Nordiske sprog

Jeg synes det er forkasteligt når nordiske unge skifter over til engelsk. Det er ren og skær dovenskab fordi de ikke tager sig sammen og prøver at forstå hinanden. Især fordi vi er i så enestående en situation at vi er tre lande hvor vi med en smule god vilje udmærket kan forstå hinanden indbyrdes selvom vi taler forskellige sprog. Dét er noget at være stolt af. Jeg skammer mig over at der er danske unge der ikke vil forstå svensk/norsk.

Og ja, der burde være langt mere undervisning i sprogene. Man kunne passende smide alle filmene og medieanalyserne og reklamerne og ugebladsnovellerne ud og erstatte det med dansk grammatik og svensk og norsk sprog.

Det hedder ikke norskere men nordmænd.

Det er pærenemt at lære at forstå norsk og svensk- især for danskere.

Det kræver et minimum af begavelse og er faktisk ret sjovt.

Enig med 1

Mange tak for jeres svar.

Indlægget  er stadig åbent for debat :)

#0, hvor kommer diverse påstande fra? (blot fordi, når jeg hører i baggrunden mens jeg laver lektier, mine søskende se skandanavisk MGP, så taler svenskerne på svensk, nordmændene på norsk og danskerne på dansk. :p )
Men for at besvare dine spørgsmål, det er da naturligt, at folk ser negativt på noget, som man ikke kan finde ud af.

Ja, jeg er klar over, at svensk, norsk i høj grad minder om dansk, men problemet med sprog er, at forstår du ikke de væsentligste ord i en sammenhæng, så forstår du heller ikke helheden af det, og er derfor ikke i stand til at besvare ordentligt på det.
Derfor ser jeg dem som forståeligt og som en selvfølge, at unge (mig inkluderet) reagerer således.
Og af den grund kunne man da sagtens indføre noget mere undervisning i svensk og norsk. Problemet er, at det hører under pensum. - både i folkeskolen og senere hen, og spørgsmålet er så, hvor meget man mere bør køre i det, og hvor relevante de sprog egentlig er.
Til det vil jeg sige, jeg ikke vil have, at der skal indføres ekstra undervisning i de sprogfag. Hvis sproget er så nemt, så kan man begynde på selvstudium eller lign. for at blive bedre, men som sagt, hvis det er så let, hvorfor så grave mere i det?

Jeg vil klart have mere ud af dansktimerne om selve DANSK og ikke de andre skandinaviske sprog.
Og hvad angår dansk grammatik. Vi bliver jo bombet med grammatik i grundforløbet i forbindelse med AP!

Umiddelbart, synes jeg ikke, det er en skandale, at man taler engelsk indbyrdes. Nok har de tre lande et fællesskab og en fælles historie, men jeg kan ikke se formålet i, at man så skal kunne kommunikere med hinanden på vores eget sprog, det er da meget enkelt, hvis vi alle sammen kommunikerede med et sprog. Sprog kan da umuligt være nok til at ødelægge en hel historie ?!

Og igen, vi lever i en forholdvist hurtigt producerende, udviklende verden nu, hvor hovedsproget er engelsk, og derfor synes jeg, det er fair, at man taler engelsk indbyrdes, og det gælder hvor end man er fra.

Jeg beklager stavefejlene.

Hur mycket förstår ni av nedanstående? / Hvor meget forstår I af nedenstående?

Jag kommer ihåg när jag som 14-årig flyttade till Danmark från Skåne (Sverige). Visserligen är min pappa dansk, och hade alltid pratat danska (ibland dock en slags hybridskandinaviska, haha), så jag förstod danskar när de pratade danska till mig -- jag kunde bara inte säga säga så attans mycket själv eftersom vi hemma hela tiden pratat svenska (och stundom polska).

