Almen studieforberedelse (AT)

AT - Psykologi - metode???

25. maj 2009 af BBYG (Slettet)

Har et kæmpe problem...

Skal op i AT på onsdag - men har stadig ikke helt styr på min psykologiske metode del... Jeg har om Erikson og Bowlby som jeg skal belyse på asylbørn i DK... Der udover har jeg 2 cases som jeg har analyseret og inddraget Erikson og Bowlby.. Er de to humanister?? og hvorfor er de det?? og hvordan forklare man, at det er den humanistiske metode jeg har valgt under psykologidelen??

Hjælp, en eller anden.....


Brugbart svar (1)

Svar #1
25. maj 2009 af Maja_2.u (Slettet)

Du skal finde ud af om du skriver under humaniore, eller samfundsfagligt i første omgang.. Analysere du en bog, eller noget andet?

kig evt på denne side.

http://www.hasseris-gym.dk/studiemiljoe/fagene/psykologi/metode_i_psykologi.html

Jeg skal selv op i AT på fredag, med psykologi som det ene fag. og jeg er også rimelig meget i tvivl om mine metoder. Jeg skriver om muslimske kvinder der bærer tørklæde i dk. jeg har så læst en bog som jeg vil analysere, (Humaniore) og når jeg gør det, vil jeg sørge for at bruge fagtermerne fra psykologi..

Håber du kan bruge lidt af det..


Brugbart svar (2)

Svar #2
25. maj 2009 af Marie-lp (Slettet)

Psykologi er det eneste fag, der kan indgå i alle tre fakulteter. Derfor skal gøre op med sig, hvilken fakultet du bruger psykologi i. Det lyder på mig, som om du har brugt det samfundsfagigt.

Du bruger en kvalitativ metode (fordi du bruger "bløde" data som empiri - teorier), og det lyder, som om du bruger en deduktiv metode til at belyse dit materiale i humaniora (som jeg går ud fra, dit andet fag er inden for). deduktiv metode er, når du går fra det generelle til det specifikke.

Fra Erikson og Bowlby til asylbørn i Danmark. Du bruger altså psykologien til at sige noget om din case.

Jeg håber, det hjalp dig. :)


Svar #3
25. maj 2009 af BBYG (Slettet)

Til Marie-lp:

Hvad mener du med hvilken fakultet jeg bruger psykologi i? - Jeg har psykologi som det ene fag og samfundsfag som det andet...

Dvs. jeg har brugt den kvalitative metode , når jeg har belyst ede to cases? fordi jeg har brugt erikson og bowlbys teori, for at belyse de to cases? eller er jeg helt galt på den?

Og deduktiv metode vil sige, at jeg specifikt går ind og analysere på de to cases?`eller hvordan? Arrrh.... det går da fuldstændig galt :)


Brugbart svar (1)

Svar #4
25. maj 2009 af Marie-lp (Slettet)

Så bruger du enten psykologi som humanistisk fag eller som naturvidenskabeligt fag. Jeg går ud fra, det er humanistisk. :)

Så skal du bruge hermeneutikken som metode. Det betyder, at du skal analysere din case og forklare, at du hele tiden bruger din forforståelse til at opnå en nu forståelse. Den kvalitative metode er indenfor samfundsfag. Det skal du have helt styr på - den bruger man ikke i humaniora.

Du kan så sige, at du i samf har anvendt den deduktive metode, fordi har brugt samfundsfag til at styrke din analyse i psykologi :)

Deduktiv betyder bare, at du går fra noget generelt til noget specifikt..


Brugbart svar (1)

Svar #5
26. maj 2009 af naunii (Slettet)

Marie-lp:

Så hvis man vha. psykologiske teorier og kvantitative forsøg har analyseret dele i en roman, har man så brugt den deduktive metode? (: håber på et svar, da jeg er meget forvirret og skal op på torsdag..


Svar #6
26. maj 2009 af BBYG (Slettet)

Marie-lp:

Okay, tak - det har hjulpet mig lidt på vej... Men er stadig lidt i tvivl om noget.. hehe :)

Jeg arbejder inden for den humanistiske videnskab - men hvad vil det sige - hvordan skal jeg forklare hvad det er ??

Og ud fra Bowlby og Erikson hvilke undersøgelsesmetoder brugte de for at nå frem til deres resultat? - det er det jeg skal vide nemlig og sige.. (For min lærer har sagt, at det er det vigtigste)- Og at jeg skal have styr på den humanistiske videnskab inden for psykologidelen og de undersøgelsesmetoder Bowlby og Erikson brugte for at nå frem til deres resultat?

