskue, hvad du vil bruge begreberne til mht LOTF. Det kan jo være, jeg ikke forstår det, eftersom du har samfundsfag på A-niveau. :)

tilføj gerne mig til maillisten: [email protected]

jeg har indtil videre skrevet ca. 4 sider i Eng/Psy

Hej alle...

Er der nogen af jer der har skrevet lidt om nogle forsøøg indtil videre?
Jeg tænker på Acshs konformitetsforsøg, Sherifs Summer Camp forsøg, og Zimbardos Fængsel forsøg?

Jeg kan godt se der er en lighed, men hva har i skrevet?

Først ville jeg redegøre for forsøget kort, hvad gik det ud på, men hvad så

sådan noget som:

"i Lord of the flies vælger størstedelen af drengene at følge Jack's gruppe`fordi de ikke vil bøje sig for gruppenormen" ???

Hvad med de andre forsøg?

TIl Nauniis synopsis: Jeg læste den lige, og din form og fremgangsmåde tiltaler mig egentlig ret meget. Jeg sidder selv og er utrolig meget i tvivl om, hvordan jeg skal gribe denne synopsis ad (simpelthen hvordan jeg skal lave den, og hvor dybt jeg skal gå ind i teksten). Du har berørt det meget overordnet og virkelig kun skrevet dine konklusioner. Er din plan så til den mundtlige prøve at gå dybere ind i teksten og vise, HVORDAN du har brugt/kan bruge dine metoder? Dvs. udpensle mere springet fra dine problemstillinger direkte til dine konklusioner.

Jeg vil dog mene, at du måske kan gøre lidt mere ud af dit metodeafsnit. Det går lærerne på min skole i hvert fald meget op i. At du nævner mere konkret, hvilke metoder du har brugt indenfor hvert fakultet. Dvs. i dansk fx fortælle, om du har brugt en nykritisk/strukturalistisk/biografisk metode osv. (ikke at jeg siger, du har brugt lige netop dem. Det kan jeg ikke overskue lige nu)...

Også tak til jer andre, der har tilsendt. Jeg har dog ikke fået læst dem alle endnu.

hey alle så har jeg rundet de tre sider, og tænkte det ville være rart at se hvordan i andre har grebet det an, skriver i eng/psyk.

email:[email protected]

BenjaminVO:

Mange tak for din respons :)

Ja, min plan er netop at gemme guldkornene til fremlæggelsen ;) og mht. det med metoder, så har du ret, min vejleder sagde nemlig det samme, så jeg skal nok lige igang med at få kigget mere på det. :)

Hej alle :)

Kunne godt tænke mig at se nogle af jeres synopser hvis der er mulighed for det? Skriver selv om LOTF i eng/samf. Min email er [email protected]

Og fortsat god arbejdslyst :)

Ved I om man skal have fodnoter med i synopsen ? :)

Jeg er nu ved at være kommet igennem min synopsis, men jeg er helt lost med hensyn til metode afsnittet.. Jeg skriver i dansk og psykologi om drengenes udvikling, ledertyper og grupper.. Mest socialpsykologi.. Er der nogle der kan hjælpe mig med metoder, eller evt. sende deres synopsis så jeg kan få lidt inspiration til: [email protected] :)

Det ville være en kæmpe hjælp!!

Humaniora tager udgangspunkt i det subjektive og dets empiri er menneskets tanker, sprog, ytringer og idéer, som de fx kommer til udtryk i en roman.

Er det ikke næsten det samme som at sige at humaniora er en idiografisk videnskab?

Jeg kan ikke finde ud af om jeg har brugt en nykritisk/strukturalistisk/biografisk metode i dansk, selvom jeg har læst det der står i LV :/. Nogen der kan hjælpe?

Til Naunii: Jeg kan sådan set godt følge dig i det med idiografisk, selvom jeg ikke kender ordet. Men når jeg søger på det, virker det meget dækkende...

