Tyske sætninger

 1. I teksten siger Joanna, at hendes var er ond.
In dem Text sagt Joanna, dass ihr Vater gemein ist. (ist = er - hvis du vil have den i den tid, som der står i den danske tekst, så skal du skrive "war". Du har i sætningen ligeledes mulighed for at sætte det i konjunktiv. Dog er der intet forkert i at holde det i præsens)

2. I bilen vil Juanita ikke længere tale med hende, men pludselig will Juanita igen være sammen med hende, der glad venter på veninden.
In dem Auto will Juanita nicht länger mit ihr sprechen, aber plötzlich will (möchte) Juanita wieder zusammen mit Susan (zusammen) sein, die froh auf der (DIE) Freundin wartet.

3. Forholdet mellem de to piger er desværre blevet så dårligt, at deres venskab aldrig kann blive som før.
Der (DAS) Verhältnis zwischen den zwei Mädchen ist leider (so) schlecht geworden, dass ihre Freundschaft nie (so werden kann wie frühere) /als früher bleiben kann./

4. Er „pengene“ på tysk ikke altid i ental? Det hedder da ikke „die“ Geld, vel? Penge er ental og har kønnet "das".

5. Det er om natten, og han er allene på gaden.
Es ist um die (in der) Nacht, und er ist /ganz/ allein auf der Strasse (Straße).

6. Snart står han foran det hus, som længe har været hans mål.
Bald steht er vor dies (dem) Haus, das lange sein Ziel gewesen ist.

7. Livet bag denne dør er som før krigen (hvordan siger man det?)

Das Leben hinter dieser Tür ist wie vor dem Krieg.

8. Der sad et papir på døren. Ein Stück Papier hing an der Tür (Stück Papier = Settel)

9. De arbejdede dag og nat, før de endelig tog sig sammen.
Sie arbeiteten Tag und Nacht, bevor sie sich endlich zusammenrißen.

1. sætning sættes ikke i konjunktiv, da der så ville have været tale om en datid, altså:

In dem Text sagte Joanna, dass ihr Vater gemein sei.. :)

Hvad mener du? Du skriver selv konjunktiv, men siger, at "sætningen sættes ikke i konjunktiv"...

Når du har "dass" med, kan du selv bestemme, om du vælger at holde verbet i konjunktiv eller nutid/datid.

Havde vi undladt dass, så havde den eneste mulighed været den konjunktivistiske.

1.  Siden hvornår står konjunktiv i modsætning til nutid/datid ??             modus vs. tempus ????  hmm........

2.  sku'  vi ikke sige "zwischen den beiden Mädchen" for "mellem de to piger"  ????

3.  "det hus, som længe har været hans mål"  =  "das Haus, das seit lange sein Ziel ist"

4.  "stykke papir " er vel "Zettel"

5.  "so werden kann wie früher"  

das Haus, das seit langem sein Ziel ist"

das Haus, das seit lange sein Ziel war"

jeg synes i øvrigt også, at war her lyder bedre, man kan heller ikke på dansk sige "der i lang tid er hans mål", det skal være, "der i lang tid var hans mål

#6

"seit lange" er ikke godt.

Enten "seit langem" eller blot "lange"

#6

ja det har jg jo også skrevet i #5, kan du se, det andet er et citat fra #4, punkt 3

sætningen:

In dem Text sagte Joanna, dass ihr Vater gemein sei.

kan også skrives (siges):

Im Text sagt Joanna, er Vater sei gemein.

Egentlig er det sprogligt forkert Ruhmann. Joanna siger ikke noget i teksten, den består af sætninger, ikke af lyde, medmindre det er en lydfil. Der burde stå: Af teksten kan man læse følgende. Helt generelt bruges sproget meget ofte helt forkert. Tag blot en avis. Så vil du kunne se, at selv journalister ikke kan bruge sproget korrekt. Man kunne så spørge: Hvorfor skal vi stille større krav til folk (eleverne), når der tales tysk, end når det er dansk?

 Erik Morsing,

Jeg synes du har en noget bagvendt logik. Fordi nogle danskere ikke kan skrive et ordentligt dansk, skal vi vel ikke

lære folk at skrive et halvdårligt tysk ?????????