- Og i samfundsfag vil det sige, at jeg har brugt den deduktive metode, fordi jeg er gået fra det generelle fx. "nyheder, artikler, " til noget specifikt - nemlig den tabel jeg har anvendt, for at belyse at jeg vil specifikt vise hvordan det står til med fx de børns tilstand i forhold til de danskes?? For under samf har jeg brugt den kvantitative metode....


Brugbart svar (1)

Svar #7
26. maj 2009 af Marie-lp (Slettet)

Nauni: Ja, det lyder det som om. :) Gå ind på nettet og læs lidt om det forskellige metoder, for du skal kunne svare på det, hvis de spørger. Det er dog KUN, hvis du er gået fra noget generelt til noget specifikt  - hvis du har gjort det omvendt, bruger du den induktive metode.

Indenfor den humanistiske videnskab arbejder man typisk med to metoder: Hermeneutik og fænomenologi. Det er begge ret komplicerede teorier, men på vores niveau i gymnasiet skal vi ikke kunne redegøre for andet end blot det overfladiske.

Hermeneutik går i hovedtræk ud på, at man altid kan finde en ny fortolkning. Man har altså en forforståelse for noget, og når du sætter dig ind i dit materiale, vil du sandsynligvis få en ny forståelse.

Ved fænomenologi tager man fat i et fænomen og undersøger det induktivt  - altså fra det specifikke til det generelle. Man kan godt bruge begge metoder, fordi de læner sig meget op ad hinanden.

Jeg ved ikke, hvilke metoder, de to brugte til at nå frem tik deres resultater, men jeg kunne snildt forestille mig, at de brugte en hypotetisk deduktiv metode. Det gør man ved at opstille en hypotese og derefter afprøve den i praksis. Dette er en naturvidenskabelig metode, som man også bruger i samfundsfag. Der er dog inden tvivl om, at de også har brugt hermeneutikken. Det gør man altid indenfor psykologi.

Det er ikke helt sådan som du beskriver, at man bruger den deduktive metode. Når man går fra det generele til det specifikke menes der, at du eks. tager udgangspunkt i en teori om, at asylbørn ikke gennemgår de udviklingsstadier, de bør (jeg mener, det er det, Erikson taler om med børn?), og så bruger du dit konkrete stof som eksempel. Du har sikkert en tekst, der handler om noget med, at asylbørn ikke klarer sig så godt som danske børn. Det er dét, du skal bruge din teori på.

Det skal lige siges, at jeg ikke har psykologi som fag, så hvis din lærer siger noget anden, skal du lytte til ham. Jeg er kun sat ind i det af egen interesse, så jeg håber, du kan bruge det :)


Svar #8
26. maj 2009 af BBYG (Slettet)

OKay, rigtig mange tak - det har hjulpet en del ! :)

Den aller sidste ting :

Har du været til AT-eksamen?

- Ved du hvad der ville være bedst at fremlægge først? - Problemformulering, dernæst ens metoder - hvor man forklarer alle de metoder man har anvendt og til sidst ens problemstillinger, hvor man ikke komme ind på metoderne mere - da det vil tage for lang tid?? Og self til sidst perspektivering, konklusion osv.


Brugbart svar (1)

Svar #9
26. maj 2009 af Marie-lp (Slettet)

Jeg har ikke været oppe endnu, først på torsdag. :)

Jeg har gjort sådan at jeg starter med en indledning, så læser jeg min problemformulering højt. Så udvælger jeg nogle af de hovedkonklusioner, jeg vil gå i dybden med, og sammen med dem taler jeg metode. Sådan så du efter hvert punkt fortæller, hvilke metoder du bruger. Så kan de følge med :)


Svar #10
26. maj 2009 af BBYG (Slettet)

okay, det ville nok være en meget god ide at gøre...

Sidste spørgsmål:

Ved iikke hvor meget du er inde i samfundsfag - men hvis du ku svare på det her spørgsmål ville det være perfekt...

Når man har kigget på "nyheder, artikler, empiriske data'er" - (lidt a lá hist og pist) er det så tekstanalyse? ved du det.. Eller hvilken metode skal man fremhæve der ?? :/


Brugbart svar (1)

Svar #11
27. maj 2009 af Marie-lp (Slettet)

Jeg har samf på A, så jeg håber da, jeg ved lidt :D

Man bruger ikke tekstanalyse i samf. Det lyder, som om du har brugt det kvalitativt, men du kan først vide, hvilken metode du har brugt, når du har brugt den. Hvis du forstår. Metoden handler ikke så meget om, hvilket slags materiale, du bruger, men HVORDAN du bruger det i forhold til dit emne.

Men som regel bruger man kvalitative metoder, når man bruger "blødt data" - til forskel fra eks. statestik, som er kvantitativt.


