Fysik

To nye test i fysik

10. juli 2009 af AnnaJosefine (Slettet)

Så er der også kommet test i fysik online:

https://www.studieportalen.dk/Tests?category=10


Brugbart svar (3)

Svar #1
10. juli 2009 af Jerslev (Slettet)

#0: Kommentarer til test om energi:

Spørgsmål 2: Et isoleret system er ikke nødvendigvis et system, hvor den eneste resulterende kraft er tyngdekraften. Et isoleret system er et system, der ikke bliver påvirket af ydre krafter. Derfor er der ikke nogle korrekte svarmuligheder.

Spørgsmål 5: Den potentielle energi omdannes også til termisk energi i forbindelse med gnidning mod luften.

Spørgsmål 6+7: Tilføj enten, at der ses bort fra luftmodstand eller omformuler spørgsmålet. Det er ikke korrekt, som det står nu.

Spørgsmål 9: Hvordan kan  termisk energi være knyttet til den samlede energimængde i et atom? Den termiske energi fortæller blot om gennemsnitshastigheden på atomerne i en gas eller lign.. På samme måde som temperatur. Jeg vil mene, at kerneenergi er det rigtige svar.

Spørgsmål 12: Den bør omformuleres, i det det er uhensigtsmæssigt at måle meget små energier i SI-enheden. Hertil bruges som oftest elektron-volt. I astronomien bruger man desuden tit CGS-enheder, hvor energi måles i erg.

Spørgsmål 13: Der er mange formler for effekt, men den opgivne antager, at energientilførsel er konstant henover tiden t. Den mere korrekte er da dP = dE/dt.

Spørgsmål 17: Den korrekte formel er en approksimation ved jordoverfladen. Egentligt skal man hive fat i newtons tyngdelov, integrere denne for at komme til den gravitationelle potentielle energi og trække disse to fra hinanden i to forskellige afstande for at få den korrekte potentielle energi i et tyngdefelt. Den er derfor ikke 100% korrekt.

Bølgetest:

Her kommer der slet ikke nogle spørgsmål hos mig.


Brugbart svar (2)

Svar #2
10. juli 2009 af Jerslev (Slettet)

#0: Nu kom der spørgsmål i bølgetesten.

Kommentarer:

Spørgsmål 1-3: Der var ikke nogen tekst.

Spørgsmål 5: Både transversale- og tværbølger er korrekt.

Spørgsmål 7: Spørgsmålet giver ikke nogen mening overhovedet. En sinuskurve er en funktion og ikke et koordinatsystem. Desuden, så kan man også sagtens bruge en cosinus-funktion, i det sinus og cosinus blot er faseforskudt i forhold til hinanden.

Spørgsmål 16: Hvilket billede?


Svar #3
10. juli 2009 af AnnaJosefine (Slettet)

 # 1+2

Tusinde tak for kommentarerne, Jerslev.

Du har helt ret i alt, hvad du skriver, men vigtigt er det at pointere, ligesom der står i beskrivelsen, at det er en test til c-niveau. Dette gør, at alt, der står i testen, er korrekt - fordi det er set med "c-niveaus briller". Ift. spørgsmål 2 kender man på c-niveau ikke til andre kræfter end tyngdekraften, som kan påvirke systemet, og derfor er der et korrekt svar.

Jeg er i tvivl om, hvad du mener ift. spørgsmål 6 og 7 i energi-testen. Uanset om der er en luftmodstand eller ej, observerer vi, at blykuglerne bliver varme. Og uanset om der er en luftmodstand eller ej, vil energikæden se ud, som den gør, da den først har en energi ift. beliggenheden, som bliver omdannet til bevægelsesenergi, idet den ryger mod jorden, og ved stødet mod jorden omdannes energien til varmeenergi.

