Matematiske modeller, til gymnasieelever

20 indbrud på tre måneder. På Nordfyn har der i de sidste tre måneder være 20 indbrud i private hjem. Nu kunne jeg jo stoppe her og blot spørge: Hvordan ville du opstille en matematisk model for, hvor røverens sandsynlige bopæl er på baggrund af det statistiske materiale?
Det satte jeg mig for dengang, for historien er tre år gammel, og ved hjælp af min model lykkedes det politiet at fange røveren. Nu skal det siges, at der var tale om en gammel kending af politiet, men han var ikke den eneste, der var i søgelyset dengang. Så hvordan kunne politiet pege på netop ham som den mest sandsynlige, da de ikke fandt nogle tekniske spor på åstederne?
Matematiske modeller bruges i meget stor udstrækning i både privat og offentlig regi. Sygehusene bruger dem blandt andet til at bestemme mængden af medicin, som patienter skal have, og meteorologerne bruger dem til at forudsige vejret (med parametre som kurs på vinden, tryk, temperatur og meget andet, en kompliceret affære). I ovenstående eksempel med røveren kan man også bruge en matematisk model, men hvilken?
Det skal tilføjes, at når jeg kommer med dette her, så skyldes det, at jeg gerne vil, at man betragter matematikken som alt andet end tør og kedelig. Den er meget anvendelig i et utal af situationer (når du optager lån, når du investerer dine penge, når du i livet præsenteres for lidt for gode forslag (tilbud) til at de kan være sande, og ikke mindst når du skal have styr på din egn økonomi.)