Biologi
DNA's struktur
Jeg er ved at forberede mig til mundtlig biologi eksamen på B-niveau, og jeg har et spørgsmål.
Jeg skal kunne beskrive strukturen af DNA + RNA.
Jeg har læst og læst og læst, men synes det er lidt indviklet. her er hvad jeg har fundet frem til.
Strukturen af DNA:
• Opbygget som et ”dobbeltmolekyle”, hvor to strenge (polynucleotid-kæder) snor sig om hinanden, i en dobbeltspiral kaldet dobbelthelix/spiral.
• Strengene, polynucleotid-kæderne, dannet af de grundlæggende byggesten: nucleotider.
o Hver nucleotid – byggesten, består af tre enkeltdele:
• En phosphat-gruppe
• Et kulhydrat, deoxyribose – et sukkermolekyle.
(Sukkermolekylet er bundet til fosfatgruppen).
• En nitrogenholdig base, 4 typer: Adenin, Thymin, Guanin og Cytosin.
• De to strenge holdes sammen af svage hydrogenbindinger mellem baserne, Basen A (asenin) baseparrer altid med T (Thymin), og G (Guanin) baseparre altid med C (Cytosin).
Er det korrekt??? eller har jeg misforstået/mangler noget??
Mit store problem er at jeg ikke forstå hvordan RNA er opbygget?? håber virkelig der er nogle der kan hjælpe.... På forhånd tusind, tusind tak:)
Svar #1
06. juni 2009 af Zipzap112 (Slettet)
Ja, alt hvad du skriver lyder korrekt. Du kan nævne, at grunden til at nukleotiderne "parres" som de gør (A-T og C-G) skyldes deres kemiske strukturer. I dobbelthelixen vil A og T have to hydrogenbindende grupper i den del af molekylet siddende på den ene streng, der har mulighed for at binde til den anden streng. Hos C og G er der tre af disse grupper. En hydrogenbindende gruppe er kemisk defineret, som et H siddende på enten O, F eller N. Dette H kan så hydrogenbinde til enten et O, F eller N (det skyldes det frie elektronpar på de tre atomer).
For visuel forståelse se denne figur: http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.ucl.ac.uk/~sjjgsca/NucleotidePairing.jpg&imgrefurl=http://www.ucl.ac.uk/~sjjgsca/DNApairing.html&usg=__XCtUANx3G3Jebg0S2CjJE2yXNlw=&h=540&w=720&sz=40&hl=da&start=13&um=1&tbnid=8R2xA9iaebrgPM:&tbnh=105&tbnw=140&prev=/images%3Fq%3Dnucleotide%26hl%3Dda%26client%3Dfirefox-a%26rls%3Dorg.mozilla:da:official%26sa%3DN%26um%3D1
(Ved godt det er et langt link, men du bliver nød til at kopiere det hele op i adressen)
RNA er opbygget meget lig DNA, bortset fra at deoxyribosen er udskiftet med ribose. Det er dog oftest enkeltstrenget (fx er mRNA enkeltstrenget) og i stedet for basen thymin bruges basen uracil. Dette giver ofte problemer i translateringsopgaver til eksamen. Ellers bruges RNA i menneskecellen udover mRNA til rRNA, tRNA samt vigtige, men endnu ikke helt korlagte regulatoriske funktioner af DNAens transkription.
Svar #2
06. juni 2009 af P.L. (Slettet)
Det hjalp meget, tusind tak..
Men dog er der lige en ting, altså indgår RNA strengen i de to dobbelt DNA strenge eller hvordan??
Svar #3
06. juni 2009 af Zipzap112 (Slettet)
Det skal du ikke komme indpå her, det er langt over pesum. Selv ved jeg ikke engang præcis hvordan. Jeg ved dog det spiller en rolle (måske du kunnne læse lidt om det og brilliere til eksamen), men fokuser du kun på selve DNA-strengen. (læs også op på proteinsyntesen og mitosen, da dette kunne være ting de kunne finde på og spørge ind til under eksamen omkring dette emne).
Skriv et svar til: DNA's struktur
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