Svar #12
27. maj 2009 af BBYG (Slettet)

Heh, okay.. Hmm - det svært at skrive det til dig, hvordan jeg har brugt det i forhold til mit emne, nemlig fordi jeg bare har "set noget i nyhederne" og brugt det der af nemlig... Lyder måske sådan lidt .... Men det har jeg.. Hehe..

Nåh, det overlever jeg nok, hvis det ikke er rigtigt..

Tilbage til psykologidelen ...

Jeg har lige fået en mail af min lærer hvor der står :

Du skal ikke i så høj grad tale om hermeneutik, men selvfølgelig vide hvad det er, i stedet skal du vise, som jeg skrev i min første mail, hvorledes forskerne arbejder inden for den humanistiske videnskab. Og stadig vil jeg henvise til den bog, der hedder "Psykologiens veje".
 

- Hun forlanger jo ikke "så meget igen" - nemlig kun, at jeg skal vise hvordan forskerne arbejder inden for den humanistiske videnskab.. Er det så den hypotetisk deduktive metode jeg skal komme ind på her og forklare hvad det går ud på? Nu er der kun 2 dage til jeg skal op.. Puhha... Bliver helt nervøs når jeg stadig ikke har styr på det her :/


Svar #13
27. maj 2009 af BBYG (Slettet)

Besked nr 2

Hvis det kan jeg hjælpe dig, så oploader jeg lige mit talepapir - hvis du har tid må du godt skimme det igennem og lige få et overblik over hvad det er jeg skal op i.. Så du måske bedre kan hjælpe mig.. :)

Vedhæftet fil:Talepapir - AT.doc

Brugbart svar (1)

Svar #14
27. maj 2009 af Marie-lp (Slettet)

Godt at se, at andre har så langst et tale papir. Jeg troede, jeg var den eneste :D

HVis jeg lige må spørge dig - hvor lang tid tager din fremlæggelse? Jeg har lige testet mig, og den varer 15 min! Problem, problem.

Nå, til det andet. Som sagt har jeg ikke psykologi, så du må ikke hænge mig op det - jeg ved kun noget, jeg selv har læst mig til.

Men som regel arbejder psykologer/forskere i psykologi som Erikson fænomenologisk. Når man arbejder fænomenologisk forsøger man at forstå fænoment indefra.

Eks: En patient har en sygdom - arbejder man naturvidenskabeligt vil man forsøge at finde den fysiske årsag til sygdommen. Arbejder man fænomenologisk (og det gør psykologer som regel), undersøger man i stedet,  HVORDAN patienten OPLEVER sygdommen. I din case om Matias og Linus går man altså ind og ser på, hvordan de to børn oplever deres livssituation, i stedet for at se på faktuelle forhold.

Eksempelvis arbejdede Freud ud fra neurotiske rigmandskvinder. Han samtalte med hver enkelt af dem og forsøgte at forstå deres situation indefra, og på den måde kunne han se nogle fællesnævnere ved dem - de oplevede alle sammen de samme ting (mere eller mindre), og på den måde kunne Freud bruge den induktive metode til at udlede noget generelt om kvinder i den aldersgruppe. At han i stedet valgte at gøre det generelt for alle mennesker viste sig så senere at være forkert.

Jeg håber, det hjalp dig :)


Svar #15
27. maj 2009 af BBYG (Slettet)

super mange tak!

har du styr på hvad den psykodynamiske teori går ud på så ? :)


Brugbart svar (1)

Svar #16
27. maj 2009 af Marie-lp (Slettet)

Desværre, det ved jeg ikke, hvad er :S Skulle du ikke op i dag?

Hvor lang tid tager det for dig at fremlægge dit oplæg?


Svar #17
27. maj 2009 af BBYG (Slettet)

okay det er bare iorden..

Nej jeg skal først op på fredag har jeg lige fundet ud af..

Jeg skal øve det igennem i aften, så ka jeg lige skrive til dig hvor lang tid det tager- men har sku 4 siders talepapir - har lige forkortet det ned. hvad med dig?


Brugbart svar (1)

Svar #18
27. maj 2009 af Marie-lp (Slettet)

Det fylder også 4 sider.. Jeg kan bare ikke korte mere ned, desværre. Håber bare ikke, de stopper mig midt i det hele. :s


Svar #19
27. maj 2009 af BBYG (Slettet)

Nej det håber jeg heller ikke, at de gør med mig.

Skal sku sige det jeg har at sige på de 10 min! heh. Hvad tid skal du op fredag`?


Brugbart svar (1)

Svar #20
27. maj 2009 af Marie-lp (Slettet)

Jeg skal op i morgen. Og jeg kan slet ikke mit taleark endnu :s


Forrige 1 2 Næste

Der er 26 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.