stil

 jeg ved godt at dette er et lektie hjælps forum, men har lige skrevet en stil idag, og vil gerne have jer til at bedømme den. min lære plejer at give mig utrolig dårlige karakterer i forhold til hvad der er fair. selv min mor og far syndes at det ikke er fair 

jeg går i 8. klasse så bedøm derud fra.

jeg skulle analysere en tekst og finde ud af hvad Dan Turéll sætter pris på hos sin far, og så skulle jeg selv skrive noget om hvem jeg sætter pris på. 

                                                                      Et menneske jeg sætter pris på

Alle sætter pris på en eller flere personer i sit liv. Det er mest gamle mennesker, der værdsætter det, fordi de unge ikke ved, at de skal værdsætte det. De ved ikke, at det er det bedste man har. Ens forældre holder meget af en, men når man kommer i teenager alderen, viser man ikke at man sætter stor pris på dem. Det er ikke kun forældrene, der sætter pris på en, næsten alle omkring en, holder af en, men det er normalt, at det er forældrene, der viser det mest, fordi de er tættest på en. Også ens søskende betyder meget for en, og igen, når man er lille, kan man godt hade sine søskende, men når man bliver ældre, kommer man til, at sætte mere og mere pris på dem.

Dan Turéll sætter meget pris på sin far. Det jeg får, ud af teksten er, at han ser op til sin far, fordi han tænker, før han handler, altså han ved, at de ikke har noget, der er værdifuldt i hjemmet, så derfor løber han heller ikke efter tyven, og udsætter sig for fare. Mens Dan bare ville, løbe efter tyven, og måske komme til skade, for ingen vidste, om han havde våben eller ej.
Det andet han også ligger mærke til ved sin far, er at han kan rulle cigaretter mellem fingrene, ligesom i en western film, og jeg tror at alle børn, gerne vil kunne gøre som en rigtig cowboy. Derfor sætter Dan Turéll meget pris på sin far. Udover det er faren sjov, og skælder ikke ud, når man gør noget forkert. Som da han stjal mønter fra sin fars jakke lomme, og faren lige pludselig opdagede det. Der var Dan meget imponeret af sin far, for hvordan regnede han den ud? Men samtidig fik han ikke skældud, selvom han måske blev lidt flov.
Hans far arbejdede som el-montør eller elektriker, men Dan Turéll mener, at el-montør lyder bed-re, fordi det står i telefonbogen. Dan kom tit med på arbejde, og var meget stolt over, hvad sin far lavede. Jeg tror at alle børn, er stolt over sin fars arbejde. Det var jeg også selv, selvom han kun er bogbinder. Men jo ældre man bliver, jo mere mister man interessen, for sine forældres arbejde. Dans far sørgede for, at de fik et job, så de kunne tjene penge, og det er også noget, Dan er glad for.
Dan Turéll er glad og stolt over, at hans far skriver sine arbejdssedler på rim, og at han skrev fød-selsdagssange for sin familie og sine venner.
Jeg mener, at Dan Turéll er meget stolt og glad for sin far. Han er imponeret over, hvordan han ser tingene på. Han ser altid det positive, fx da der er indbrud, siger han bare, at de alligevel ikke havde noget, der var hver at stjæle. Han ser sin far som familiens overhoved, der sørger for, at de kan få et job.

Jeg har også en, jeg ser op til, og sætter pris på. Det er også min far. Det er selvfølgelig ikke den eneste, jeg sætter pris på, men det er ham, jeg er mest stolt af. Det han har gjort, har betydet rigtig meget for mig og for min tilværelse. Det er især, hans løb, der har imponeret mig meget, og har sat et stort præg på mig, da jeg også er, begyndt at løbe.
Min far har betydet, meget for mit løb. Det var ham der første gang, fik mig til at gå til atletik. Nu er han min løbetræner, og jeg holder meget af ham. Når han er min træner, er han ikke rigtig min far. Selvfølgelig er han min far, men jeg ser ham ikke som min far. Jeg ser ham som en voksen per-son, som jeg er tæt knyttet til. Jeg kan godt snakke med min far, som jeg kan snakke med en anden voksen. Dvs. at jeg godt kan bande lidt, men stadig ikke for meget, og det ville jeg heller ikke, gøre til en almindelig voksen. Jeg håber han fortsat, vil være min træner.
Han har ikke kun trukket mig ind til atletik, men også spejder er dels hans skyld. Det er også lidt min mors. Han var selv FDF’er engang. FDF står for frivillig drenge forbund. Jeg er selv DDS’er. Jeg er glad for, at min far har fået mig ind i begge disse ting, fordi jeg virkelig har det godt, og er gode til tingene.

Da min far var ung, var han også løber og spejder. Spejder var mere en fritids beskæftigelse, mens løb, var mere en karriere. Det vil jeg også sige at min er. Når man løber, gælder det om, at blive bedre og bedre, indtil man når toppen. Man sigter hele tiden frem i tiden. Jeg skal først, blive den bedste, når jeg er 25 år. Og det var det samme med min far.
Min far begyndte, at løbe da han var 15 år, og blev hurtig god, men det var svært, at blive den bedste dengang, fordi der var så mange løbere, og de fleste af dem var også gode. Han har aldrig vundet DM, men det har jeg, og det er jeg meget glad for. Min far har bare gjort noget andet, som næsten ingen mennesker før ham har gjort. Han var med til at slå verdensrekorden på 24 timers stafet, sammen med 9 andre. Det forgår sådan, at du starter med at løbe 400m, og så er der en anden, der tager over og løber 400m igen, og sådan bliver det ved, indtil der er gået 24 timer, så man får ikke meget søvn, og man bliver mere og mere træt. Til sidst kan man se, hvor langt, man har løbet, og hvis det er længere end den tidligere verdensrekord, har man slået en ny verdensrekord. Jeg er virkelig stolt over, at han var med til det. Det var i 1985, den blev sat.
Min far har aldrig fået de bedste karakterer, men det gør ham ikke til et dårligt menneske. Jo ældre han er blevet, jo mere filosofisk er han også blevet. Han tænker meget mere over tingene end jeg gør. Det misunder jeg, men jeg har slet ikke tid til, at sidde og tænke over tingene, men jeg vil håbe, at det kommer engang, når jeg bliver ligeså gammel som ham. Jeg får heldigvis bedre karakterer end ham, så der kan jeg prale lidt over, hvor god jeg er. Han er ligesom mig, han er også bedst til matematik, men jeg kan også godt finde ud af tysk, og det er jeg rigtig glad for, at kunne, fordi ingen i vores familie er ret gode til det med sprog.

Jeg sætter pris og er stolt over min far, og det vil jeg blive ved med at være. Min far betyder alt for mig, og jeg tror, at han vil kunne komme til at betyde mere og mere, jo ældre jeg bliver. Jeg har fået et bånd med min far, som jeg aldrig har turdet drømme om, og jeg ved det vil vare ved. Jeg mener, at jeg har noget med min far, som næsten ingen andre har. Jeg er glad for min far, og jeg håber, og tror, at min far også er glad for mig.
Jeg håber, når jeg bliver gammel, at min far og jeg stadig har det, som vi har nu. Jeg tror at, det der holder os mest sammen er vores løb, og det tror jeg ikke, at min far ville miste. Og jeg vil altid sætte pris på ham.

på forhånd tak