Vi skal vel ikke bruge den laveste fællesnævner som målestok..

Det var nok en god idé at sørge for at vi fik nogle folkeskolelærere i dansk som ikke var totalt  ukvalificerede til deres arbejde, hvilket er situationen for 99,9999 % af disse læreres vedkommende i dag. De ved INTET om sprog.

-selvfølgelig skal det være   "seit langem",   -en smutter.

Pointen er at tysk (og svensk) her bruger  præsens hvor dansk bruger perfektum.

#9

Nej men det er vel en forudsætning for at lære fremmedsprog at man kan det danske, ellers bliver det hele forkert. Min pointe er, at taler man dårlig dansk, så overfører man det automatisk til fremmedsprog. Det, synes jeg, er ret logisk. På den anden side: sprog kan være vanskelig at håndtere, jeg kender mange tyskere, der ikke taler godt tysk, faktisk forkert grammatikalsk set, men derfor kan man jo ikke sætte et plaster for munden af dem. Med lidt god vilje forstår man dem godt. Og amerikanerne er faktisk de værste til at forplumre engelsk.

 Jeg mener at det er en katastrofal misforståelse at man skal kunne et godt dansk for at tale/skrive et godt fremmedsprog.

Det har jo ført til at folk kopierer danske strukturer og bruger dem bevidstløst på et fremmed sprog.

Det er bestemt ingen forudsætning for at udtrykke sig godt på et fremmed sprog at man skriver eller taler et godt dansk. Mange tror således at de skal strukturere en sætning på f.eks. engelsk eller tysk som man ville en dansk sætning, for eksempel m.h.t. ordstilling, for- og bagvægt mm. samt brug af danske idiomer og  dansk tegnsætning.  Et ord kan desuden godt være helt korrekt på det fremmede sprog, uden at det er netop det indfødte talere ville bruge.

Tyskere svarer f.eks. ofte på spørgsmål med   "Ja, das kann man sagen, aber man sagt es nicht."

Begrebet og bevidstheden  om "oversættelse" burde fjernes helt fra spørgsmålet om tale- eller skrivefærdighed på et fremmed sprog og erstattes af "naturlig og spontan udtryksevne"

Idiomer  og collocationer er vigtige elementer i det at beherske  et fremmed sprog og må ikke udledes af  talerens / skriverens  eget sprog. 

I øvrigt har du ret m.h.t. amerikanere. På den anden side er de stadig i gang med at lære sproget.

Oscar Wilde sagde jo: "England and America are two very similar countries, only kept apart by a common language".

 Der er intet forkert i at skrive "Joanna siger ikke noget i teksten".  Man har den samme retoriske figur i f.eks. 

"I Danmark er jeg født", som H.C.Andersen synger. Der er  tale om den retoriske figur metonymi.

Ang det jeg skrev i #10, så mener jeg det er nødvendigt at kunne dansk grammatik, før man kan lære det tyske (under forudsætning af den gængse måde at lære det på i skolerne). Ellers skal man jo starte forfra med definitioner på et verbum og et adverbium osv. Som jeg tidligere har diskuteret med Ruhmann, så lærer man, efter min mening, bedst sprog helt uden grammatik - altså ved naturmetoden (det er faktisk lydlære, man lærer lydene), det er jo også¨den, vi alle er vokset op med. Jeg er i bund og grund ikke interesseret i fonémer, prosodi og accentuering, bare jeg kan tale sproget. Det hæmmer virkelig meget, og tilhøreren er forlængst skredet, hvis man skal tænke over hvilket kasus, der nu er det rigtige, før man får spurgt om vej.

 Den induktive metode tager bare meget, meget længere tid og giver en indlæring som er baseret på tilfældigheder og usikkerhed og en overfladisk forståelse af det nye sprog. Du skal f.eks. høre ret mange tyske sætninger før du ved om det indirekte objekt skal før eller efter det direkte, og så ved du ikke engang at det hørte ikke altid er tilfældet. Du fristes til at danne falske analogier.

