Hvad karakteriserer humanistiske, naturvidenskabelige & samfundsmæssige tekster?

Der skal du ind og kigge på hvilke metoder der anvedes.

Det skulle gerne stå i din bog, ellers står det i bogen Primus

Her er lidt om de forskellige vinkler og metoder:

Humanistisk metode:
Det mennesker gør og frembringer, har en mening som kan uddrages gennem fortolkning. Intersubjektivitet.
Den hermeneutiske metode:
Et udtryks mening eller betydning skal forstås ud fra:
- den sammenhæng udtrykket optræder i,
- den forstås af en person der forstår subjektivt, dvs. ud fra sine erfaringer og sine andre forståelser.
For at opnå forståelse, skal man fortolke. For at kunne fortolke bruger man sin forforståelse, som man tidligere har erhvervet sig ved hjælp af fortolkning… = forforståelse <-> fortolkning.
Humanioras empiri:
- det ukonkrete og immaterielle (menneskets tanker, ytringer osv.)
- det konkrete og materielle (menneskers produkter)
Kildekritik:
- Hvilken type kilde er det? (et brev, en lov, et interview)
- Kildens afsender
- Kildens modtager
- Datering. (Er den samtidig eller efter den begivenhed som den beskriver?)
- Hvorfor har afsenderen skrevet den?
- Førstehånds-/andenhåndskilde
- Hvad står der? (loyal over for kilden)
- Har kilden en tendens/hensigt? (Vær kritisk)
- Hvad kan vi bruge den til?
 

Naturvidenskabelig metode:
Empiri: Evidens. Det man ser sker ved:
- eksperimentelle undersøgelser
- grundige observationer
og disses ufortolkede resultater
Evidens: forsøgsresultater, der støtter en teori eller hypotese.
Objektivitet, ingen normative overvejelser, reproducerbare, realvidenskab, formalvidenskab.
Naturens uniformitet: generalisering af naturen
Teori: en samling hypoteser, der støtter hinanden.
Ad-hoc-hypotese: En hypotese, der udelukkende indføres for at redde en eksisterende hypotese.
Induktiv: Generalisering.
Deduktion: hvis præmisserne er sande er konklusionen det også.
Hypotetisk-deduktiv metode: Man ud fra grundlæggende hypoteser deduktivt slutter sig til konsekvenserne og forudsigelser, som man kan efterprøve ved hjælp af eksperimenter eller observationer.
Induktive-deduktive metode: Hypotese -> eksperiment -> (verifikation -> en teori opstilles) -> (falsifikation -> korrektion -> revideret hypotese).
 

Samfundsvidenskabelig metode:
Empiri: Evidens. Det man arbejder med fx statistik.
Teori: Bygger argumenter og konklusioner på sammenhænge (fx statistiske sammenhænge). En række påstande om hvordan samfundet er indrettet (paradigme), konsistent (modsiger ikke sig selv), falsificerbar.
Årsag – virkning = forklaring:
Forklaring består af noget der skal forklares (=afhængige variabler/konklusion/virkning)
og noget der forklarer (=uafhængige variabler/præmisser/årsag).
- Baggrundsvariabler
- Udløsende faktor
Funktionalistisk forklaring: Hvilken funktion har de afhængige variabler? (fx gavner det vores samfund?)
Feedbackvirkning: En mekanisme der korrigerer de tilgrundliggende årsager (fx erfaring).
Krydstabulere empiri: Sammenligne empiri.
Operationelle variabler: Endimensionelle begreber.
Operationalisering: Gøre abstrakte teoretiske variabler til operationelle variabler(der er målbare, og som opfattes ens af svarpersonerne).
Induktiv fremgangsmåde: generalisering.
Hypotetisk-deduktiv fremgangsmåde: hvor konklusionen nødvendigvis følger af præmisserne. Logisk slutning.
Empiri:
- Kvantitativ metode:
Spørgeskemaundersøgelser, egen undersøgelse men med andres empiri.
Fordele: Tilfældige udsnit, mange respondenter, repræsentivitet, entydige spørgsmål, mange mulige optællings- og beregningsmetoder, mange overskuelige præsentationsmuligheder, høj dokumentationsgrad, gode krydstabuleringsmuligheder .
Svagheder: Lukkede spørgsmål giver unuancerede svar, forskeren har formuleret problemstillingerne uden garanti for at det er de vigtigste eller eneste relevante, de undersøgte har ikke mulighed for at korrigere, ofte et stort statistisk bortfald ved surveys (folk der ikke svarer).
- Kvalitativ metode:
Egne eller andres interviews, observation, simulation.
Fordele: Induktiv fremgangsmåde, den interviewede er i centrum, den interviewede kan afklare omformulere og nuancere spørgsmål og svar, nuancerede data, flertydighed, helhedsforståelse.
Svagheder: Forskeren kan manipulere de undersøgte, forskeren kan selv manipuleres af de undersøgte, tidskrævende både mht. at undersøge og dokumentere, problemer med repræsentativiteten (få respondenter), problemer med at kvantificere og sammenligne data, vanskeligt at konkludere entydigt, etiske problemer ved skjult og deltagende observation og ved simulation, meget ressourcekrævende.
- Komparativ metode:
Der er baseret på sammenligninger og analyser af ligheder og forskelle mellem observerede fænomener inden for et defineret analyseområde. Fx alder og politisk holdning.
Svaghed: de forhold, der studeres, og de indikatorer, som er valgt til at udpege forskelle og ligheder, er ikke altid sammenlignelige, men kulturspecifikke.