Jeg har også haft det problem med hvordan jeg har læst bogen. Jeg spurgte min lærer og kom frem til, at jeg nok havde læst den lidt historisk, men samtidig nykritisk. (altså ud fra samtiden, men ikke forfatterens liv) .... men jeg tror faktisk ikke, det er nødvendigt sådan at vide .....

Tak Stinne-minna :). Det er fordi jeg faldt over ordet i et ppt. show, vi har fået, og så tænkte jeg at det kunne være det samme. Årh, jeg kan simpelthent ikke finde ud af det, og min dansk lærer har fortalt mig at det er vigtigt at få det med under metode-delen? :s

Jeg har også nogle flere spørgsmål :b, håber der er nogen der kan hjælpe.

1. Det i gruppepsykologi om ingrout vs outgroup, formelgruppe vs uformelgruppe osv osv, er det ikke mere en model end en teori? og hvem har lavet det?

2. Skal fodnoter med i synopsen? :)

3. Jeg har lige gået en konklusion, men jeg ved ikke om den er sammenfattende nok? I får lige det hele:

PROBLEMFORMULERING:
En analyse af romanen ”Fluernes Herre” med særlig fokus på magtspillet i gruppen. Hvorfor får drengenes rejse så voldsomme konsekvenser?

PROBLEMSTILLINGER:
? Redegør for baggrunden for drengenes ankomst til øen og hvilken betydning den har.
? Redegør for de psykologiske teorier om gruppedannelser og ondskab.
? Analyser drengenes gruppeadfærd med udgangspunkt i Milgrams lydighedsforsøg og Aschs konformitetsforsøg.
? Analyser og fortolk ”Fluernes Herre” med særlig fokus på magtspillet, gruppedannelserne, samt ondskabens udvikling mellem drengene.
? Diskuter hvorfor Jacks diktatur vinder over Ralphs demokrati til slut

SAMMENFATTENDE KONKLUSION:
At drengene lander på en øde ø, hvor der ikke er nogen form for civilisation, betyder at de selv bliver nød til at oprette et samfund, og det er her menneskets naturlige vildskab ses. Diktaturet vinder over demokratiet, og derfra sker den voldsomme udvikling til et samfund med kaos og ondskab. ”Fluernes Herre” stiller altså spørgsmålet om, hvad der er stærkest: Civilisationens orden og fornuft eller menneskets naturlige vildskab og magtsyge? Golding viser hvordan naturen vinder over civilisationen.

Synes I det er godt nok?
 

4. Hvor meget skal man egentlig have med til "spørgsmål til videre perspektivering" , og SKAL man nødvendigvis også perspektivere til studierapporten?

Hejsa.

Jeg tænkte at vi kunne inspirer hinanden ved at skrive vores metode afsnit. Her er mit metode afsnit:

I må meget gerne skrive hvad i synes.

Humanistisk
Humaniora er studiet af mennesket som et handlende og skabende væsen samt dets natur. Humaniora tager udgangspunkt i det subjektive. Der findes ikke ”et facit”. Humanioras empiri er menneskets tanker, sprog, ytringer og idéer, som kommer til udtryk, i denne sammenhæng i en bog. I de fleste tilfælde er det svært at skille den humanistiske teori og metode ad. Den hermeneutiske spiral bruges som en metode, hvor delen forudsætter helheden og helheden forudsætter delen. Ved brug af denne metode er det muligt at forstå alle typer tekster. Fakultetet benytter også kildekritikken, som er en analysemetode, der bruges til problemkomplekser. Med kildekritikken som redskab vil man prøve at beskrive og analysere menneskelige handlinger for at få en dybere forståelse og indsigt. Som metode anvendes også logos, patos og ethos. Logos, der er appellen til forstanden. Her arbejdes hele tiden med to kategorier: Det, som tilhøreren anser for at være sikkert og det, som anses for at være usikkert og tvivlsomt. Patos, som er en mere momentan appel til følelsen. Det er følelser, som taleren vækker hos sit publikum og ethos, som er en permanent appel til følelsen, der udgår fra talerens karakter, fra hans ’etiske’ personlighed. Alle disse er retoriske former for at få indblik i en måde at tænke på – som er et vigtigt element, for at kunne forstå helheden i Lord of the Flies.

