Kinesiske tegn eller tyske gloser?

Globaliseringens tidsalder er over os. Verden bliver mindre i den forstand, at vi nu dagligt kommunikerer og samarbejder med folk over hele kloden. Herigennem støder vi på anderledes og spændende nye kulturer og sprog. Så anderledes, at de indimellem spænder ben for kommunikationen og dermed vores forståelse, da vi kulturelt stadig ligger meget langt fra hinanden i de forskellige lande verden over. Interessen for at minimere de kulturelle barrierer og ruste de studerende til de øgede sproglige udfordringer har fået seks gymnasier til at udbyde kinesisk som fag til næste skoleår.

Dette sker med argumentet, at skoleskemaet bør afspejle den globaliserede verden, vi lever i og udbyde fag, der fremtidssikrer de unge gennem deres sprogkundskaber. Kritikere mener dog, at fokuseringen på kinesisk kommer til at ske på bekostning af eksempelvis tysk, som de unge vil fravælge. Det kan give store problemer, da Tyskland immervæk stadig er vores største handelskontakt. Er kinesisk i skolen et modefænomen eller en fremtidssikring? Og hvad består undervisningen af? Vi har snakket med Studieadjunkt, Cand.mag. Jens Østergaard Petersen fra kinastudier på Københavns Universitet for at blive klogere.

Et spejl for vores skikke og levemåder
Ifølge Jens Østergaard Petersen er det interessant og nødvendigt for gymnasierne at udbyde kinesisk af to forskellige grunde, dels økonomiske og dels kulturelle: ”Den økonomiske begrundelse bygger på den store rolle, Kina spiller i verden - en udfordring som Danmark kan tage op på mange måder, bl.a. ved at højne kendskabet til Kina og det kinesiske sprog. Den kulturelle begrundelse ligger i, at kineserne og deres traditioner og livssyn kan udgøre et frugtbart spejl for vores egne skikke og levemåder. Ved at beskæftige sig med Kina vil danske studerende kunne lære meget om sig selv og om, hvordan man skal forholde sig i den stadigt mere mærkelige verden, vi lever i. Vi definerer i al for høj grad os selv i modsætning af den islamiske/arabiske kultur - den kinesiske verden er en "anden anden", som vi kan lære meget af. For rigtig at kunne forstå en kultur - og forstå de, der former og formes af en kultur - er det nødvendigt at kunne sproget. Kinesisk i gymnasiet udgør i hvert fald en begyndelse på denne rejse.” Og en sjov og anderledes rejse er der, ifølge Jens Østergaard Petersen, lagt op til, fordi alt er fremmed og nyt: ”Kinesisk er ikke bare et andet sprog - det er også en anden måde at se verden og opføre sig på.”

Erhvervslivet på skoleskemaet
Men er det gymnasiernes pligt at lade skoleskemaet afspejle erhvervslivets krav, og bør alle ungdomsuddannelser i så fald følge trop?
”Jeg mener ikke, at det, at man i gymnasiet udbyder kinesisk, blot er en konsekvens af erhvervslivets satsning på Kina. Det afspejler en større nysgerrighed over for Kina og et større mod til at lære nye sprog. Kinesisk er - det synes jeg stadig - enormt sjov at lære! Jeg mener derfor, man på i andre ungdomsuddannelser fortsat bør koncentrere sig om de store europæiske sprog. Engelsk, tysk og fransk er - alt andet lige - vigtigere for en dansker, hvad enten man ser det økonomisk eller kulturelt.”

Med kinesisk på A-niveau gennem gymnasiets tre år skal man da heller ikke forvente at kunne tale perfekt kinesisk: ”Uden et længere studieophold i Kina bliver det vanskeligt på nogen måde at blive "flydende" i kinesisk. I gymnasiet lærer man, hvad der svarer til den første del af undervisningen på universitetet. Da sproget har mere tid til at fæste sig, skulle man nok - med den rette pædagogik - kunne nå, at eleverne når at kunne tale en del dagligsprog”, siger Jens Østergaard Petersen.

Undervisningsmateriale
For overhovedet at kunne udbyde faget har gymnasierne hentet hjælp hos universiteternes kinastudier, som har udviklet undervisningsmateriale og har kontakterne til færdiguddannede kandidater i kinesisk, der kan undervise. ”Det undervisningsmateriale, vi har udviklet, lægger hovedvægten på talesprog og benytter i vid udstrækning kinesisk skrevet med "almindelige" bogstaver - de kinesiske skrifttegn introduceres særskilt og efter sin egen logik. Der benyttes interviews med kinesere - hvad de siger, er selve teksterne, man skal lære. I et computerprogram, der er en del af undervisningsmaterialet, kan man se disse interviews og læse, hvad kineserne siger ord for ord. Til hver uge er der en hel masse konkrete aktiviteter, man kan foretage sig med sproget - det er den måde, vi mener, man bedst lærer at tale”, fortæller Jens Østergaard Petersen.

Kinesisk på århusiansk
Viby Gymnasium er et af de gymnasier, der med den nye årgang af studerende efter sommerferien starter op med kinesisk. Det sker under sloganet ”Kinesisk – så er fremtiden sikret”. Fagets faglige målsætning for tre år er bred, men klar. Eleverne skal opnå:
at forstå dagligdags talesprog og at kunne kommunikere mundtligt på kinesisk(Mandarin/Putonghua, som det tales og skrives i Folkerepublikken Kina) at kunne læse og oversætte enkelte tekster at lære lidt om kinesisk grammatik at få indsigt i kinesiske samfunds- og kulturforhold igennem film, internet og medier, korte tekster fra romaner, (f.eks. Vilde Svaner af Jung Chang), musik, peking opera, taijiquan, evt. studietur til Kina osv. at kunne skrive ca. 300 centrale kinesiske skrifttegn at kunne genkende ca. 700 centrale skrifttegn (Kilde: PDF-notat med beskrivelse af faget)

Mange års studier
I disse år er kinesisk det andet største studiesprog på universiteterne, så noget tyder på, at studerende har fået øjnene op for kinesernes sprog og kultur. Den udvikling, vi har set Kina være garant for de seneste år, ligner ikke ligefrem en skude, der er på vej til hverken at vende eller synke. Så med en stadig øget kinesisk indflydelse økonomisk, erhvervsmæssigt og som inspiration til en anderledes livsstil, tyder det på, at der er stor fremtidssikring ved allerede i gymnasiet at satse på kinesisk. I forhold til videregående uddannelser er kinesisk også et fag, der er oplagt at studere i kombination med eksempelvis økonomi, historie eller samfundsfag. Tiden vil vise, om den næste generation af studerende vil føre kinesisk videre gennem deres uddannelsesforløb og netop være med til at fremtidssikre det danske samarbejde med Kina. Èn ting er sikkert – vil man satse på kinesisk, skal man ruste sig med tålmodighed til mange års studier, før forhandlingerne om det runde bord, med kinesere på modsatte side, kan gennemføres på forsvarligt og forståeligt kinesisk.

Spass på nettet
Går du ikke på et gymnasium, der udbyder kinesisk, men har fået mod på at prøve kræfter med de kinesiske tegn, findes der selvfølgelig nogle sider på nettet, hvor du lære mere om de kinesiske tegn og øve dig i den vanskelige kinesiske udtale.

Yderligere information om kinesisk som fag kan findes på:
EMU – Danmarks undervisningsportal
Undervisningsministeriets lærervejledning Kinastudier på Københavns Universitet

Skrevet af Signe Skov Andersen.