Det er bestemt ikke hverken nødvendigt eller hensigtsmæssigt at være hjemme i dansk grammatik for at kunne tilegne sig tysk.

Hvor kan du hente noget i dansk grammatik om f.eks. verballeddets position i tyske ledsætninger ?

Man skal have et vist apparat for at kunne konstruere en tysk sætning, men dette er et alment, ikke et dansk apparat. Det drejer sig her om almen grammatik.

#14

Citat:

"Hvor kan du hente noget i dansk grammatik om f.eks. verballeddets position i tyske ledsætninger"

Citat slut.

Du svarer selv på det i dit spørgsmål (hvor der i øvrigt mangler et spørgsmålstegn). Kan du se det? Desuden bruger jeg altid danske betegnelser, når jeg taler dansk, engelske, når jeg taler engelsk, og tyske, når jeg taler tysk, hvilket vi gør hver aften ligesom Ruhmann og hans kone, for vi ser kun tysk fjernsyn bortset fra Tv-avisen, og så er det lidt akavet at kommentere det på dansk, synes jeg.

Lige en anden bemærkning. Jeg er rigtig godt træt af alle de fremmedord, som folk klemmer ind i danske sætninger. De fleste kan 20 - 30 fremmedord, dem bruger de flittigt, også der hvor de ikke hører hjemme.

Angående en overfladisk forståelse ved den induktive metode (naturmetoden), så giver gymnasiet heller ikke andet, det gælder jo i øvrigt alle fag på det niveau, det er en studieforberende uddannelse. Og så kommer det vel an på, hvor godt et sprogøre, man har, hvor længe man er om at lære det.

Så alt i alt, vil jeg sige, er en undervisning, hvor grammatikken træder lidt i baggrunden til fordel for lyd og billeder efter min mening den bedste. Jeg har selvfølgelig forståelse for, at andre kan have en anden mening, men på universitetet tales der kun tysk i tysktimerne, det burde man måske også overveje i gymnasiet?.

2. I bilen vil Juanita ikke længere tale med hende, men pludselig will Juanita igen være sammen med hende, der glad venter på veninden.
Im Auto will Juanita nicht mehr (lyder bedere) mit ihr sprechen, aber plötzlich will Juanita wieder bei Susanne sein, die glücklich auf ihre Freundin wartet.
 

3. Forholdet mellem de to piger er desværre blevet så dårligt, at deres venskab aldrig kann blive som før. 
Das Verhältnis zwischen den beiden Mädchen ist leider so schlecht geworden, dass ihre Freundschaft nie wieder so wie früher werden kann.

4. Er „pengene“ på tysk ikke altid i ental? Det hedder da ikke „die“ Geld, vel?
 

Ja, "das Geld". Men hvis du fx taler om offentlige midler saa siger man "die Gelder"

5. Det er om natten, og han er allene på gaden.
Es ist Nacht und er ist allein auf der Straße.
 

6. Snart står han foran det hus, som længe har været hans mål.
Bald steht er vor dem Haus, welches (schon) lange sein Ziel war.
eller

-Bald steht er vor dem Haus, was schon lange sein Ziel war.

7. Livet bag denne dør er som før krigen (hvordan siger man det?)
 

-Das Leben hinter dieser Tür ist wie vor dem Krieg.

8. Der sad et papir på døren.

-An der Tür hing ein Stück Papier.
 

9. De arbejdede dag og nat, før de endelig tog sig sammen.
-Sie arbeiteten Tag und Nacht, bevor sie sich endlich überwanden.

 #16

Unødvendigt at bruge "welches" i sætning 6. Der er tale om et relativt pronomen, hvorfor man bør tage "das" som førstevalg. Welches kan komme på tale, hvis du allerede har brugt flere relative pronomener...

Det er maaske ikke noedvendigt, men lyder bedere. I hvert fald er det ikke forkert.

Hvis du følger de gængse grammatiske regler for relative pronomener, så er "welches" ikke at foretrække.

grammatiske regler... findes der mange. Jeg er gaaet paa tysk skole i 12 aar og jeg ved hvordan man skal formulere en tysk saetning. :)