Samfundsvidenskabeligt
Indenfor samfundsvidenskab, bruges der mange metoder til at indsamle empiriske data. Empiri er ”de mange strukturer og elementer, som menneskelige fællesskaber består af”. Dvs. alt fra EU til vennekredse. Det er disse fællesskaber som kan indsamles som materiale til for eksempel en samfundsvidenskabelig undersøgelse. Indenfor samfundsvidenskab, inddeler man også ofte de kvantitative og de kvalitative metoder. De kvantitative repræsenterer størrelser, mens de kvalitative repræsenterer nuancer og forskelligheder.

Induktiv metode
Man arbejder induktivt, hvis man går mere åbent til den empiriske analyse og finder mønstre og sammenhænge, som man derpå slutter til et sæt sammenlignelige fænomener. Det er vigtigt at have fokus på fænomenologiske perspektiver, nærmere betegnet, det specifikke, for at tingene dermed forstås i deres specifikke sammenhæng. Eventuelle generaliseringer bygger på, at man ud fra gentagne studier af en bestemt type fænomen, der har vist sig at have samme egenskaber, slutter, at fænomener af samme type generelt udviser samme egenskaber. Forståelsen af et givent fænomen er dels baseret på fakta og dels på forskerens fortolkning af virkeligheden. Forskeren er altså ikke en objektiv betragter af virkeligheden. Forskeren forsøger at forstå virkeligheden indefra. F.eks. gennem kvalitative metoder i form af et dybdeinterview med William Golding, kan man finde ud af hvorfor han har skrevet bogen, og hvorfor drengene i ’Lord of the Flies’ agerer som de gør, eller et interview med en der har anmeldt bogen. Dette kan minde om den humanistiske metode - hermeneutiske metode.

Deduktiv metode
Man arbejder deduktivt, hvis man starter med en teori og udleder empiriske hypoteser, som undersøges. I undersøgelsen ligger fokusset i højere grad på generelle forklaringer af adfærd, dvs. teorier om generelle sammenhænge mellem årsag og virkning. Man studerer virkeligheden ved at man først har en teori om nogle sammenhænge, dernæst skal man vise at de to fænomener rent faktisk samvarierer, og at en evt. samvariation ikke skyldes andre forhold. Når forskere leder efter teorier om årsagsvirkning eller undersøger teoriers gyldighed, skal man opstille forklaringsmodeller og udlede eller deducere hypoteser herfra. Hypoteserne skal derpå testes og undersøges empirisk. Man kan aldrig bevise at en teori er sand. Det eneste man kan gøre er at afkræfte eller falsificere den. Jo flere udledte hypoteser, der testes og ikke falsificeres, jo stærkere er. Forskeren står uden for og iagttager og måler, og de konklusioner han når frem til, er objektive i den forstand, at de principielt er uafhængige af forskeren selv.
 

Hvis der er nogen som er interesseret i at dele opgaver her i de døende minutter for at se om man har overset noget må i gerne kontakte mig på min mail. [email protected]

Nu er AT afleveret :D Er I tilfredse med, hvad I har fået udarbejdet?
Hvilke spørgsmål havde I til det videre arbejde?

 Hej!

Er I interesseret i at vi snakker lidt om talepapiret vi skal have med til eksamen?

Ja, jeg er frisk! Jeg skal bare op den 29, så har ikke lavet mit endnu!

 Jeg skal også først op den 2., men er begyndt at gå lidt i gang. Tænker det er rart nok at have det klar :)