Väl ankommen på den danska sidan blev det kommunikationskrock av dimensioner. Eftersom pappa alltid förstått vad jag sade utgick jag ifrån att det även gällde andra danskar. Icke, sa Nicke -- plötsligt var en skånsk dialekt inte längre så gångbar och "interskandinavisk" som jag trott, och nu skulle jag lära mig inte vad det heter på danska, men vad det inte heter på danska. :D

En oförglömlig språkförbistring från en hemkunskapslektion: vi avnjuter vår gemensamt tillberedda måltid och lärarinnan frågar mig "Daniel, bryder du dig om det?" Min hjärna associerar omedelbart till svenskans "bryr du dig om det?" (da.: går du op i det? /  interesserer du dig for det?), och jag sitter där och tänker "vilket jävla 'det¨'"? Efter att hon omformulerat sig till "smager det godt?" (smakar det gott?) fattade jag omsider att hon bara undrade huruvida "jeg kunne lide det". :D

Men om inte annat lärde jag mig (ännu) en false friend den dagen; at bryde sig om vs. att bry sig om. Ironiskt nog kan det svenska ordet brytning betyda det samma som danskans brydning (sport) såväl som accent; svenska Drottning Silvia har fortfarande en svag tysk brytning; svenske Dronning Silvia har stadig en svag, tysk accent.

Og nu når jeg er færdig med min livshistorie (hæhæ), kan jeg omsider poste mine konkrete meninger om det skandinaviske (inkl. Finland) sprogområde.

Island er tilgivet når de bruger engelsk på os; selv i skriftsprog kan det være tæt på umuligt at forstå helheden i en tekst, og jo mindre sagt om talt islandsk jo bedre. Så er skreven færøsk da langt nemmere at forstå (prøv selv: islandsk www.ruv.is, færøsk www.dimma.fo).

Men hvad det skandinaviske sprogområde angår, så kan jeg ikke andet end at være enig med #1; det er ren og skær dovenskab. Hvad er der fx i vejen for at man ser svensk eller norsk tv en gang imellem? Man kan sågar sætte tekst-tv-undertekster til hvis det er det talte sprog man har bøvl med.

I årene 2004-2008 (vistnok) var der nogle geniale samnordiske optaktsprogrammer til Eurovision Song Contest, nemlig et panel bestående af én person fra hvert nordisk land. Selve programmerne var svenskproducerede, programværten var svensker -- men ikke desto mindre stod de der, de fem nordboer, bedømte sangene én efter én, og fattede hvad hinanden sagde! Og de mere sprogsløve skandinaver fik selvfølgelig programmerne tekstet på på pågældende lands sprog. :)

Her er lidt inspiration til os allesammen: den gamle TV3-sang fra 1989, samme år kanalen gik i luften: www.youtube.com/watch?v=ZE256BYskXQ. Nostalgikere fra Storkbh vil sikkert huske de gamle, gule Volvo-busser fra HT, som det hed indtil ikke så læge siden. ;)

Tak for Jeres svar :)

#6 Det er virkelig overraskende hvor godt jeg forstod det du skrev !!! Og du vidste ligepræcis hvor det var at en dansker muligvis ville have svært ved at forstå det, så du oversatte :) Så hermed er det bevist at det tildels er dovenskab, for jeg har sat mig i hovedet at jeg ikke kan forstå norsk og svensk, men jeg har aldrig rigtig prøvet.

Måske er det bare nemmere på skriftsprog fordi man kan gentage ordene og tygge på dem, men hvis man hører fx en svensker tale hurtig svensk (og talesprog) så er det lidt svært.

Men det er klart noget jeg kan bruge i min stil :) Tak

#4 det er pokkers ærgerligt at miste det nordiske fællesskab, da både norge og sverige har så meget at byde, og specielt i forhold til danmark... :-) At kunne rejse rundt i de lande og befærde sig der, som var det hjemlandet er noget helt andet end at rejse rundt og snakke engelsk, man mister noget ved ikke at snakke+forstå det indfødte sprog. Jeg synes der burde være mere svensk+norsk undervisning i skolen, så det nordiske fællesskab bevares! :-)