I forhold til bølgetesten, så er det tekniske fejl, der berører spørgsmål 1-3 og 16. Ift. spørgsmål 5 vidste jeg ikke, at man også kan kalde dem tværbølger, og jeg retter det derfor med det samme - tak for, at du gjorde mig opmærksom på det! Ift. spørgsmål 7 har du helt ret - jeg har ved en fejl skrevet koordinatsystem, og du har helt ret i det med forskydningen, så jeg har derfor lavet svarmuligheden om.

/Anna Josefine


Brugbart svar (2)

Svar #4
10. juli 2009 af Jerslev (Slettet)

#3: Du kan godt lave et  system, hvor tyngdekraften er en ydre kraft og derfor ikke er isoleret.

Luftmodstanden vil foresage, at der kommer et bi-led af termisk energi ind.

potentiel energi-->termisk energi i luften

                           ---> kinetisk energi --> termisk energi i blyposen.


Svar #5
10. juli 2009 af AnnaJosefine (Slettet)

Jeg har lavet testen ud fra bogen "Fysikkens facetter", bedre kendt som "Fysikbogen", hvori der står: "Hvis genstanden ikke er påvirket af andre kræfter end tyngdekraften, siger vi, at det fysiske system er isoleret".

På dén måde, ja. Igen tror jeg ikke, at man gennemgår det på c-niveau - ved du, om man gør det? I så fald må jeg have skrevet det ind.


Svar #6
10. juli 2009 af AnnaJosefine (Slettet)

Forresten, glemte at kommentere "Spørgsmål 9: Hvordan kan termisk energi være knyttet til den samlede energimængde i et atom? Den termiske energi fortæller blot om gennemsnitshastigheden på atomerne i en gas eller lign.. På samme måde som temperatur. Jeg vil mene, at kerneenergi er det rigtige svar."

Jeg kan godt forstå, du stiller spørgsmål ved det. Det kan godt være, jeg skal omformulere spørgsmålet, da man naturligt kan komme til at tænke som dig, men termisk energi er jo summen af den kinetiske energi af stofmængdens molekyler og af molekylernes indbyrdes potentielle energi. Igen må jeg henvise til bogen: "Termisk energi kaldes også indre energi. Denne energiform er knyttet til den samlede energi af en stofmængdes atomer og molekyler."


Brugbart svar (2)

Svar #7
10. juli 2009 af Jerslev (Slettet)

#5: Tyngdekraft er konservativ, så derfor kan man godt sige, at systemet er isoleret, da energien netop bliver bevaret under påvirkning af konservative kræfter.

Jeg tror ikke, det er en del af C-niveau pensum dog.

#6: Well, du får ikke bindingsenergien med i atomkernen, hvis du vælger at betragte det på den måde. Bestemt får du den elektrisk potentielle energi mellem kerne og elektroner og elektron-elektron med, men den energi, der binder kernen er ikke medtaget. Det er derfor, jeg ville svare kerne-energi, men det helt korrekte svar må være en blanding af termisk og kerneenergi.


Brugbart svar (1)

Svar #8
10. juli 2009 af Jerslev (Slettet)

For at fortsætte. Kommentarer på lys-testen:

Spørgsmål 3: Hvad er en kant? Hvad menes der?

Spørgsmål 4: Lysets hastighed i vakuum vel at mærke. ;)

Spørgsmål 7: Den fortæller både noget om retningen og hastigheden, i det brydningsindexet er relateret til hastigheden.

Spørgsmål 12: Nogle af intervallerne dækker hinanden. Eksempel: 200-900 nm indefatter også 400-700nm. :) Begge svar er som sådan korrekte, for det synlige spektrum er inde i begge intervaller.

Lyd og stående bølger:

Spørgsmål 7: Pas på med formuleringerne. To af svarmulighederne er meget lig hinanden, og de er formuleret ret kludret.

Spørgsmål 8: Hvad er spørgsmålet i det hele taget? Hvad betyder det, at snoren ikke punkter?


Skriv et svar til: To nye test i fysik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.